Læsetid: 23 min.

’Jeg er også egoist’

Er I selvoptagne og egoistiske eller samfundsengagerede og ansvarlige? Sådan lød indgangsspørgsmålet, da Information satte otte studerende stævne til en rundbordssamtale. Læs her, hvordan studerende er og tænker, når de selv skal sige det
1. september 2001

STUDIESTART

Christian: »Vi er da selvoptagne. Hverken mine venner eller jeg går særligt meget op i samfundsforhold. Ingen i min omgangskreds er medlem af et politisk parti. Vi læser ikke Information, og vi tænker mest på, hvordan vi kan optimere vores egen situation.«
Mette: »Vi lærer alle de rigtige meninger på KUA, men gør ikke rigtigt noget i praksis.«
Morten: »Man kan godt kombinere det at være samfundsengageret og egoistisk. Man skal faktisk være egoistisk for at gennemføre et studie uden at lade sig trække ned af de dovne studerende. Jeg kombinerer egoismen med at være næstformand i Dansk Folkeparti Ungdom.«
Dubois: »Utroligt mange er ikke engagerede i noget.«
Olivier: »Det kommer an på, hvordan man definerer samfundsengagement.«
Mette: »Er det at købe øko-æg eller hvad?«
Tine: »Det kan jo både være at engagere sig i det snævre studiemiljø eller de store samfundsproblemer.«
Frederik: »Det må være tegn på, at vi mangler fælles ting at kæmpe for, når nogle kaster sig over småting som, at det er synd for mink, at de bare skal laves til pels.«
Christian: »At være samfundsengageret er at være medlem af et politisk parti eller en studenterorganisation. Det har vi bare ikke samme lyst til som 68’-erne. Vi er ok tilfredse med samfundet.«
Dubois: »Det er fordi, vi ikke har vigtige problemer, som hvis du boede på Vestbredden.«
Tine: »Man behøver ikke starte med at bekæmpe drivhuseffekten.«
Frederik: »Hvem siger, at det hjælper på sultkatastroferne eller drivhuseffekten at gå ud og købe øko-æg?
Mette: »Er det ikke noget, vi bilder os ind, at vi har det så godt?«
Frederik: »Jeg kommer ikke op af stolen, hvis det ikke har indflydelse på min hverdag.«
Dubois: »Definitionen på egoisme!«
Tine: »Egoisme behøver ikke at være dårligt. Man er nødt til at tage udgangspunkt i sit eget liv, for det har også konsekvenser for andre. Jeg er også egoist.«
Morten: »Det hænger nok sammen med, at vi gennem 50 år har opbygget et samfund, hvor det er staten, der tager sig af altruismen. Det legitimerer, at vi er egoistiske.«
Frederik: »Bagsiden af at have det godt er kronisk dårlig samvittighed over, at andre uden for Danmark har det dårligt. Selv om jeg har været alenefar og klaret mig på SU, synes jeg, der er blevet sørget godt for mig.«
Morten: »Det er kun de sidste par år, at den internationale følelse er kommet. Den er forkert at have, synes jeg, for landene udvikler sig forskelligt på grund af kulturelle forskelle. I Ghana kan de for eksempel høste to gange om året, men gør det ikke, fordi det er imod deres kultur.«
Olivier: »Udgangspunktet for vores velstand er jo samhandel landene imellem.«
Mette: (til Morten)»Vil du bygge hegn om Danmark?«
Tine: »Vores måde at indrette os på har konsekvenser for andre, det kan vi ikke løbe fra.«
Morten: »Vi har været frie til at udvikle vores samfund, og vi skal ikke føle ansvar for at udvikle andre nationer. Vi har selv været fattige og er kommet videre.«
Christian: »Masser af danskere emigrerede da til Amerika.«
Morten: »Ikke fordi de var fattige.«
Flere: »Jo!«
Frederik: »Jeg skal ryge.«
Mette: »Jeg skal tisse!«
– Information: Bliver man klog på universitetet eller henter I almendannelse andre steder?
Frederik: »Universitetet gør én klog på livet, men det gør alle andre steder også. Det er ikke universitetets opgave.«
Olivier: »Det er vigtigt også at afprøve de metoder, man lærer på universitetet, i det rigtige liv via praktik eller studiejob.«

