Læsetid: 2 min.

På livets skyggeside

Den amerikanske duo eels’ nye plade Souljacker er endnu en hyldest til de skæve eksistenser
24. september 2001

Ny cd
Det har altid været meget bekvemmeligt at være fan af det amerikanske band eels, for det udsender udelukkende gode plader. Ikke mesterværker, men små helstøbte samlinger, hvor en række opfindsomme, finurlige og meget lydhøre sange kredser om stærkt personlige tekster.
Nyeste plade, Souljacker, skuffer heller ikke, men glider let og elegant ind i geleddet af eels-plader, man jævnligt tager frem og hører med en stille fryd.
Eels er mere eller mindre ensbetydende med sangskriveren E alias Mark Oliver Everett, og ligesom på de forgående tre plader er sigtet rettet mod dem, der falder uden for normerne.
E har i kraft af sin opvækst altid følt sympati for det amerikanske samfunds skæve og randeksistenser.
Som 19-årig mistede E sin far, og for fem år siden begik hans søster selvmord på et tidspunkt, hvor moren var uhelbredeligt kræftsyg.
Familietragedien blev bearbejdet på albummet Electro-Shock Blues, men manglen på et socialt og familiært fundament spøger stadig på Souljacker:
»In this world of shit, baby you are it,« indledes nummeret World Of Shit med, en sang, der trygler efter kærlighed og trygge omgivelser, og hvor sangeren siger til den udvalgte, at han er langt ude og derfor foreslår, de hurtigst muligt gifter sig og får nogle venner, der er lige som dem.
Alene ud af titlen Woman Driving, Man Sleeping aner man, at det er et nummer om at lægge alle bekymringer og ansvar over på sin nærmeste. Og gennem hele pladen fortsætter det med små anekdoter om den ensomme eksistens med uheldig opvækst i skole og hjem.

Også et komisk skær
Heldigvis er det hele dog ikke så traurigt, da mange af numrene har et afvæbnende komisk skær og en melodisk veloplagthed. Jungle Telegraph beskriver endnu et skævt levnedsforløb i et af pladens mere friske kompositioner med indlagt swing-break, mens det er smukt stryger-akkompagneret.
I arbejdet med det melodiske udtryk gør E det ikke sværere, end det er, hvorfor eels’ skæve numre ofte fremstår yderst imødekommende.
Bluesinspirationer med gyngende slideguitar og diskrete elementer af støj og samplinger lagt oven på en veloplagt rymesektion, signeret E’s tro følgesvend
Butch, er denne gang menuen.
I tidens løb har eels yderligere haft en imponerende gæsteliste af musikere, bl.a. Lisa Germano, T-Bone Burnett, Grant Lee Philips og Peter Buck, og denne gang har Kool G Murder, John Parish og Joe Gore kigget forbi på optagelserne, hvoraf de to sidste kendes for deres samarbejde med PJ Harvey.

*Eels: ”Souljacker. Produceret af E og John Parish. Universal Music. Udkommer i dag

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu