Læsetid: 4 min.

Osama bin Ladens manøvrerum indsnævret

Afghanistans anbefaling af, at den saudiarabiske terrorist forlader landet, gør livet sværere – men langtfra umuligt – for ham. Der er stadig flere muligheder
21. september 2001

Med Taleban-styrets overraskende anbefaling af, at Osama bin Laden forlader Afghanistan, har den saudiarabiske terrorist på overfladen fået indskrænket sit manøvrerum. Men selv hvis det ender med, at han forlader Afghanistan, har han stadig masser af muligheder for at finde nye steder at opholde sig.
At forlade Afghanistan uden at blive taget vil ikke være det store problem for Osama bin Laden.
»Selve det at bevæge sig rundt uden at blive opdaget er formentlig ikke noget problem for bin Laden, uanset hvor meget satelitovervågning og andre redskaber, man har til rådighed. Bin Laden befinder sig næppe i ørkenen, men snarere i bjergene, og med de forbindelser og sympatisører, han har i både Afghanistan og i nabolandene, vil det formentlig ikke være et problem at krydse grænser,« siger Major Finn Hansen for Forsvarsakademiet i København til Information.
Det vil også være muligt for bin Laden at gemme sig i det nye land, uden at myndighederne ved af det.
»Så længe der er sympatisører, der påtager sig at skjule ham, så er det muligt,« vurderer Finn Hansen.

Mange forbindelser
Hans såkaldte al-Qaeda-netværk opererer således gennem celler, fordelt over hele verden, og hans håndgangne mænd i Afghanistan er hver især magtfulde islamiske figurer i landet, og de har forbindelser mange steder i Centralasien, Rusland, Mellemøsten og Afrika.
Taleban-styret, som siden 1996 har givet bin Laden beskyttelse som Afghanistans ’gæst’, har formentlig forlængst undersøgt, hvilke alternative gemmesteder Osama bin Laden måtte have, hvis han en dag blev tvunget væk fra Afghanistan.
Efter bombeangrebene på de amerikanske ambassader i Kenya og Tanzania i 1998 var der rapporter om, at Taleban kontaktede tjetjenske op-rørsledere om muligheden for at flytte deres gæst til et område i den oprørske russiske republik, som var under oprørernes kontrol.
»Hvis han forlader Afghanistan, vil han rejse til Tjetjenien. Han har allerede et etableret netværk der,« spår en pakistansk kilde, som har mødt bin Laden, over for det franske nyhedsbureau AFP.
I forvejen er bin Ladens netværk mistænkt for at være aktivt overalt i den central-asiatiske region.
Usbekistans Islamiske Bevægelse, en hemmelighedsfuld religiøs bevægelse, som prøver på at vælte præsident Islam Karimov, formodes at rykke ind og ud af landet gennem Tadsjikistan fra deres baser i Afghanistan. Situationen i såvel Kirgistan som Usbekistan og Tadsjikistan var sidste år højst ustabil på grund af angreb ind over grænserne fra islamiske oprører, som hævdes at få opbakning fra bin Laden og Taleban-styret i Afghanistan.

Irak og Yemen
Irak er et andet muligt mål for Osama bin Ladens eventuelle flugt. Israels militære efterretningstjeneste, Aman, har antydet, at man mistænker Irak for at være sponsor bag angrebene i sidste uge på World Trade Center i New York og Pentagon i Washington.
Ifølge websiden Jane’s Security, som opfattes som meget velinformeret i forsvars-spørgsmål, har irakiske efterretningsfolk i de seneste to år rejst flittigt frem og tilbage mellem Bagdad og Afghanistan. Ligeledes har amerikanske embedsmænd oplyst, at en irakisk officer har haft et møde med en af flykaprerne i et af de fly, der fløj ind i World Trade Center.
Bagdad-regeringens udenrigsministerium har afvist anklagerne som ’løgne’, men mange analytikere har i flere år mistænkt bin Laden for at opbygge tættere og tættere bånd til regimet i Irak. Der er rapporter om, at han i 1998 sendte en af sine nærmeste medarbejdere, den egyptiske islamiske leder Ayman el-Zawahiri, som mistænkes for at have været med til at planlægge ambassadeangrebene samme år, til Irak for at inspicere mulige steder for baser i fremtiden.
Osama bin Laden kan også tænkes at sætte kursen mod Yemen. Der er rapporter om, at han har en kone fra Yemen, og hans gruppe mistænkes for at stå bag selvmordsangrebet på det amerikanske krigsskib ’USS Cole’ i Adens havn sidste år, som kostede 17 amerikanske sømænd livet.

Militær opbygning
Mens det politiske spil mellem Taleban-styret og Washington om bin Ladens skæbne fortsætter, udbygger USA sin militære tilstedeværelse i området. Knap 100 fly fra det amerikanske luftvåben er blev sendt til baser i Golfen, Det Indiske Ocean og Usbekistan og Tadsjikistan.
Flyene indgår i en større militær udstationering, der også omfatter hangarskibet USS Theodore og 14 andre krigsskibe, der onsdag forlod den amerikanske østkyst med kurs mod Middelhavet.
To amerikanske hangarskibe befinder sig allerede i Golfen.
»Opbygningen af styrkerne er naturligvis en del af det politiske spil lig nu og her,« siger Major Finn Hansen fra Forsvarsakademiet.
»Den bruges politisk til at vinde venner, mens man forsøger at opbygge en så stærk koaliton mod terrorisme som muligt op.«
Men rent militært betyder det desuden, at USA’s handlemuligheder bliver styrket væsentligt.
»USA har nu muligheden for – lige så overraskende som terrorangrebet i New York – at angribe et eller flere af landene i området. Ligesom de kan vælge at lade være. Det giver USA mange kort på hånden,« siger Finn Hansen.
Der er imidlertid adskillige krav, som en eventuel amerikansk militæraktion skal leve op til.
»Dels skal det være spektakulært og stærkt nok til at kunne sammenlignes med angrebene i USA. Det skal kunne modsvare den amerikanske befolknings forventning om, at der bliver udvist handlekraft. Samtidig skal det være præcist, så man undgår for mange civile tab og ikke fremstår som et lige så stort monster som terroristerne. Det skal i det hele taget være modent og velovervejet i forhold til den internationale koalition, som man er ved at samle til kamp mod terrorismen. Herunder hører, at der rundt omkring i verden vil vil være en forventning om en god bevisførelse, før man skrider til en eventuel militær aktion,« siger Finn Hansen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her