Læsetid: 4 min.

At overleve kærlighed

På sit sjette album analyserer Suzanne Vega intelligent, analytisk og ærligt et ægteskabs forlis og det tomrum, de involverede efterfølgende kastes ud i
24. september 2001

Ny cd
Med sit seneste opus – Songs In Red And Grey – slipper Suzanne Vega de formeksperimenter, der har præget hendes seneste par udgivelser, til fordel for et mere stilrent og klassisk singer-songwriter-udtryk, der musikalsk peger tilbage til hendes to første albums. Men er udtrykket blevet renere i linjerne og simplere i form, er det en granvoksen kvindes stemme, der kommer til udtryk på tekstsiden. Efterdønningerne af skilsmissen fra sin mand (og producer), Mitchell Froom, samt tilværelsen som enlig mor indkredses uden sentimentalitet eller føleri. Det kølige overblik og den velovervejede distance, der til dato har præget værket, viser virkelig sin styrke denne gang, hvor Vega løfter blikket fra omverdenen og retter sin ikke ringe analytiske evne mod det mere personlige. Var hun på sin debut f.eks. »A Small Blue Thing«, benytter hun sig nu af sin »Widow’s Walk« og fortæller sin eks at »I’ll Never Be Your Maggie May«.
Evnen til at fremstille sin sårbarhed, sårethed, vrede og vilje til at gennemleve den personlige krise gennem sin kunst uden i processen at omklamre lytteren med føleri eller decideret tørre tårer af i hendes tøj er et flot eksempel på Vegas udsøgte artisteri, som faktisk fortjener mange lyttere. På sine til dato fem albums har Vega opretholdt en næsten svimlende fornemmelse for kvalitet, men har de seneste ti år ikke kunnet fange det store publikum, hun havde fat i i 80’erne. Det kan der være mange grunde til, men min påstand er, at så forfinet og sofistikeret musik sjældent har mange chancer i en branche og hos et publikum, der ikke ejer den store kapacitet for nuancer, underdrivelser og antydningens komplekse kunst.

En genres frelser
Det er ingen overdrivelse, at påstå at sangskriveren, sangeren og guitaristen Suzanne Vega ene kvinde var den hovedansvarlige for singer-songwriterens genkomst i midtfirserne, efter at genren ved punkens fremkomst omkring 1976-77 nærmest udraderedes. Op til da havde den været en af hovedstrømmene på halvfjerdsernes pluralistiske musikscene – navne som James Taylor, Joan Armatrading, Cat Stevens, Joni Mitchell, Van Morrison, Jackson Browne, Tom Waits og Neil Young var kun de mest prominente navne i en særdeles rummelig genre, hvor fællestrækkene til tider kunne virke mindre end forskellene. Men tilfælles havde de den personlige vinkel på verden, ingen forsøgte at gøre sig til talsmand for en bestemt sag ... eller generation, for den sags skyld. Det kunne – og blev – tolket som en reaktion på sammenbruddet af tressernes store fællesskabsdrømme, og teksterne til de ofte indbydende melodier handlede gerne om, hvordan man som individ orienterede sig i en verden, hvor entydige løsninger, enkle svar og kærlighedsutopier var blevet afløst af diffuse problemstillinger, terrorisme, en militant kvindebevægelse og USA’s ydmygelse i Vietnam. Samt ikke mindst problemerne med at få kærligheden til at fungere udenom det gnidningsløse knald.
Punken betød med sin aggressive udadvendthed, sociale dimension og kyniske indstilling til det følelsesmæssige dødsstødet for genren, kreativt som kommercielt, selvom flere af de største navne havde etableret så stort og trofast et stampublikum, at de stadig er på banen i dag. Men det var Suzanne Vega’s selvbetitlede debutplade fra 1985, som genoplivede en genre, der betragtedes som passé af de fleste. Med sin kølige, men udtryksfulde sangstemme og virtuose guitarspil, samt et sikkert poetisk greb om det tekstlige beviste hun overfor en ny generation af pladekøbere, at det dybt personlige stadig kunne have almene betydninger. Gennembruddet kom to år senere, da sangen om den voldsramte dreng »Luka« strøg til tops på alverdens hitlister og det tilhørende album, Solitude Standing, blev en gedign bestseller, men Vega forlod med sit næste album, Days Of Open Hand, denne stil til fordel for noget mere komplekst og kunstlet, som gjorde albummet til en næsten hermetisk aflukket affære, hvor grænsen mellem det private og personlige blev lige lovlig flydende og det dunkle og gedulgte ofte skyggede for en mere direkte kommunikation, hvilket nok skræmte dele af hendes publikum væk.

Komplekst inciterende
I hælene på ægteskabet med produceren Mitchell Froom fusionerede hun som en af de første singer-songwriters intrikate sangstrukturer med elementer fra dance og industrial og lavede i processen et af 90’ernes skammeligt oversete mesterværker, 99 Fahrenheit. Det efterfulgtes i 1996 af det mere neddæmpede, men ikke mindre slagkraftige Nine Objects Of Desire, efterfulgt af en lang pause, som altså nu brydes med 13 mesterlige sange, hvis tekster på papiret kan se noget indædte ud – »I’ll never be your Maggie May/ the one you loved and left behind/ the face you see in light of day/ and then cast away/ that isn’t me in that bed you’ll find ...« – men afsunget med en ynde og distance, der gør dem såvel mere komplekst inciterende, end man ved første øjekast skulle tro. En mørk inspiration har fundet vej ind i Vega’s i forvejen noget dystre værk.
Producer Rupert Hine har først og fremmest omgivet Vega’s smukke melodier med lyden af akustiske instrumenter – således står hendes avancerede guitarspil i centrum på næsten alle 13 sange – selv om det myldrer med elektroniske detaljer i udkanten af lydbilledet. Resultatet er på en gang klassisk og moderne – og så indbydende som gennemført trist musik nu engang kan blive. Som helhed er pladen præget af en molklingende skønhed, hvis melankolske grundstemnning er fuldstændig overbevisende. Absolut for viderekomne og andre veteraner fra frontlinjen i kønnenes kamp.

*Suzanna Vega: Songs In Red And Gray (A&M/Universal) Produceret af Rupert Hine. www.suzannavega.com (Et eksemplarisk site!) Udkommer i dag

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu