OVERBLIK

Guldløven gik til livsglæden
Få havde tippet indiske Miro Nairs film Monsoon Wedding som en vinder på årets filmfestival i Venedig, så det overraskede mange, da juryen lørdag gav guldløven til Nairs romantiske familiedrama.
Som Nair tidligere har fortalt til Information, er filmen inspireret af hendes egen familie (hvoraf 23 medlemmer troppede op på festivalen), og hun har villet hylde de populære indiske Bollywood-film med masser af musik, dans, fest og ballade.
Nairs film har dog også en alvorlig side, hvor familiehemmeligheder optrevles, og den unge generations kvinder træder i karakter i forhold til arrangerede ægteskaber, uddannelsesdrømme og deres plads i hierakiet. Nair slog igennem med filmen Salaam Bombay, som blev nomineret til en
Oscar.
Hovedkonkurrencens andre priser var knap så overraskende. Ulrich
Seidls Hundstage blev belønnet med juryens store pris, og iranske Babak vandt for bedste instruktion med
Secret Ballot. Skuespillerpriserne gik til Luigi Lo Cascio og Sandra Ceccarelli, som spiller sammen i den italienske Light of my Eyes. Prisen for bedste manuskript gik til mexicanske Alfonso Cuaróns Your Mother As Well.

CD vil indføre ’green card’
*Centrum Demokraterne vil fremsætte et forslag om green card til indvandrere. Partiet har tidligere uden held forsøgt at få Folketinget med til at indføre ordningen, og det er et udspil fra Dansk Industri, der nu får CD til at forsøge igen.
DI mener, at Danmarks ambassader og konsulater i Indien, Østeuropa og Sydøstasien bør annoncere efter højt uddannede udlændinge, som skal have et green card med ret til at indvandre til Danmark. DIs forslag bakkes ifølge Morgenavisen Jyllands-Posten søndag op af to økonomer, professorerne Nina Smith og Peder J. Pedersen.
»Vi er helt enige i DI’s syn på indvandring og behovet for en green card-ordning. Derfor genfremsætter vi vort tidligere forslag og håber, at det kan samle flertal,« siger CD’s gruppeformand, Peter Duetoft, som mener, at et
green card vil skaffe højt kvalificeret arbejdskraft til landet, at veluddannede indvandrere kan være med til at skabe forståelse i den danske befolkning om, at indvandrere ikke kun skaber problemer.

Naturen går fri af salmonella
*Fugle, dyr og insekter i den danske natur har overraskende få tilfælde af salmonella. Og de er derfor ikke – som hidtil antaget – en mulig hovedårsag til spredningen af salmonella til husdyr. Det viser de foreløbige resultater af en undersøgelse, som bl.a. Statens Veterinære Serumlaboratorium, Statens Skadedyrslaboratorium og Zoologisk Museum er i gang med.
Forskerne undersøger faunaen omkring 12 danske gårde, bl.a. to nordjyske fjerkræ-besætninger. Og tallene overrasker.
»Hos 700 undersøgte fugle fandt vi således kun tre med salmonella. Det er mindre end ventet og meget færre end i tilsvarende udenlandske undersøgelser,« siger zoolog Jesper Johannes Madsen, Zoologisk Museum, til TV2/Nord.
I udenlandske undersøgelser har der været salmonella i 5-7 procent af de undersøgte fugle. Der er afsat seks millioner kroner til jagten på salmonella-bakterier i naturen. Sidste år blev flere end 2.300 danskere syge af salmonella-bakterier i fødevarer.

Velfærd og valg til debat hos SiD
*Der blev langet kraftigt ud efter Venstre ved åbningen af SiD’s kongres i København i går. Forbundsformand Poul Erik Skov Christensen gav blandt andet partiet følgende ord med på vejen:
»Velfærdssamfundet står ved en skillevej. Vi kan vælge forsikringssamfundet, som især Venstre forsøger at sælge. Eller vi kan vælge det, som jeg og SiD tror på: Fællesskabssamfundet. I forsikringssamfundet betaler du kun for de serviceydelser, du frygter at få brug for. I fællesskabssamfundet betaler du for de muligheder, du håber at kunne udnytte,« sagde
Poul Erik Skov Christensen i sin åbningstale.
Han pointerede i sin tale, at SiD ikke er ukritisk overfor velfærdssamfundet – og at forbundet også ønsker udvikling på det punkt.

