Læsetid: 3 min.

Pearl Harbor – en dårlig parallel

Terror-angrebet på USA kan ikke sammenlignes med angrebet på Pearl Harbor. I stedet indvarsler det en lang, sej kamp mod terrorisme
20. september 2001

Krigskultur
Man kan ikke sammenligne terror-angrebet mod USA med angrebet på Pearl Harbor i 1941. I stedet indvarsler det en helt ny type krigsførelse, ligesom det tydeliggør en markant forskel mellem Clinton- og Bush-administrationen, mener Michael J. Williams, forsker i international politik ved University of Wales, Aberystwyth.
»Pearl Harbor er ikke nogen god parallel. Angrebet på Pearl Harbor skete i en historisk kontekst af verdenskrig og involverede hundredvis af bombefly, størstedelen af den japanske flåde, inkluderende alle deres hangarskibe, og dertil en toptunet efterretningstjeneste. I terror-angrebet har vi at gøre med 18 mænd med lommeknive, der går om bord i civile rutefly. Okay, der er nogle penge bag og et eller andet ubestemmeligt terrorist-netværk. Men forskellen kan næsten ikke være større. Det er en radikalt anderledes måde at føre krig på. Der, hvor man måske kan drage en parallel, er i forhold til denne form for organiseret volds bryden ind i folks dagligdag, overraskelsesmomentet. Og her bliver det interessant at se, hvilke konsekvenser det vil få for amerikansk politisk kultur, ja amerikansk kultur som sådan. Min fornemmelse er, at der vil komme en meget kraftig reaktion af en eller anden form,« siger Williams.

Beskidt terror-krig
Vi skal ikke forvente noget enkeltstående, spektakulært bombe-angreb mod tilfældige baser i for eksempel Afghanistan eller Irak. Ikke udelukkende det, i hvert fald. Snarere en langtrukken, beskidt krig med statsmord og undergravende efterretningstjenester. Det viser et helt tydeligt skift i forhold til Clinton-administrationen, der havde lige lovlig let til missil-aftrækkeren, mener Williams.
»Vi kommer ikke til at se et stort spektakulært angreb fra amerikansk side. Svaret vil snarere være mere vedholdende og holde sig på et lavere konfliktniveau. Ikke at det ikke bliver voldeligt og brutalt, for det vil det. Men vi kommer bare ikke til kun at se ét stort angreb med et større antal krydsermissiler, der sprænger en masse ting i luften, så det ser godt ud på de amerikanske tv-skærme. