Læsetid: 12 min.

Næste terrormål: Disneyland

Jihad er et barn af globaliseringens McWorld, siger den berømte amerikanske professor Benjamin Barber. Han opfordrer USA til at lave en Afhængigheds-erklæring’ og gå i spidsen for en demokratisk verdensregering. Ellers vil terroristerne fortsat udnytte anarkiet i det globale marked
29. september 2001

»Næste gang angriber de Disneyland.« Benjamin Barber tvivler ikke et sekund. Han er sikker på, at hvis der bliver en næste gang, så vil terroristerne forsøge at udslette Disneyland. Det er ikke fordi, det er et centrum for den økonomiske eller militære magt i USA, men fordi terroristernes Jihad-krigere »hader den kommercielle, materielle og verdslige civilisation«, som Disneyland er et symbol på.
Benjamin Barber, der er professor på universitetet i Maryland, ved, hvad han taler om. Allerede i 1995 sprængte han de internationale bestsellerlister med sin bog Jihad vs. McWorld. Bogen blev sendt på verdensmarkedet få måneder, efter at terrorattentatet i Oklahoma City havde erobret avisernes forsider. Først skød man skylden på den ydre fjende, på ’den islamiske Jihad’, men siden viste det sig, at manden bag attentatet var en fanatiker fra det amerikanske ’hjemland’ med navnet Timothy McWeigh.
Det var et chok. Det viste sig, at terrorismen og fjenderne af den vestlige kapitalisme og den moderne kultur ikke bare kom ude fra, men også befandt sig inden for de nationale grænser. Benjamin Barber viste i sin bog, at der er et dialektisk forhold mellem den religiøst fanatiske Jihad og globaliseringens McWorld. »Selv i de vestlige lande finder vi fundamentalistiske og reaktionære kræfter, som er dybt ulykkelige over McWorld, moderniteten, teknologien og den materielle og kommercielle civilisation, den skaber,« forklarer Benjamin Barber i en samtale med Information. Han henviser bl.a. til, at få dage efter angrebet på World Trade Center udsendte de amerikanske protestanter, Pat Robertson og Jerry Falwell, en erklæring, hvor de sagde, at »USA fik hvad det fortjente. Abortfolkene, bøsserne og unionen af borgerretsaktivister havde ifølge dem skabt et umoralsk og løsagtigt land, der blev straffet af Gud. Det sagde de endda her i Amerika.«
Han tilføjer, at også Europa har sine indre Jihad-krigere: »De nationalistiske strømninger i Europa, der reagerer imod immigranter og udenlandsk handel, fører også en Jihad-lignende krig.«

Sammenstød
Benjamin Barer bryder sig overhovedet ikke om Harvard-professor Samuel Huntingtons kendte påstand om et sammenstød mellem civilisationerne:
»Huntington tror, at det er Vesten mod resten og imod islam. Det er noget sludder. Islam er lige som kristendommen og jødedommen en religion, der er mainstream og moderne, og alle tre religioner har en meget lille minoritet af fundamentalister og reaktionære.«
I modsætning til dem, der i disse dage er fristet til at fremstille konflikten som en krig mellem kristendom og islam, fastholder Benjamin Barber, at der er tale om et globalt sammenstød mellem McWorld og Jihad.
»World Trade Center er det perfekte symbol for McWorld. Det er økonomisk, men ikke politisk. Det er kommercielt i sin essens. Det er et magtfuldt varemærke. World Trade Center er kapitalismens ’brand’ i USA. Og terrorangrebet var på en måde et angreb på kapitalismens ypperste varemærke. Og angrebet på Pentagon var et angreb på USA’s militære ’brand’. Jihad-krigerne er meget intelligente, og de har identificeret det mærkevarespil, som vores kultur spiller på, og de har udnyttet det til at angribe os.«
Han understreger, at Jihad-krigerne har udnyttet det lovmæssige anarki, som den globale laissez-faire kapitalisme har sat fri i de seneste år.
»De internationale banker, de finansielle spekulanter og de transnationale selskaber har nydt godt af anarkismen i det globale marked. De har haft mulighed for at regulere det, men de har afvist at lægge love ind over markedet. Enhver nationalstat har holdt kapitalismen og dens virksomheder inden for visse regelsæt, men da vi globaliserede kapitalismen, globaliserede vi ikke det politiske system. Vi satte markedskræfterne fri og skabte en vild og rå kapitalisme. Vi vendte bunden i vejret på den civiliserende kasse, der skulle tæmme kapitalismen, så slap vi anarkismen fri i den internationale zone. I den zone er der ingen stat, ingen lov. Terroristerne har vendt lovløsheden til deres fordel, for der er ingen international politistyrke, ingen internationalt anerkendt krigstribunal og ingen international myndighed til at regulere indvandrerstrømmen. Der er ingen international centralbank, som forhindrer misbrug af penge og fonde fra de forskellige lande. Terroristerne laver ikke krig mod anarkismen, for de udnytter den på brilliant vis.
Det afgørende spørgsmål, vi må stille os i dag, er: Hvorfor er der en stærk sammenslutning af vrede, utilfredshed og håbløshed i den nuværende verdensorden, der giver en lille minoritet af terrorister mulighed for at lave effektive aktioner?« Han lader spørgsmålet dirre i luften et øjeblik. Så tilføjer han, at »med mindre der skabes et ordentligt alternativ til krigen mellem McWorld og Jihad, så kan fremtidens styreform blive ’postdemokratisk’.«

