Læsetid: 6 min.

NEKROLOGER

14. september 2001


Juan Gomez Casas, 80
*Denne dinosaur af en anarko-syndikalist fik en skæbne, som er illustrativ for den tragik, der gennemsyrer Spaniens historie i det 20. århundrede.
Han blev født i Bordeaux som søn af eksilerede anarkister. Efter indførelsen af Den Anden Republik i 1931 vendte familien tilbage til Madrid. Fra borgerkrigens begyndelse var han aktiv i den anarkistiske fagforening Congreso Nacionál del Trabajo (CNT) og ungdomsorganisationen Federación Ibérica de Juventudes Libertarias (FIJL). I 1938 forlod han sin læreplads som maler og dekoratør for at gå i krig. Han kæmpede ved fronten i Teruel, og blev efter nederlaget interneret, men slap ud, fordi han var mindreårig.
Derefter helligede han sig undergrundskampen mod det fascistiske regime, bl.a. som udgiver af illegale blade. I 1947 blev han udnævnt til generalsekretær for Juventudes Libertarias, men efter hjemkomsten fra en kongres i Toulouse blev han arresteret og idømt 30 års fængsel. I 1956 mislykkedes et flugtforsøg, hvilket resulterede i så svære tæsk, at han havde problemer med helbredet resten af livet.
Efter løsladelsen i 1962 blev han forfatter, oversætter og redaktør under pseudonymet Jacques de Gaulle. Han skrev detektivromaner og historiske bøger om især anarkistiske temaer, hvoraf flere i dag regnes for standardværker på historiske fakulteter i Spanien. Det er titler som Historia del Anarcosindicalismo Español og Sociología del Anarquismo Hispánico. Blandt de over hundrede bøger, han oversatte var Melvilles Moby Dick.
Efter Francos død og CNT’s efterfølgende legalisering i 1977 blev Juan Gomez Casas organisationens første legale generalsekretær siden 1939.
Han efterlader sig hustru og to børn.pa

Anton Gecas, 85
*Den 85-årige litauiske krigsforbryder Anton Gacas, døde onsdag på et hospital i Skotland, efter længere tids sygdom.
Gacas, oprindeligt Antanas Gecevicius, undgik at blive udvist af Storbritannien efter anklager om drab på jøder under nazi-Tysklands besættelse af Litauen,
Gecas boede i Skotland fra 1940’erne, og Litauens forsøg på at få ham udleveret, så han kunne blive stillet for en domstol, blev forpurret, da de skotske myndigheder nægtede at udsende en arrestordre på grund af hans dårlige helbred.
Simon Wiesenthal Centret siger, at Gecas var officer i den 12. Litauiske Hjælpepolitibataljon, som stod bag drabet på mange tusinde jøder i Litauen og Hviderusland i perioden 1941-1943.
Gecas bedyrede sin uskyld til det sidste.
Lord Janner, leder af Storbritanniens tværpolitiske parlamentariske gruppe for krigsforbrydelser, udtaler: »Jeg kan kun beklage, at Gecas ikke levede længe nok
til at blive stillet for retten for personlig medvirken i mas-
semord. Han ville have
mødt den retfærdighed, som hverken nazisterne eller deres sammensvorne nogensinde udviste overfor deres ofre.« Inf.

Lorenz Ferdinand, 79
*Den tidligere formand for Dansk Ornitologisk Forening, Lorenz Ferdinand, er død 79 år gammel.
Lorenz Ferdinand var uddannet som læge, og han havde tilknytning til forsvaret fra 1969 til 1989 som sessionslæge.
Mest kendt var han dog som sit virke som ornitolog.
I 16 år var han formand for
hovedbestyrelsen i Dansk Ornitologisk Forening, og dertil han var også aktiv i Dansk Naturfredningsforening.
Lorenz Ferdinand skrev igennem sin karriere en række bøger og artikler om fuglelivet i Danmark. ritzau

Peter Ganci, 54
*»Han ville aldrig bede nogen om at gøre noget, som han ikke selv ville gøre,« sagde hans tidligere overordnede, Howard Safir, forleden til New York Times. »Det overraskede mig ikke, at han befandt sig lige midt i frontlinjen. Man ville aldrig se Pete fem kilometer væk i en eller anden kommandocentral.«
Peter Ganci, den højeste chef for New Yorks Brandvæsen døde tirsdag morgen lokal tid. Ganci havde stået midt i det røgfyldte kaos for foden af tvillingetårnene og dirigeret redningsarbejdet, da Tower 1 pludselig styrtede sammen.
Efter at have været i brandvæsenet i 33 år var han chef for al uniformeret personel. Han begyndte som brandmand i 60’ernes Brooklyn og Bronx, hvor der var mange påsatte brande i byens fattigste kvarterer. I 1977 blev han løjtnant, avancerede til kaptajn i 1983 og blev bataljonchef i 1987.
Peter Ganci blev udnævnt til chef for New Yorks Kontor for Brandundersøgelse i 1994, da Howard Safir var blevet brandkommissær. På det tidspunkt var der højspændte, interne problemer i brandvæsenet mellem de almindelige brandfolk og officererne, så Peter Ganci blev hentet ind. Brandfolkene havde den fornødne respekt for Ganci, og i løbet af et par måneder var alle glade.
På et pressemøde i tirsdags beskrev New Yorks borgmester Rudolph W. Giuliani, hvordan han havde talt med Peter Ganci om morgenen, da han var på vej til World Trade Center på det sydlige Manhattan, da terroraktionen havde fundet sted. »God bless
you – Gud velsigne dig,« havde borgmesteren nået at sige.
Peter Ganci efterlader sig en kone, to sønner og en datter. os

Julie Bishop, 87
*»Jeg arbejdede sammen med de fleste rødhårede i Hollywood – Annie Sheridan, Rita Hayworth, Janis Paige. Men Julie Bishop var bemærkelsesværdig ved ikke bare at være smuk og have en fantastisk krop – hun havde også Greer Carsons klasse og den let distancerede kvalitet, som Cyd Charisse personificerer.« Sådan beskrev skuespilleren Dennis Morgan engang sin medspiller i musicalen The Hard Way (’42), Julie Bishop, der nu er død, 87 år.
I sine mange film spillede Julie Bishop sammmen med alle fra W.C. Fields og Gøg & Gokke over Boris Karloff og Bela Lugosi til John Wayne og Humphrey Bogart, og i løbet af sin lange karriere brugte hun hele fire pseudonymer.
Julie Bishop blev født som Jacqueline Brown i Denver, Colorado i 1914, og det var under det navn, at hun som ni-årig fik sin filmdebut i stumfilmen Bluebeard’s Eighth Wife. I 20’erne medvirkede hun i adskillige stumfilm og spillede bl.a. sammen med Clara Bow og Mary Pickford.
Efter endt skoletid og studier i både sang og dans blev hun hyret af Hal Roach og som Jacqueline Wells, medvirkede hun i en håndfuld af den anerkendte komediemagers kortfilm. I ’32 spillede hun under navnet Diane Duval overfor Gøg & Gokke i Any Old Port, året efter var hun med i Tarzan the Fearless med Buster Crabbe som junglens konge, ligesom også W.C. Fields og Cary Grant i det ti-år fik fornøjelsen af hendes selskab.
I løbet af 30’erne fik skuespillerinden også roller i en lang række b-film, dramaer, westerns og gysere, ikke mindst Edgar G. Ulmers The Black Cat (’34), der havde to af tidens største skrækstjerner i hovedrollerne, nemlig Boris Karloff og Bela Lugosi.
Hun udtalte siden, at hun fik mere ud af det teaterar-
bejde, bl.a. Shakespeares Købmanden fra Venedig, som hun lavede sideløbende. Men i begyndelsen af 40’erne blev hun hyret af det profilere-
de Warner Bros. og skiftede på studiets opfordring navn til Julie Bishop – efter initialerne på hendes kufferter, ’J.B.’.
Så fulgte en lang række fine hoved- og biroller i film som International Squadron (’41) med Ronald Reagan, Princess O’Rourke (’43) med Robert Cummings, Action in the North Atlantic (’43) med Humphrey Bogart og Northern Pursuit (’43) med Errol Flynn.
Hun fik også god brug for sine talenter for sang og dans i musicals som Rhapsody in Blue (’45), You Came Along (’45) og Cinderella Jones (’46). I ’49 spillede hun sammen med John Wayne i krigsfilmen The Sands of Iwo Jima, en præstation Wayne siden nævnte som en af grundene til, at han vandt en Oscar for sin rolle i filmen.
I ’56 medvirkede Julie Bishop i sin sidste film, The Big Land, og resten af sit liv viede hun til sin mand, sine børn og et omfattende filantropisk arbejde.CMC

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu