Analyse
Læsetid: 5 min.

Patriotisme mod aktiepanik

Voldsomme kursfald på Wall Street i går, men patriotismen blev mobiliseret for at bekæmpe angsten for den kommende globale recession
18. september 2001

Voldsomme kursfald på Wall Street i går, men patriotismen blev mobiliseret for
at bekæmpe angsten for den kommende globale recession

Efter to minutters stilhed for terrorismens ofre sang den militærklædte sopran – omgivet af heltemodige brandmænd – patriotismens hymne, God Bless America. Og så blev den globale økonomis finansielle centrum, Wall Street, kastet ud i et af de voldsomste styrtdyk siden børskrakket i 1929.
Der gik ikke mere end en halv time i går, før aktiekurserne var væltet ned med over seks procent. Patriotismen og de mange amerikanske flag rundt omkring i børslokalet syntes ikke at kunne mindske den opdæmmede frygt, som investorerne på Wall Street har slæbt rundt på siden det gruopvækkende terrorattentat tirsdag den 11. september, der smadrede World Trade Center i nabolaget, dræbte 5.000 personer og udraderede kontorerne til 19 af verdens førende finanshuse i tvillingetårnene.
Handlen på Wall Street var lukket fire dage i sidste uge, og det er den længste hvilepause siden det deprimerende år 1933. Men alle gode kræfter var forinden mobiliseret for at undgå et sort mandagskrak på børsen. Søndag trådte multimilliardæren Warren Buffett frem på de amerikanske tv-skærme og sagde, at han ikke agtede at sælge mandag, men snarere ville købe ind, hvis aktierne faldt.
Og der var rygter om, at de store finanshuse havde indgået en gentleman-aftale om at holde aktierne oppe – som en slags patriotisk handling. Myndighederne havde forinden slækket på reglerne for selskabers køb af egne aktier, så General Electric, Intel og andre store koncerner kunne købe egne aktier op i større omfang end normalt.
»Mit gæt er, at USA-aktier ikke vil falde katastrofalt; de vil måske endda stige på en bølge af tillid og patriotisme,« skrev analytikeren James K. Glassman i International Herald Tribune.

I de første par timer så profetien ikke ud til at holde stik. Straks fra morgenstunden i New York var det en sugende følelse af ned, og det industrielle Dow Jones-aktieindeks faldt for første gang i tre år under grænsen på 9.000 point.
Nogle sektorer var hårdere ramt end andre. Investorerne løb skrigende væk fra luftfartsselskaber som American Airlines og United Airlines, hvis fly i sidste uge blev kapret af terroristerne. I går blev deres aktier kastet væk, som var de forpestede. Spekulanternes angreb gjorde ondt. Kursfald på over 40 procent for de to selskaber i løbet af bare to timer fik præsident George Bush til at rykke ud og sige, at regeringen er parat til at hjælpe de nødstedte luftfartsselskaber. Det lettede trykket en smule i kabinen. Men mange – også europæiske luftfartsselskaber og SAS – går hårdere tider i møde. Continental Airlines har fyret 12.000 medarbejdere og sagt, at selskabet måske går i betalingsstandsning.
Også forsikringsselskaber, der skal punge ud med 15-20 mia. dollar efter terrorattentatet, blev ramt af kæmpe kursfald i går. Til gengæld var der markante kursstigninger til våbenproducenter – og til sikkerhedsselskaber som bl.a. Invision Technologies – der alle ventes at profitere på den nye usikkerhed i risikosamfundet. Ikke underligt efter at Bush forleden pumpede ekstra 40 mia. dollar ind i mobiliseringen til den nye krig.

Midt på mandagen stilnede den første paniske vind en smule af, og Dow Jones-aktieindekset genvandt noget af det tabte.
Måske var det fordi de såkaldt ’patriotiske’ investorer rykkede ind, og måske var det fordi markedsdeltagerne fornemmede, at de politiske og monetære beslutningstagere ikke vil gentage tidligere tiders fejltagelser.
Tilbage under kurskrakket i 1929 undlod centralbankerne at sikre likviditet i markedet, men denne gang har signalerne været ret markante. Det gav genlyd, at Bush gik ud og støttede luftfartsselskaberne midt i forvirringen. Og det fik en betydning, at den amerikanske forbundsbankchef Alan Greenspan kort inden åbningen på Wall Street barberede endnu et halvt procentpoint af renten, så den nu er nede på kun tre procent. Desuden havde Japans centralbank tidligere på dagen foretaget endnu et støtteopkøb af dollaren for at undgå yderligere kursfald. Og det lå i forlængelse af sidste uges aktion fra
USA’s, EU’s og Japans centralbanker, som kastede omkring 300 milliarder dollar ind på markedet i den hidtil mest globalt koordinerede manøvre mellem centralbankerne.
Alle disse træk var givet medvirkende faktorer til at stoppe de første paniske styrtdyk på Wall Street i går.
Det var interessant nok et spejlbillede af mandagens begivenheder i Europa. I sidste uge faldt de britiske aktier med over seks procent, mens de tyske og franske aktier gik ned med ti procent. Med endnu større kursfald for luftfart, bilfabrikanter og forsikringselskaber. I går formiddag så det ud til, at de ville fortsætte faldet indtil midt på dagen. Men efter at USA’s rente var sænket, vendte stemningen i Europa, og kurserne endte i beskedne plusser.

Det kunne være gået meget værre i går. For den globale økonomiske situation er ikke den allermest opmuntrende. Amerikanerne, der står bag en fjerdedel af verdens forbrug, har næsten oplevet nulvækst i årets første halvdel. Søndag erkendte USA’s vicepræsident Dick Cheney, at landets økonomi »meget muligt« er på vej ind i en recession.
Det er Japans økonomi i forvejen, og den 13. september blev der fremlagt tal, der viser, at euro-landene i årets andet kvartal kun havde en miserabel vækst på 0,1 procent.
Værre tider venter i de kommende måneder, og man kan ikke udelukke risikoen for en dyb global økonomisk recession. Terrorattentatet kan være dråben, der har fået bægeret til at flyde over. Og nervøsiteten i de vestlige hovedstæder har spredt sig til de skrøbelige lande som Argentina og Brasilien, hvor gevinsten ved de seneste hjælpepakker fra den internationale valutafond ser ud til at være mere end elimineret.
Det globale finanssystem er meget sårbart for tiden.
På den anden side så viser de historiske erfaringer, at krige kan virke som en saltvandsindsprøjtning på aktiekurserne og markedets fremtidspsykologi. Som om krigserklæringer rummer et varsel om sejr. Er USA – og de vestlige lande – på krigsfod, så har oprustningen samme effekt som en form for ekspansiv finanspolitik.
Eller som James Glassman påpeger, så faldt aktierne med fem procent kort efter at Nordkorea i juni 1950 invaderede Sydkorea og førte USA ind i krigen. Men i resten af året steg aktierne derpå med 20 procent og det følgende år med atter 24 procent. Da Irak i august 1990 invaderede Kuwait faldt aktierne med 14 procent i de næste par måneder, men da det i oktober stod klart, at USA ville gå ind i krigen, så steg aktierne med 26 procent frem til februar 1991.
Krigen har måske mange menneskelige ofre, men økonomisk behøver den ikke at få negativ betydning. Måske er patriotisme endda produktivitetsfremmende?

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her