Hård lærdom
– Du var rådgiver for Bill Clinton, da han var præsident for USA. Han talte i midten af halvfemserne om dyden ved et ’markedsbaseret demokrati’, men da han forlod Det Hvide Hus rejste han til Europa, hvor han holdt taler i bl.a. København om globaliseringens mørkere sider, om de sociale uretfærdigheder og marginaliseringen. Han sagde det, han havde svært ved at sige som præsident. Hvordan forklarer du det?
»Da Bill Clinton i 1995/96 havde læst min bog om Jihad vs. McWorld, talte han om den i seks måneder, og han værdsatte den meget. Men da han forsøgte at overbevise sine egne folk, om hvad der stod på spil, så satte økonomlejren i det demokratiske partis ledelse hælene i. Og de magtfulde folk som Robert Rubin, Alan Greenspan og de økonomiske rådgivere mente, at han ikke havde mulighed for at modsætte sig erhvervslivets økonomiske interesser. Clinton var tavs i perioden fra 1996 til 1999, indtil han på Seattle-topmødet endelig begyndte at sige noget om risikoen for en konflikt mellem Jihad og McWorld. Han var tavs så længe, fordi mainstream-konsensus i USA var, at den økonomiske anarkisme var mest profibal for Amerika. Nu har vi på den hårdeste af alle måder lært, at anarkiet også er meget dårligt for Amerika, for freden, for stabiliteten og for retssikkerheden. Vi har lært, hvad fattige folk har vidst meget længe, at anarkisme er dårlig for deres velstand.«

Bush tvunget til at ændre politik
– Det ser også ud til, at Bush lærer verden at kende på den hårde måde...
»Det viser, hvor magtfuld læren er. For Bush-administrationen var inden blevet meget mere ensidig og isolationistisk i forhold til verden, end selv Clinton. Angrebet har tvunget Bush til at ændre politik. Der er langt igen, før vi ved, hvor det fører ham hen. Men i stedet for at sige til verden, at ’enten er I med os, eller også er I for terroristerne’, så skal vi sige: lad os forene os med verden.«
»USA har ikke været en gammeldags imperialistisk magt med militær og økonomisk magt, dominans og politisk overherredømme. Der er allerhøjest tale om en blød McWorld imperialisme. Den store udfordring for os i dag er at forlade McWorlds økonomiske anarkisme og i stedet bygge demokratiske, civile og juridiske institutioner i verden, der kan overvinde anarkiet. Det er en pris, som den finansielle kapital, handelsfolkene og de transnationale selskaber må absorbere. Man kan ikke skabe en global orden og få overnationale institutioner til at bekæmpe terrorismen, hvis ikke man på samme tid bekæmper fattigdommen og de sociale uretfærdigheder i verden. De overnationale institutioner må også regulere den finansielle kapital og investeringsstrømmene, så det ikke igen er de fattige, som betaler regningen for globaliseringen.«

