Læsetid: 3 min.

Mona og mændene

Med en uimodståelig Sidse Babett Knudsen i centrum er Jonas Elmers ’Monas verden’ en ubesværet charmerende komedie
7. september 2001

Film
Det handler om lyst. Om den livsglæde, som kontormusen Mona fornægter, indtil hun endelig lærer at give los for lysterne. Og om den fortællelyst, spille- og legelyst, der på alle niveauer stråler ud fra Jonas Elmers veloplagte komedie.
Som en sommerfugl flagrer den lystigt hid og did, men stikker kun sjældent som en bi. Dertil er den for basalt elskværdig og legesyg. Alligevel er dens kerne seriøs nok, for den handler om at turde konvertere dagdrømme til realitet, trummerum til eventyrlighed.
I Monas verden sker der usædvanlige ting, men ikke med Monas gode vilje. Hun stritter længe imod og ønsker at være sig selv nok. Hellere vælge at være alene end risikere at blive svigtet. Men drømme har hun nok af, og hvorfor ikke prøve at få virkeligheden til at passe ind i dem?

Perlende idéer
I starten sættes Monas fantasier om fest og farver en kende bastant op mod hendes hverdagsgrå facon som budgetansvarlig på et reklamebureau, der specialiserer sig i fjollede PR-skabende events. Men efterhånden fletter Jonas Elmer drøm og virkelighed mere subtilt sammen, så man ikke altid kan være sikker på, hvor realiteterne holder op og fantasierne begynder.
Der er i dette brydningsfelt, at Monas verden finder sin egen forfriskende fjerlette dobbelte tone af ironi og solidaritet, renset for den realistiske tyngde, der ofte klæber ved danske film. Særligt sandsynligt endsige originalt er plot og tema ikke, men de mange større og især mindre ideer perler frem som et læskende champagnebrus. Skråt op med den sandsynlighed, har Elmer tilsyneladende sagt, og i stedet hengivet sig til en smittende fortællelyst, der snarere minder om svundne tiders drilagtige italienske komedier med Mastroianni, Tognazzi og Monica Vitti end om eftertrykkelig dansk gennemsnitsmorskab.

Ny Sidse Babett
Filmen er bygget op omkring Sidse Babett Knudsens mega-talent som karakterkomediant, og hun finder fra starten en ny inkarnation som lettere forsagt og forhundset kontordame, nærmest lidt bolletyk og bovlam i uklædeligt 1960’er-kostume
Men øjnene kan stadig lyse opmærksomt levende og besnærende bag en maskering, som giver den bedst tænkelige baggrund for den senere forvandling, både til effektiv chef-erstatning og til forførerisk barkunde. Og en sekvens med Mads Mikkelsens drømmemand lever helt og holdent på hendes inderlige erotiske sødme.
Hun efterstræbes ihærdigt af Thomas Bo Larsens bankrøver Thorbjørn, som næppe kan gøre mange fluer fortræd – i den grad er han den gode viljes og det rene hjertes store dumme dreng midt i sine komiske transaktioner med en palle tun i vand og sin hektiske jagt på en ny fidus. Men som navnet Thorbjørn angiver, er han stærkere end som så – en forbryderklovn, der modsat Mona tør følge sine impulser og instinkter.
Det er Thomas Bo Larsens første egentlige elskerrolle – og han giver den hele sit stadig friske kildevæld af uskyldig gadedrenge-charme og lettere speedet spontanitet. En præstation fuldt ud på niveau med Sidse Babett Knudsens.

God rytme
Filmen er desuden herligt befolket med satirisk tegnede bifigurer – fra Jesper Asholts floskel-spruttende, spids-ørede djævel af en reklamechef over Klaus Bondams kompleksede og egocentriske pornoskuespiller til Mette Agnete Horns ufravigeligt taktløse kontorkollega.
De hvirvles ubesværet rundt i fotografen Morten Søborgs smidige kameraføring, der forener det håndholdte med det præcise. Udpræget sans for tempo og rytme får i det hele taget selv lidt banale scener til at løfte sig. Hvor Elmers debutfilm Let’s Get Lost fra 1997 bevidst dyrkede langsomheden i sine billeder af stillestående eksistenser, farer vi denne gang ubesværet ind og ud af Monas verden, der ofte adlyder den mere konventionelle komediegenres bud om flugt over feltet.
Men Elmers snurrige humor og ømhed for de lettere kiksede eksistenser overlever uantastet. Han har givet sit univers af tabere og flippere en ny puls, og det klæder ham. Man befinder sig godt i Monas verden.

*Monas verden. Instruktion: Jonas Elmer. Manuskript: Nikolaj Peyk efter historie af Elmer og Peyk. Dansk (Dagmar, Palads, Palladium, CinemaxX, Empire, Bio City Tåstrup, Kinopalæet Lyngby, Drive In, Albertslund, Ballerup, Gentofte, Gladsaxe, Værløse)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her