Frederik: »Jeg har arbejdet som skovarbejder i en skurvogn med bajere og Cecil. De var ikke intellektuelle, men de tænkte anderledes, og det var sgu spændende. På uni bliver man lidt som i en sekt og tænker ens. Vi intellektualiserer os ud af alting og hidser os ikke op.«
Dubois: »Det er da meget fornuftigt at argumentere! Men der er da helt klart ensretning. På jura går alle pigerne i samme slags tøj, der er dresscode.«
Mette: »Der er stor forskel på naturvidenskaberne og humaniora. Jeg har læst de gamle grækere, haft videnskabsteori og filosofi og fået almen dannelse på humaniora.«
Christian: »Jeg har overhovedet ikke fået nogen dannelse på DTU. Den har jeg fået andre steder fra.«
Dubois: »I Frankrig er det obligatorisk med sport på de videregående uddannelser, så man lærer sine medstuderende at kende og sikrer et socialt miljø.«
Morten: »Den almene dannelse ligger vel i studiemiljøet og ikke i pensum. Universitetet skal ikke give almen dannelse, men en stor viden på et specifikt område.«
Dubois: »Studiemiljøet er ekstremt vigtigt. Har man ingen venner, er det svært at klare perioder, hvor man ikke er så engageret. Studiemiljøet har lige så stor betydning for det faglige som det sociale.«
Tine: »Det handler også om at lave ting ved siden af, hvor man bruger sine teorier. Man kan få 10-11-taller i teorien, men det er vigtigt at få indsigt i, om man overhovedet kan bruge det.«
Janus: »Man skal forsøge at skrive sig ind i det samfund, man er en del af. På RUC er virkelighedsrelevans ikke noget krav, og man kan gå gennem hele studiet uden kontakt til virkeligheden.«
Morten: »I nogle studier ligger empiri og teori tættere på hinanden.«
Janus: »Hvad er empiri? Noget man kan måle i et spørgeskema eller interviews? Eller er det mennesker, man samarbejder med? Der er forbløffende lidt samarbejde med folk udenfor.«
Information: Er studielivet hårdt?
Mette: »På KUA er man meget overladt til sig selv. Man er der i få timer og skal arbejde hjemme det meste af tiden. Det er enormt svært at strukturere sit liv og betragte det som sit arbejde. Samtidig har man vænnet sig til at have ekstra arbejde og tjene de 3.000 kroner oven i SU’en, og der skal også være tid til kæresten og at læse spansk på aftenskole.«
Christian: »Jeg synes overhovedet ikke, at studiemiljøet er hårdt. Det er et lækkert liv.«
Frederik: »Det er ikke hårdt.«
Tine: »Jeg kunne godt mærke springet fra gruppearbejde på Aalborg til KUA, hvor du kun mødes i en læsegruppe af og til. Man er alene med sin eksamen. Det snakker man ikke om.«
Mette: »På Aarhus Universitet var det som at starte i en klasse, hvor alle forudsætninger for et godt miljø blev lavet for dig: Arrangeret gruppearbejde osv. Selvdiciplinen bliver bedre. KUA er kendt for sit dårlige studiemiljø. Folk er bange for at virke dumme. Man tror altid, de andre er meget klogere end en selv, men det er bare ren facade.«
Tina: »Det er dumt med facade, for det er som studerende, man har mulighed for at stille de dumme spørgsmål.«
Dubois: »Man spørger ikke om noget til en forelæsning, medmindre man er helt sikker på, at spørgsmålet er begavet. Du vil ikke dumme dig.«
Mette: »Det er frustrerende at sidde til en time, hvor du ikke forstår noget, mens alle andre ser ud til at fatte det. Bagefter finder man ud af, at ingen har forstået det, men ingen turde sige noget. Derfor er gruppearbejde en enormt god ting. Der burde gøres mere for at få læ-segrupper i gang.«

Olivier: »Det er fint med gruppearbejde. Senere hen skal man arbejde i grupper, og det er en del af ens dannelse at lære, hvordan man reagerer under pres.«
Janus: »Man har en deadline over for andre mennesker, den kan man ikke sjofle, som man kan over for sig selv. Det er super fedt.«
Olivier: »Men det er svært, når enkelte individer ikke yder deres. Vi får ikke pædagogiske og psykologiske redskaber til at klare det.«
Tine: »Selvindsigt kommer også, når man opdager, hvordan man reagerer, når nogle sidder og græder, og det hele ikke fungerer.«
Information: Er unge politisk engagerede – og i så fald i hvad? Studenterpolitik, partipolitik eller som det kommer til udtryk i Seattle, Gøteborg og Genova ?
Christian: »Det er en flok bøller, der render rundt i Genova.«
Olivier: »Skylden går vel begge veje – medierne mener, at volden er ’en god historie’, og nogle bruger volden til at komme i medierne.«
Tine: »Det er synd med de bøller. Det virker som om, der er masser af energi og gode intentioner. Volden er nok udtryk for afmagt.«
Frederik: »Hvis det skulle være en dybtgående samfundsbevægelse, hvorfor ser stemmetallene så ikke anderledes ud? En taler ved et af topmøderne blev spurgt ’gør det ikke indtryk, at der står 100.000 demonstranter?’ ’Nej’, sagde han. ’For der er 100 millioner, der har stemt på mig.’ Folk har bare fundet ud af, at de kan komme i tv, hvis de bruger vold.«
Morten: »Ja, det tiltrækker de voldelige eksistenser. Nogle har fundet ud af, at de kan kaste med sten og opildne til kamp.«
Dubois: »Det er en mediekrig, som aktivisterne allerede har vundet. Aktivismen har skabt debat og haft en effekt. Eftergivelsen af en vis portion gæld i WTO er en direkte konsekvens af det, der skete i Seattle.«
Janus: »Det er åbenbart det middel, man skal bruge. Jeg synes, der bør være brede rammer for aktivister. At kaste lagkage i hovedet på folk er tilpas fredeligt til at være ok. Det er temmelig ok, at aktivister er humanistiske, frække og grænsesøgende. De skitserer de problemstillinger, som påvirker folkeopinionen.«
Frederik: »Jeg kan heller ikke hidse mig op over en lagkage, men vold forstærker det skel eller den isolation, der er mellem folk og fjerne politikere. Det er uhyggeligt, at en hel bydel skal spærres af og fælles debat bliver umulig.«
– Information: Hvorfor går I ikke ind i studenter- eller partipolitik?
Frederik: »De politiske partier kan ikke favne alle de problemstillinger, man er nødt til at tage stilling til. De partier, jeg har til rådighed, er ikke enige med mig på alle punkter. Så jeg vil hellere engagere mig i flere grupperinger, som hver især er enige med mig, og bruge mit krudt der.«
Janus: »Folkeopinionen reorganiseres i takt med, at virksomheder og regler globaliseres. Jeg er ikke specielt dansker eller hankøn eller mand, mine politiske holdninger vinder måske mere fodslag med en italiener eller en spanier, end de gør med dem, der er født med samme type cpr-nummer. Jeg var i Prag, og det var fedt, at der var folk fra mange lande. Jeg var glad og stolt over meget af det, der skete der.«

Mette: »En af grundene til aktivismen er nok, at vi via Nettet kan holde os orienteret om, hvad der sker fra minut til minut. Før var man afhængig af aviser og nyhedsbureaeuer.«
Janus: »Hvis jeg vil bekæmpe Nike, er det praktisk at være mange sammen på globalt plan i stedet for at være de 42 folk i København, der synes, det er relevant. Så har man brug for en infrastruktur som Nettet.«
Morten: »Nettet betyder også, at studenterpolitik virker mindre interessant end det, der foregår i Indien.«
Janus: »Da jeg begyndte på RUC, fandt jeg hurtigt ud af, at jeg overhovedet ikke havde lyst til at blive studenterpolitisk aktiv. Det handler om, hvorvidt man skal spare på stolene eller belysningen. Det gider jeg ikke at spilde tid på.«
Morten: »Sådan noget som pensum-planlægning kan man få rimelig stor indflydelse på. Man kan sørge for, at det appellerer mere til vores generation i stedet for til 68’erne, som sidder på de fede poster og styrer det hele.«
Christian: »Jeg er faktisk overrasket over, at folk gider at engagere sig i f.eks. Nike. Mangler man indhold i sit liv, eller hvad? (Latter rundt om bordet.) Jeg er i hvert fald for egoistisk til at bekymre mig om, at Nike måske producerer sko i Indien.«
Janus: »Det er forbandet svært ikke at bekymre sig om GMO, børnearbejde, virksomhedsfusioner på globalt plan, og hvem der køber Amazonas. Det er sgu vigtigt.«
Christian: »Jeg synes, det er vigtigt ikke at gå imod virksomhedssammenlægninger, fordi jeg ser det med økonomiske briller.«
Janus: »Gider du kun at læse og hygge dig, drikke øl og være sammen med din kæreste? Er der ikke andet, der tæller i dit liv?«
Christian: »Ingen store sager, det er der ikke.«
Olivier: »Når man kører en sag om, at Nike bruger børnearbejdere og får det ændret ved at køre en aktion, er spørgsmålet, hvad de børn så kommer til at lave. Ofte ser man bare den ene side. Men kender man noget til det land, børnene bor i, ved man, at hvis de børn ikke arbejder, er de måske prostituerede«

Janus: »Det er et spørgsmål om mediernes dækning, om blændværk eller manipulation. Det kommer også an på, om man vælger sin sag med omhu.«
Morten: »Det virker, som om man vælger eller vrager mellem sager, og så er det vel i højere grad ens egen drift end forargelsen, det handler om. Så gør du det af rent egoistiske grunde og for at føle, at du gør noget. Er det sådan, det er?«
Janus: »Den egoistiske dimension er også vigtig at have med. Det er forkert at tro, at hvis man er selvopofrende aktivist, bliver ens potentiale anvendt til det yderste. Hvis man ikke har sig selv med, holder det ikke. Så langt skal der være egoisme med, om du vil.«
Frederik: »Helt enig. Hvis det er en hvilken som helst anden motivation, du har, så er det noget pladder.«
Morten: õJeg har vanskeligt ved at engagere mig i problemstillinger som børnearbejde. Man er nødt til at se det som et led i en udvikling. Under den industrielle revolution i England var der også børnearbejde, hvor børnene blev flået ihjel under vævene. Det er et stadium, som nogle lande stadig er på. Man kan ikke nøjes med at se faktum og fordømme børnearbejde, når man ikke forholder sig til udviklingen.«
Frederik: »Der er ikke en naturgiven udvikling, som alle lande skal igennem. Dengang småbørn blev hevet ihjel i England, eksisterede der ikke et fantastisk rigt samfund uden for England, der havde ressourcer til at gøre noget. Det gør der nu.«
– Information: Det rige samfunds ressourcer og måden at bruge dem på har været kritiseret af Attac. Meget af det begyndte i Frankrig med landmanden José Bové. Hvordan oplevede du det (til Dubois)?
Dubois: »Bové bliver taget alvorligt af de franske politikere, og selv om hans aktivistmetoder – såsom hærværk mod McDonald’s – er lidt ekstreme, har mange franskmænd sympati for hans synspunkter og giver ham ret i, at den franske madkultur og landbrugskultur er truet af globaliseringen eller McDonaldiseringen. Kogalskaben ses eksempelvis som et klart tegn på, at industrialisering af landbruget er gået for vidt.«
Morten: »McDonald’s og forfladigelsen af madkulturen er også et produkt af det fortravlede liv, vi lever.«

Dubois: »Når du synes, at McDonald’s er noget skidt og maden er uspiselig på grund af industrialiseringen, bliver du også nødt til at reflektere over det, McDonaldiseringen er et ydtryk for.«
Frederik: »Der har været fokus på globale problemer længe. Vi brugte de fleste af samfundsorienteringstimerne i skolen på sådan noget.«
Olivier: »Det nye er, at der er så meget mediedækning af det. Attac er også okay, men der kommer flere og flere bevægelser og subpartier til. Det ville være mere rationelt, hvis man kanaliserede al den energi over i et parti.«
Janus: »Parlamentarisme er et fremragende redskab til mange ting, men det er ikke det fedeste, hvis jeg gerne vil formidle over for folk i Vestjylland, at verden er skruet forkert sammen og gerne vil have dem til at deltage i forargelsen over det.«
– Information: Er netværkssamfundet og øget kapitalisering af viden en samfundsomvæltning, eller er det mest ’hype’?
Janus: »Det handler om at øge sin markedsværdi!«
Frederik: »Meget er hype. Det vigtigste, man kan være i besiddelse af, er ikke viden, men evnen til at sortere i viden og få sorteret skidt fra kanel. Den største forandring bliver nok, at der bliver en masse navlepilleri, fordi man nu kan komme i kontakt med de 500 mennesker i verden over Nettet, som beskæftiger sig med det her meget lille problem, man ellers ville sidde alene med i Danmark. Vi får sværere ved at snakke med hinanden, fordi vi i højere grad søger ind i fora, hvor alle synes det samme om alting.«
Mette: »Inden for kunst er der en reaktion imod denne her afmaterialisering, der sker i det post-industrielle samfund. Det handler om hjernen, og kroppen forsvinder. I den nye kunst viser man døde mennesker og maltrakterede kroppe for at vise, at afmaterialiseringen går ud over noget andet: Alt bliver elektronisk. Det er meget bekræftende at se folk i øjnene, når man taler, og føle deres tilstedeværelse.«
Tina: »Man har altid brug for fysisk nærvær.«

Mette: »Man skal pierces, tatoveres, springe ud fra høje steder og dyrke ekstreme sportsgrene. Man skal føle sin krop og føle, at man lever, fordi alt er blevet så abstrakt omkring én.«
Christian: »Det er kun et spørgsmål om tid, før alt kan lade sig gøre elektronisk, også at mødes som vi gør nu.«
Janus: »Der er stadig materie i verden – transport, fødevareproduktion, den fysiske verden som arbejderne færdes i, og de kan ikke stille de samme krav, som vi priviligerede kan. Hvor meget netværkssamfundet ændrer samfundet, vil jeg godt stille et stort spørgsmålstegn ved. Samtidig er det enormt kommercielt. Det farlige er, at vi bygger en bestemt infrastruktur til at tale sammen med, og pludselig er der nogen, der ejer den infrastruktur.«
Olivier: »Når vi bruger netværket til at diskutere globalisering og konsekvenser af den, så har vi fjernet diskussionen fra de mange mennesker, det faktisk berører, og som ikke er på Nettet endnu.«
Information: Er kønskampen forbi?
Mette: »Kønskamp, hvad er det for et ord at bruge?«
Frederik: »Jeg er træt af at høre om det. Især på det teoretiserende plan. Der er en masse praktiske problemer, som skal løses, og de mest presserende er ikke nødvendigvis dem, der handler om køn. Jeg har ikke levet i tiden før rødstrømperne, og jeg er træt af at få skudt gamle problemstillinger i skoene.«
Tine: »Jeg synes heller ikke, at det påståede gab mellem mænd og kvinder er så stort. Jeg synes, at kvinde er kvinde værst. Nogle gange kan kvinder virkelig pande hinanden med janteloven.«
Mette: »Jeg har skrevet opgaver om feminisme, selvom jeg er ambivalent i forhold til det. Det var lige på det tidspunkt, hvor Fisseflokken og Nu er det nok kom. Man skal ikke kalde det kønskamp. Det handler ikke om, at nogen skal vinde.«
Frederik: »Kønskonflikt så?«
Mette: »Hvorfor stille kønnene op som to modsætninger? Det handler ikke kun om kvinder. Feminisme har været med til at skabe opmærksomhed om minoriteternes forhold: Rig og fattig, sorte og hvide, mænd og kvinder – det eksisterer på alle planer. Vi har stadig ikke ligeløn. Kvinder tjener 20 procent mindre end mænd.«
Frederik: »Hvad er årsagen til, at kvinderne tjener mindre?«
Mette: »Hvis du kigger på topstillinger, er det også sådan, at der måske er fem procent kvinder og 95 procent mænd. Hvad forhindrer kvinderne i at få de stillinger?«
Christian: »De har ikke det samme drive som mændene.«
Mette: »På kunsthistorie blev vi anbefalet at læse en bog, der hed Kunstens Historie. Det var bare Bibelen for alle nye kunststuderende.«
Dubois: »Og der var kun mandlige kunstnere med?«
Mette: »Ja. Så tænker man, at det er nok, fordi de ikke er lige så gode kunstnere. Men det kan jo også være hele kunstinstitutionen, der er fremstillet ud fra en mands synspunkt. Jeg er også vokset op med reklamer, film og pornofilm, hvor alt er set fra mandens side. Det er svært at hæve sig over det.«
Morten: »Alle analyser viser jo, at kvinden i sit væsen er manden overlegen, intelligensmæssigt og følelsesmæssigt. Måske er det derfor, vi lægger vægt på forskellige ting i vores liv. Det kan så forklare de fem procent i forhold til lederstillinger.«
Tine: »Begreber som kvindekultur eller -kamp, det ringer bare ikke i mit liv.«
Mette: »Jamen, det er også problemet! I det hele taget er det et problem at sige kvindekultur. Man kommer også tit til at sige en kvindelig læge. Hvis det er en mand, ligger det implicit, så siger du ikke mandlig læge.«

Frederik: »En læge er en læge. Jeg ser ikke en mand for mig, når jeg siger læge. Jeg ser måske en mand for mig, når man siger en brandmand. Jeg ser ikke en mandlig læge som værende bedre end en kvindelig, eller en kvindelig pædagog som værende bedre. Jeg er fuldstændig ligeglad, og det tror jeg, de fleste mænd i min generation er.«
Dubois: »Jeg må erkende, at hvis jeg er ude at flyve og kan se, at det er en kvindelig chefpilot, så gør det mig en lille smule mindre tryg.«
Tine: »Aarj!«
Dubois: »Det er sgu rigtigt!«
Mette: »Grunden til, at så få kvinder søger topstillinger, er, at vi har et fast billede af feminitet og feminine dyder. Man opfandt begrebet feminitet, at det var at passe sine børn osv. Tilsvarende var maskuliniteten det udfarende. Vi forventer stadig, at en leder har alle de maskuline dyder, som kvinden helst ikke må overtage.«
Tine: »Det har også meget at gøre med, at kvinder er gode til at underspille.«
Mette: »Det er jo netop, fordi vi får bekræftet det feminine billede af os selv hele tiden.«
Janus: »Der, hvor jeg er vokset op, har jeg oplevet mande-kvinderoller, som det ikke var til at se forskel på.«
Tine: »Der er jo naturgivne forskelle.«
Janus: »Ikke et gram har noget som helst med natur at gøre, men jeg er så også en hardcore socialkonstruktivist. Jeg har måttet igennem de der tanker om, at når jeg ikke kan finde mig til rette i min maskulinitet, er det så fordi, jeg er kønsumoden eller orienteringsforvirret. Det fratager mig suverænitet, når jeg skal forklares ud fra kønsforestillinger. Det vil være det samme som at blive banket på plads af reklamen. Det er pisseprovokerende!«
– Information: Er der en generationskonflikt mellem jer og 68-generationen, fordi de sidder på boligmarkedet og havde det lettere?
(Stilhed)
Frederik: »Vores forældre er tyve år ældre. De har fast arbejde osv. Der er forskelle på os, og ergo må der være nogle konflikter. Men det har ikke noget at gøre med, at de er 68’ere. Det er meget naturligt, at de sidder på flæsket.«
Frederik: õDet kan da godt være, at det ikke er til at komme ind på boligmarkedet nu, men det bliver det. Giv tid, giv tid.«
Mette: »Det er vel ikke forældregenerationens skyld. De har jo ikke revet alle boligerne ned. Jeg ved godt, at der ikke er blevet bygget særligt meget de seneste år, men det er jo ikke kun deres skyld. Så må vi andre også skrive nogle protester og hvad vi nu kan gøre – lægge os ned på gaden.«
Frederik: »Når jeg er 60, sidder jeg sikkert også i en kæmpe bolig. Der er en skævvridning af de ressourcer, de forskellige generationer har til rådighed. Mine forældre siger, at de er pisseirriterede over, at de har så mange penge nu, for det var for 30 år siden, de havde brug for dem.«
Frederik: »Man kunne lave en aldersskat, sådan en progressivt stigende beskatning, men det ville være fuldstændig urimeligt.«
– Information: Er det i orden, at det er småbørnsfamilierne, der arbejder mest?
Tine: »Småbørnsfamilier har jo også et stort forbrug. Sådan er det.«
Frederik: »Ja, vi har det største forbrug, så er det da klart, at vi skal lave mest.«
– Information: Er det bare helt fint?
Frederik: »Ja, sådan er det, det er krigens vilkår.«
(Latter)
Christian: »Det skal i hvert fald ikke handle om, hvordan vi kan få den ældre generation ned med nakken.«
Information: Hvad styrer for vildt?
Morten: »Det betyder noget at se ting lykkes og blive skabt. Det har nok noget at gøre med den egoisme, vi talte om tidligere, altså egoismen, som måske kan kombineres med altruismen osv.«
Christian: »Jeg vil dele det op i tre områder: arbejde, socialt liv og så fritid. Arbejdsmæssigt er det at have succes og tjene penge. Personligt eller socialt handler det om venner og familie. Det er vigtigt at have nogle gode venner, man kan grine med, rejse med osv., og familien er vigtig som en stabil platform. Men man kan ikke bare sige, at det eller det styrer for vildt. Forskellige ting styrer i forskellige perioder i ens liv.«

Tine: »Det handler om at være noget for nogen. Og så prøve så mange ting som muligt, så man bliver udfordret og kommer videre.«
Olivier: »For mig er det at lære sprog, møde mennesker og høre deres fortællinger. Det har jeg altid oplevet som meget spændende.«
Christian: »Man skal ikke stå stille.«
Olivier: »I den forbindelse kan arbejdet være hæmmende.«
Dubois: »Det er da forfærdeligt, hvis man får oplevelsen af, at nu har jeg siddet ved det samme skrivebord i et år, og der er ikke sket noget som helst.«
Morten: »Hele mit liv er struktureret om to ting: Jurastudiet og politik, så derfor glider det sociale liv ind i det politiske, og det bliver en form for fritidsinteresse.«
Christian: »Ja, livet skal gerne være en helhed.«
Mette: »Jeg synes, det var en bekræftende oplevelse at være på Roskilde Festival i år. Det var dejligt vejr, alle var der, fordi de var glade for musik, de var hensynsfulde over for hinanden på grund af det, der skete sidste år. Det var bare en totaloplevelse at være der og få kosmiske kram osv. Det gjorde mig glad at se, at så mange mennesker kan være fælles om noget, og det fungerer.«
– Information: Hvad ville du ønske dig, hvis der kom en fe og gav dig et ønske?
Dubois: »Så ville jeg bede om tre ønsker!«
(Latter).
Dubois: »Det forudsætter, at jeg har en meget klar ide om, hvad jeg vil. Det tror jeg, de færreste har. Det er en form for selvrealiseringsprojekt, der ændrer sig løbende.«
Christian: »Der er jo heller ingen glæde i det, man bare får forærende.«
Dubois: »Næ, det er jo det.«
Frederik: »1-0 til FCK, så skal vi nok selv klare resten.«

Tine Skovmøller
er 26 år og fra Fyn, men i fremtiden vil hun gerne bo i Firenze og beskæftige sig med noget spændende, der udfordrer mentalt og kreativt – og får hende til at grine. Og så glæder hun sig i øvrigt til at komme ud i livet og lære, at det kan leves på forrykt mange forskellige måder. Med sig har Tine en bachelor i kommunikation fra Aalborg Universitet, et suppleringsfag i retorik fra KUA og en masse erfaring, som i øjeblikket opnåes i praktikken i Fødevareministeriet og før det bl.a. som salgsassistent i Super Radio.
Avis: Politiken
Tv: Will and Grace.
Morten Messerschmidt
er 20 år og er allerede godt på vej til at blive fuldtidspolitiker med status af næstformand i Dansk Folkepartis Ungdom. Han kandiderer både til Folketinget, byrådet i Frederikssund og amtsrådet. Alt dette betyder, at han bruger omkring 60 procent af sin tid på politik. 30 procent går med jurastudiet, og så er der 10 procent af tiden tilbage til venner, afslapning, biografture og alt det andet.
Avis: Jyllands-Posten og Lolland-Falster Folketidende
Tv: Frasier

Janus Sandsgaard
er 25 år og læser på Institut for Teknologi, miljø og samfund på RUC, en form for miljøuddannelse, hvor man kombinerer naturvidenskab og samfundsvidenskab for at begribe verden. Janus sætter pris på, at der er plads til mange forskellige slags studerende på RUC, og det benyttede han og en gruppe andre studerende sig af, da de udviklede et dogmekoncept om bæredygtig forskning, bl.a. ved at overveje, til hvad og af hvem forskningen kan bruges. Ud fra dogmereglerne lavede Janus og et par andre et bachelor-projekt om miljø på Bornholm. En af Janus’ livsfilosofiske statements er ’Men are from Earth, women are from Earth. Deal with it!
Avis: Information
Tv: Jeg har sgu da ikke noget fjernsyn

Frederik Torp Pedersen
er 30 år og opvokset i ’whiskybæltet’. Han er lige blevet biolog med speciale i fluer. Derhjemme hjælper han sine to døtre på to og otte år med henholdsvis at få ren ble på og lave lektier, samtidig holder han sin kone i ørerne, så hun ikke arbejder sig ihjel. Den tid, Frederik har til sig selv, bruger han på at se fodbold eller spille golf. Når Frederik bliver stor, vil han gerne være verdensfjern professor, så han har netop søgt om et ph.d.-stipendium, for han er allerede optaget i Mensa efter konen meldte ham til en prøve.
Avis: Holder for tiden kun avis, når han får tilbudt et slagtilbud, aldrig permanent, for hvis man abonnerer fast, bliver man straffet med højere priser.
Tv: Troldspejlet, sammen med ungerne.

Christian Dubois
er 31 år og fra Nordsjælland, men er halvt fransk og bor nu på diplomatpas i Paris, hvor han læser på Frankrigs svar på Harvard – Ecole Nationale d’Administration, hvor både Chirac og Jospin har gået. Efter studiet er Christian blevet tilbudt arbejde på den danske ambassade i Paris. Før ENA arbejdede han som jurist i Forsvarsministeriet og var i den forbindelse i Kosovo som juridisk rådgiver i 1999. Christian har også set andet af verden: Juraspecialet til Københavns Universitet blev skrevet i Taiwan, to semestre blev læst i Grenoble, og i en studiepause rejste han rundt i Afrika i et halvt år.
Avis: I Danmark Berlingske Tidende, i Frankrig Le Monde
Tv: Nyheder, film og fodbold

Christian Houborg
er 25 år, opvokset i Kolding og blev i maj 2001 færdig som civilingeniør ved Danmarks Tekniske Universitet med en profil inden for planlægning og teknologiledelse. Startede i 1999 eget undervisnings- og konsulentfirma ved siden af studierne med speciale i projektledelse. Starter i september som managementkonsulent i PricewaterhouseCoopers. Christian lever efter mottoet ’jeg vil ikke stå stille’, og det er vigtigt for ham kontinuerligt
at udvikle sine sociale og faglige egenskaber.
Avis: Børsen
Tv: Venner

Mette Nielsen
er 26 år og kommer fra Nordjylland. Tog efter studentereksamen turen til Paris, hvor hun arbejdede i to år som au-pair, guide og tjener. Hun har stadig studiejob som tjener, dog i København, og skriver også for web-guiden Alt Om København. Efter ferien begynder hun på det tværfaglige overbygningsfag Moderne Kultur og Kulturformidling. Hun er bachelor i kunsthistorie og kulturformidling og har bl.a. beskæftiget sig med feministisk kunstteori og kvindelig kropskunst. Fritiden går med kvalitetstid med kæresten, biograf- og byture og meget mere.
Avis: Ingen for tiden, ellers Politiken
Tv: Ali G

Olivier A. Mukarji
er 28 år, nationaliteten er fransk, men han er opvokset i Frankrig, Indien, Mellemøsten og Canada, hvor han har stiftet bekendtskab med en række forskellige uddannelsessystemer. Han kom til Danmark for snart otte år siden og er ved at gøre sit speciale i Internationale Udviklingsstudier og Kommunikation færdigt på RUC. Har studiejob på Det Danske Center for Menneskerettigheder, hvor det er en fordel at kunne både fransk, engelsk og arabisk.
Avis: Weekendavisen
Tv: Har ikke fjernsyn

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu