Læsetid: 5 min.

OVERBLIK

25. september 2001


Annan advarer mod overilet hævnaktion
*Ondskabsfuldt og hjerteløst. Sådan beskrev FN’s generalsekretær, Kofi Annan, i går sidste uges terrorangreb mod USA, inden han advarede mod en overilet hævnaktion, som verdens befolkning ikke vil kunne forstå. I en tale til FN’s generalforsamling sagde Annan, at kun FN kan give tilladelse til en »langsigtet kamp mod terrorisme«. På kort sigt skal der derimod ikke spares på anstrengelserne for at bringe gerningsmændene for en dommer, mener generalsekretæren. Men det skal ske i en klar og gennemsigtig proces, som alle vil kunne acceptere.

Lunken støtte fra Centralasien
*Kasakhstan har som den første tidligere sovjetrepublik givet et klart tilsagn om, at dets luftrum er åbent for amerikanske kampfly ved et eventuelt angreb på Afghanistan. Kasakhstan har endnu ikke modtaget en direkte amerikansk forespørgsel om brug af luftrummet samt militære baser i landet, men at han vil »se positivt« på et sådant ønske. De centralasiatiske ledere har drøftet situationen og er enige i spørgsmålet om terrorisme. Flere analytikere har påpeget, at støtten formodentligt vil være mere symbolsk end effektiv. Usbekistan modtog i går en advarsel fra Afghanistan mod at hjælpe de amerikanske styrker.

Frygt for recession rammer oliepriser
*Frygten for, at en global økonomisk recession skal mindske efterspørgslen på råolie var i går med til at presse olieprisen ned på det laveste niveau i næsten halvandet år. Prisen på en tønde af den toneangivende Brent råolie fra den britiske del af Nordsøen faldt på et tidspunkt med mere end tre dollar til 22,30 dollar pr. tønde, før prisen atter steg en anelse til lige over 23 dollar. Ifølge iagttagere skyldes det store fald i olieprisen, at markedsdeltagerne vurderer, at forventningen om et voldsomt økonomisk tilbageslag i de rige industrilande vejer mere end udsigten til krigshandlinger, som på et tidspunkt kan inddrage et eller flere olieproducerende lande.

Meningsmåling: Flertal for euro
*For første gang siden ja-fløjens nederlag ved euroafstemningen den 28. september sidste år viser en meningsmåling flertal for dansk tilslutning til euroen. Målingen, som er foretaget af Greens Analyseinstitut og blev bragt i Dagbladet Børsen i går, viser, at 48 procent af vælgerne ville stemme ja, hvis der var afstemning om euroen i dag, mens 46 procent ville stemme nej. Rundspørgen, som omfatter 1.088 vælgere, er foretaget før terrorkatastrofen i USA og er således ikke påvirket af det stemningsbillede, der præger befolkningen efter katastrofen.

Nye tiltag ikke nok for PFA
*Selv om regeringen i går smed en redningskrans ud til de betrængte pensionsselskaber, er det ikke nok for Danmarks største selskab, PFA, der stadig har brug for kapital udefra. »Ønsket om at få kapital udefra er uændret, og vi begyndte allerede søndag at snakke med forskellige mulige partnere. Vi må erkende, at usikkerheden på de finansielle markeder er blevet større, og det kræver, at vi har kapital nok,« siger PFA’s administrerende direktør, Henrik Heideby.

Talebans fald kan efterlade tomrum
*Hvis Taleban-styret bliver bragt til fald som følge af
USA’s »krig mod terror«, vil det være svært at finde en afløser, selv om der brug for en sådan til hurtigt at udfylde det farlige magttomrum i Afghanistan efter næsten tre turbulente tiår med kommunisme, krig og radikal islam.
Der er ingen indlysende efterfølger, som står klar og venter. Eksil-regeringen og dens Nordlige Alliance har kun ringe chance for at overtage regeringen, fordi den består af etniske mindretal. Den kommende leder vil snarere skulle hentes fra rækkerne af mænd, som kæmpede mod Sovjetunionen i 1980’erne og siden er gledet ud af billedet.

IRA ikke parat til at afgive våben
*Sinn Fein-lederen Gerry Adams advarede i går om, at undergrundshæren IRA i Nordirland ikke er parat til at afgive våbnene trods stærkt pres på gruppen for at medvirke til at genoplive fredsprocessen i denne britiske provins.
Adams, hvis Sinn Fein er IRA’s politiske fløj, fastslår, at de »ikke vil bøje sig« for kravene fra de protestantiske Ulster Unionister og den britiske regering. Adams udtaler i en erklæring, at Storbritanniens beslutning om at suspendere provinsens magtdelings-styre, mens der efter planen skal gøres fremskridt med afvæbningsdrøftelser, er en »skændsel«. Han beskylder den britiske regering og unionisterne for »hykleri og kynisme«.

Polsk valg kan forhale EU-optag
*En klar sejr til Polens tidligere kommunistiske parti var på få forhånd ventet, men en massiv fremgang til flere populistiske partier ved søndagens valg har overrasket de fleste iagttagere, som nu frygter, at polakkernes indtræden i EU kan blive forhalet. Højrepopulistiske antieuropæiske partier fik opbakning fra hver fjerde vælger, og Polens politiske landskab er blevet ændret ved, at det militante parti Samoobrona i dag er blevet det tredjestørste i parlamentet. Samtidig er den nationalistiske konservative Liga for Polske Familier kommet i parlamentet, hvor partiet vil kæmpe mod »et udsalg af nationale interesser«.

Interpol: Enhed mod terrorisme
*Det internationale politisamarbejde Interpol har indsat en specialenhed, der skal koordinere oplysninger om terrorisme i kølvandet på terrorangrebet mod USA for to uger siden. Det oplyste Interpols direktør Ronald Noble i går. Den nye enhed er etableret i Interpols hovedkvarter i Frankrig.
»Den er lavet for at lette strømmen af informationer fra hele verden,« sagde Noble på et pressemøde i forbindelse med Interpols årlige generalforsamling. Han tilføjede, at specialenhedens formål er at øge udvekslingen af information mellem Interpols bureauer og FBI.

Minister overgiver sig til Haag
*En tidligere bosnisk-muslimsk hærchef, Sefer Halilovic, vil overgive sig til FN’s Krigsforbryderdomstol i Haag, sagde en regeringskilde i går til Reuters. Ifølge kilden er Halilovic tiltalt for at have forbindelse til massemordet af 30 bosniske kroater i landsbyen Grabovica i september 1993.
Aviser i Sarajevo citerede i går anonyme regeringskilder for at sige, at Halilovic tager til Haag sent mandag eller tirsdag. Halilovic er i dag flygtninge- og socialminister i Bosniens muslimsk-kroatiske regering.

Taleban allerede ved at miste grebet
*Taleban-styret i Afghanistan, som er omringet til alle sider, vil begynde at gå i opløsning allerede inden et ventet amerikansk militærangreb, som skyldes, at det ikke vil udlevere den hovedmistænkte bag terrorangrebene i New York og Washington. Det vurderer vestlige Afghanistan-eksperter.
Talebans skrappe politik om at skabe verdens mest ægte islamiske stat og landets stilling som paria i verdenssamfundet har skuffet mange afghanere, der så dem som fredsbebudere, da kom til magten i 1996. De få internationale forbindelser, som den dogmatiske regering havde, er også blevet svækket. De Forenede Arabiske Emirater afbrød diplomatiske relationer lørdag, hvorefter det kun er Pakistan og Saudi-Arabien, som anerkender landet. Det pakistanske udenrigsministerium oplyste mandag, at det trækker alt diplomatisk personale hjem fra ambassaden i den afghanske hovedstad, Kabul.
»Folk vender ryggen til Taliban, fordi de ved, at den internationale støtte ikke vil komme i så stort omfang, så længe de er ved magten,« siger Rahimullah Yusufzai, en pakistansk journalist, som har mødt Talebans anonyme leder, Mullah Mohammad Omar.
Eftersom Vesten opfordrer afghanerne til at slutte sig til oppositionen, den Nordlige Alliance, vil Taleban formentlig også stå over for en langt bedre udrustet Nordlig Alliance, som allerede er begyndt at gennemføre angreb og håber at indtage den strategisk vigtige by Mazar-i-Sharif i løbet af få dage.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her