Læsetid: 4 min.

NEKROLOGER

7. september 2001


John Chambers, 78
*Den amerikanske make up-artist John Chambers er død, 78 år gammel. Chambers, der var en af fagets store skikkelser, begyndte sin karriere på tv i 50’erne efter at have arbejdet med tandproteser og vansirede krigsveteraner. Han var med på serier som Mission: Impossible, Lost in Space og Star Trek, og faktisk var det Chambers, der gav Star Trek-figuren mr. Spock sine karakteristiske, spidse ører, hvorfor Chambers er lidt af en helt blandt seriens fans.
Størst anerkendelse opnåede John Chambers dog for sit fantastiske arbejde i filmbranchen. I 1968 skabte han bl.a. de banebrydende make up-effekter til Franklin J. Schaffners science fiction-klassiker Abernes planet.
Som filmens stjerne, Charlton Heston, siden har fortalt, så var det make up’en, som skulle overbevise filmens producent, Richard Zanuck, om, at det kunne lade sig gøre at lave filmen. Aldrig før havde aber talt på film, og udfordringen for Chambers bestod i at skabe en make up, som både var realistisk, ikke grinagtig, som tillod skuespillerne at udtrykke sig følelsesmæssigt med ansigtet, og som ikke var for ubehagelig at bære.
De materialer, branchen indtil da havde benyttet sig af, var usmidige og ukomfortable, så Chambers opfandt en helt ny form for gummi, som huden kunne ånde igennem, og som også gav aberne udtryksfulde ansigter.
Chambers fik en Æresoscar for sit arbejde på Abernes planet og var således med til at skabe opmærksomhed omkring make up-faget, der i ’81 fik en selvstændig kategori ved Oscaruddelingen.
Chambers arbejdede tillige på bl.a. Manden de kaldte hest, Cat Ballou og Bostonkvæleren, og han gjorde de fleste af sine banebrydende nyskabelser hjemme i sin garage, hvor han også gav sin erfaring og arv videre til nye generationer af make up-folk. CMC

Søren Kirk Christiansen, 39
*Med Søren Kirk Christiansens død har miljøbevægelser og venstrefløjen mistet en ildsjæl. Han arbejdede som journalist ved lokalradioner, og har flere gange været bidragyder til Information. Under Ribus-konflikten redigerede han de aktionerendes blad. Han lavede flere tv-udsendelser, bl.a. »Hærværksgeneralerne« om netop Ribus-konflikten.
Søren Kirk Christiansen blev kendt som aktivist i Jyder Mod Overflødige motorveje. Han havde evne til at begejstre, opmuntre og skabe det mod, det skal til for at sætte sig op mod den herskende orden og den trafikpolitik, der kører den gale vej.
I det sidste nummer af tidsskriftet Mobilitet, som Kirk Kristiansen selv var initiativtager til og redigerede, havde han valgt dette citat af antropologen Margaret Meads:
»Tvivl aldrig på, at en lille gruppe af bekymrende borgere kan ændre verden. Faktisk er det den eneste ting, som nogensinde har gjort det.«Inf.

Pauline Kael, 91 år
*Kritikere, der skriver af karsken bælg, er sjældent stive i argumentationen eller sprængfulde af viden. Den amerikanske Pauline Kael, som jeg ville kalde verdens bedste filmkritiker, hvis det gav mening, havde det modsat. Hun skabte en ny form for filmkritik ved at skrive hæmningsløst subjektivt, men ud fra en enorm filmhistorisk viden, en bred kulturel baggrund og et medfødt kritisk talent, der med rovfuglens præcision kunne slå ned på svage punkter. Men også rose de gode film, så man oplevede dem med nye øjne.
Når Pauline Kael med så stor succes kunne investere hele sin person i sin kritik, skyldtes det, at hun virkelig var en personlighed, da hun i en forbløffende sen alder (50 år) for alvor slog igennem med sine ugentlige anmeldelser i The New Yorker. Med hidtil uset skarphed og vid hudflettede hun Hollywoods underholdningsmaskine, samtidig med at hun skrev både henført begejstret og skarpsindigt analytisk om en række af sine favoritter fra 1970’erne: Bernardo Bertolucci, Satyajit Ray, Francois Truffaut, Robert Altman, Francis Ford Coppola, Brian De Palma (en særlig yndling), Martin Scorsese, Steven Spielberg og Woody Allen (som komedieskaber, ikke som Bergman-epigon).
Hun hyldede de uafhængige kunstnere, men satte sig ofte op mod den snobbede europæiske tradition for lumsk kedelige kunstfilm. Hun talte hellere om the movies end om det finkulturelle cinema og forsvarede the movies’ ret til at være trash – kulørt bras. Det var vitaliteten, hun søgte, viddet og opfindsomheden, og hun foretrak vellykkede farcer eller musicals for højsindede dødbiderfilm.
Pauline Kael fik stor indflydelse og blev både hadet og beundret i Hollywood, hvor Warren Beatty for en snes år siden tilkaldte hende som konsulent og idémager. Opholdet blev dog kun kort, og Kael fortsatte sin kritik i The New Yorker, hvis ironiske garderende stil hun brød med. Kael gik altid lige til biddet, og heller ikke hendes instruktør-yndlinge kunne vide sig sikre.
Kael, der var akademisk uddannet i filosofi, var anti-teoretiker og anti-akademiker om en hals og tog allerede først i 1960’erne livtag med auteur-teoretikere og pedanter. I en berømt artikel fra 1962 skrev hun: »Kunst er den bedste leg, den højeste form for underholdning, fordi man opdager legen undervejs. Der findes kun én regel, som vi lærte det i Cocteaus Orphée: Gør os forundrede! I al kunst ser og lytter vi efter hvad vi ikke har oplevet helt på samme måde. Vi vil se, føle, forstå og reagere på en ny måde. Hvorfor skal pedanter ødelægge legen for os?«
Pauline Kael nedlagde af helbredsgrunde våbnene i 1991, men gav stadig kamplystne interviews, så nye film og lyttede til rap-musik. Hun efterlader sig en halv snes bøger, der vil blive stående som mønstergyldig personlig filmkritik og som god litteratur.Pim.

Anders Lindgaard, 68
*Fhv. gårdejer Anders Lindgaard, Ans ved Kjellerup, er død.
Som barn fik Anders Lindgaard revet begge arme af i et tærskeværk. Trods sit handicap blev han i 1957 selvstændig landmand, efter at Morgenavisen Jyllands-Posten havde samlet 30.000 kr. ind, og en Odd Fellow-loge havde lagt et tilsvarende beløb oveni.
Det blev til udbetalingen til Frausing Østergaard, som Anders Lindgaard overtog i marts 1957.
Anders Lindgaard og hans hustru drev et alsidigt landbrug med svinedrift og kvægavl, og ejede i en periode tillige en maskinstation.
Gården blev solgt i 1994, og parret flyttede til Ans for at nyde deres otium.Inf.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her