EU baner vej for ny traktatreform
*En stor forsamling af regeringsmedlemmer, parlamentsmedlemmer og civile deltagere skal bidrage med inspiration, før EU-landene går i gang med en ny traktatreform i 2004. Det enedes EU’s udenrigsministre i går om under et uformelt møde uden for Bruxelles. Forsamlingen, der officielt går under betegnelsen et konvent, skal også have deltagere fra de 12 ansøgerlande, der forhandler om optagelse i EU. Udenrigsministrene enedes også om, at konventets arbejde skal ledes af et præsidium og en formand, men ministrene nåede ikke at diskutere eventuelle kandidater til formandsposten.

Militær styrke til Makedonien
*’NATO-plus’ lyder opskriften på den internationale militærstyrke, som EU-landene vil forsøge at udstationere i Makedonien, når den nuværende NATO-mission i landet udløber 26. september. ’NATO-plus’ betyder, at EU-landene gerne vil give mulighed for, at lande uden for NATO kan deltage i en sådan styrke, som skal sikre freden i Makedonien nogle få måneder frem i tiden, mens den politiske reformproces i landet bliver ført ud i livet.
Det stod klart efter mødet for de 15 EU-landes udenrigsministre i weekenden, hvor der var bred enighed mellem ministrene om, at Vesten ikke blot kan trække sig helt ud af landet, når NATO afslutter sin indsamling af de albanske rebellers våben sidst på måneden.

Mugabe godkender ny jord-aftale
*Zimbabwes præsident, Robert Mugabe, godkender i princippet en ny aftale, der skal løse den megen uro, som er udløst af sorte krigsveteraners jagt på hvide jordejere.
Men Mugabe siger, at aftalen, der er forhandlet med Nigerias mellemkomst, skal vedtages af parlamentet før den er gyldig.
»Vi godkender den, men vi er nødt til at følge processen. Det er både de legale og de politiske,« sagde han.
Mugabe vil i første omgang præsentere aftalen for sin regering og for sit parti, ZANU-PF. Han mente, at Storbritannien ville kunne komme til at optræde som partner i løsningen af problemet.
Aftalen indebærer bl.a., at hvide farmere skal afstå en million hektar land, og at Storbritannien skal betale kompensation til de hvide farmere.

Indvandring splitter tysk regering
*Tysklands forbundskansler, Gerhard Schröder, kan komme til at lide et alvorligt politisk nederlag i et opgør om en ny indvandrer-lovgivning forud for næste års forbundsdagsvalg. Flere tyske aviser skrev i weekenden, at der er opstået så store spændinger i den rød-grønne regering, at regeringssamarbejdet mellem socialdemokratiet SPD og De Grønne kan bryde sammen. Baggrunden for krisen er De Grønnes modstand mod den socialdemokratiske indenrigsminister Otto Schilys forslag til en modernisering af lovene for indvandring og integration.
Iagttagere beskriver klimaet i regeringen som iskoldt.

Topskatten rammer flere danskere
*30.000 flere danskere skal betale topskat næste år. Det viser tal fra Skatteministeriet. Dermed når antallet af topskatteydere op på 900.000. I år betaler 870.000 danskere topskat, og det svarer til 40 procent af alle fuldtidsbeskæftigede.
»Det er tankevækkende og bekymrende, at man fastholder en skattepolitik der fører til, at flere og flere skal betale topskat i en tid, hvor både vismænd, OECD og en række andre økonomiske eksperter anbefaler at reducere antallet af topskattebetalere,« siger formanden for Skatteborgerforeningen, Karsten Anker Pedersen.
Topskatten blev indført for at de højeste indkomster skulle bære de tungeste byrder.
I 1986 betalte 365.000 personer topskat, i 1993 var antallet steget til knap 600.000.