Ocean af uretfærdighed
– Noget tyder på, at det ikke er de fattige, som har udtænkt terrorangrebene mod USA, men at det er rige og veluddannede personer, der lider af et fanatisk had. Så er det ikke forkert at blande fattigdomsproblemet ind i kampen mod terrorismen?
»Jeg vil gerne sige noget, der er meget vigtigt. Der er kun nogle hundreder eller få tusinde terrorister i verden, som laver hellig krig mod moderniteten, der søger tilintetgørelse og hvis mål er martyrium. Men der er en afgørende forskel på den gruppe og så de hundreder af millioner af fattige mennesker, som lever uden håb, uden muligheder og uden retfærdighed. Den første gruppe ønsker at destruere moderniteten, men den anden gruppe ønsker at blive en del af den. Den første gruppe ønsker, at vores civilisation forsvinder, men den anden gruppe længes efter den.«
»Fordi vi skubber den anden gruppe væk, så skaber vi et vidtstrakt ocean med stiltiende samtykke, der giver terroristerne mulighed for at udføre deres aktioner. Hvis vi overvandt dette ocean af uretfærdighed, så ville der stadig eksistere terrorister, som hader demokratiet, friheden, feminismen og så videre, men de ville operere i et tomrum uden støtte. Det ville blive meget sværere for dem. Hvis vi fjerner deres legitimitet, så vil de også miste den stiltiende støtte, og langt flere folk vil angive dem og modsætte sig dem. Og langt flere stater ville slå ned på dem og retsforfølge dem.«

Må hjælpe verdens udstødte
– Kan vi købe os fri af terrortruslen?
»Jeg mener ikke, at der kan forhandles med de små grupper af terrorister, eller at vi kan købe os fri af dem. De ønsker ikke at blive inviteret indenfor i vores verden. Årsagen til, at alle disse mennesker blev dræbt i World Trade Center, var, at man antog, at disse mennesker ville forhandle, og det eneste, de ønskede, var at krepere. De ønskede ikke forhandlinger. Jeg er fuldstændig enig med Bush og de allierede i, at gruppen af terrorister skal destrueres.«
– Kan terrorismen bekæmpes i en militær krig?
»Vi ved endnu ikke, hvad der vil ske. Bush-administrationen har opgivet ideen om at bombe Kabul, og (udenrigsminister) Colin Powell har sagt, at der måske slet ikke bliver en krig. USA er før endt med at kaste sig ud i kortvarige militære eventyr, men det ser ud til, at USA denne gang er tvunget til en større grad af international raffinement.«
»Vi skal udkæmpe krigen mod terrorismen på to fronter. Selv om Bin Laden, Al Qaeda og de terroristiske celler er borte om seks måneder – ja og selv om regeringerne i Sudan, Irak og Afghanistan falder – så kan der stige nye Bin Laden typer op fra det store ocean af vrede fattige mennesker. Vi skal ikke kun destruere de aktive terrorceller. Vi er også nødt til at gøre noget for den store gruppe af verdens udstødte. «

Farvel til nyliberalisme
– Regeringerne øger bevilingerne til militæret, til overvågning og til sikkerhed, og det kan måske skabe en stærkere stat. Men vil det også skabe et stærkere demokrati?
»Jeg tror, at vi vil sige farvel til nyliberalismen og dens privatiseringsideologi. Den dyrkede ideen om den private frihed, og de ville forvandle den politiske borger til den individuelle forbruger. De afskrev ideen om et offentligt gode, ideen om Res Publica. Men da terroristerne slog til mod World Trade Center, var der ingen, der ringede til Bill Gates og bad ham om hjælp. Ingen ringede til Michael Eisner, der er chef for Walt Disney, og spurgte ham, ’hvad vil du gøre?’De henvendte sig til præsidenten for Amerikas Forenede Stater, de henvendte sig til præsident Jacques Chirac, de henvendte sig til Tony Blair, de vendte tilbage til deres regeringer. I store nationale kriser forstår vi, hvad den offentlige interesse er for noget, men i de forløbne år så det ud til, at vi var ved at glemme det.«
– Du lyder optimistisk. Men kan du se nogen risiko for et tilbageslag for demokratiet?
»Joh, det dårlige scenarie er, at vi kun fokuserer på den militære trussel, og vi giver staten militær magt til at bekæmpe terrorismen og at overtræde menneskerettighederne. Hvis det er det eneste, vi gør, så vil det ikke hjælpe demokratiet, men skade det. Men vi skal til at indse, at staten og social retfærdighed er vigtig for demokratiet og det civile samfund. For at få et stærkt demokrati så er det ikke nok med et stærkt politisk lederskab og en god regering. Hvis demokratiet skal være stærkt, så forudsætter det, at vi skaber et bred folkelig deltagelse i det civile samfund
Jeg har selv kritiseret privatiseringspolitikken, for når profitmotivet sættes højest, så undermineres det offentlige gode let. Se bare på de amerikanske lufthavne, hvor luftfartskontrollen har været privatiseret. Man har betalt fem dollar i timen til uvidende folk, der er droppet ud af gymnasiet, og som i dag gør deres arbejde sjusket. Hvordan har de ansvarlige politikere kunnet tro, at det ikke ville gå galt en dag?«

Barnetro må være gået tabt
– Men terrorattentatet har vel vist, at det er umuligt at få 100 procent statsgaranteret sikkerhed. Er vi ikke vidner til et angreb på hele oplysningstanken om, at vi kan regere verden med vores fornuft?
»Mange mennesker har længe været skeptiske over for oplysningstanken, for vi har siden 1700-tallet oplevet mange krige og menneskelige tragedier, som har frarøvet os troen på fornuften. Og det er egentlig synd, for som demokrater er vi nødt til at håbe på, at det er muligt at gøre verden bedre. Men jeg tror, at terrorangrebet vil ødelægge den blandt mange amerikanere lidt enfoldige tro på, at vi befinder os i et tabula rasa. Mange har betragtet USA som en drømmeby øst for paradis, der er beskyttet fra resten af verden og er beskyttet fra historien af to verdenshave. Den tankegang har præget USA siden 1800-tallet. Også Bush-planen om et nationalt missilforsvar, der skulle give os absolut beskyttelse mod alle slemme drenge i verden, byggede på denne i grunden naive forestilling. Nu må barnetroen være gået tabt. Vi er blevet bevidste om vores sårbarhed. Vi har fået skyldfølelsen tilbage. Det, vi har brug for, er ikke en ny uafhængighedserklæring. Vi har brug for en erklæring om vores gensidige afhængighed af verden.«
– Du talte før om behovet for overnationale institutioner til at regulere globaliseringen. Skal den nye afhængighedserklæring slå til lyd for dannelse af en verdensregering?
»I gamle dage var vi nogle, der sagde, er det ville være rart at få en føderalistisk verdensregering. Men det er ikke længere nok. Det er ikke bare ’rart’, det er nødvendigt! Og det er en national sikkerhedsinteresse. I globaliseringens tidsalder må vi af hensyn til den nationale sikkerhed danne stærke overnationale institutioner. De skal være mindst lige så stærke som unionen i Europa. Demokratiet skal globaliseres, og det globale marked skal reguleres demokratisk. Jeg ser ingen anden udvej.«
- Skal der bygges helt nye institutioner, eller er det FN, som skal demokratiseres?
»Jeg er ikke så naiv at tro, at FN er stærk nok til at regulere globaliseringen, som det er i dag. FN er slet ikke perfekt, og det er ofte et dårligt redskab til at repræsentere de offentlige interesser. USA har altid spillet rollen som en hård negl i FN. Men det går ikke længere. I stedet for at forlade Kyoto-protokollen, boykotte den globale racismekonference i Durban, opgive traktaten imod landminer, skrotte ABM-traktaten og undergrave den internationale krigsforbryderdomstol, så bør USA deltage aktivt i alle sammenhænge. USA skal lære at acceptere internationale beslutninger, også når de går imod os. I stedet for at trække os tilbage fra verden, skal vi engagere os i den. Det er i vores nationale sikkerheds interesse. Terrorismen gør det klart, at national autonomi og globalt anarki ikke er muligt at leve med,« siger Benjamin Barber.

FAKTA
Benjamin Barber
Benjamin Barber er professor på universitetet i Maryland, og han er direktør for ’Democracy Collaborative’ i New York. Han har udgivet en stribe bøger om demokrati (bl.a. Strong Democracy fra 1984 og The Truth of Power fra 2001). Han har også skrevet en roman, fået flere teaterstykker sat op i New York og skrevet tv-serier og lyrik.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu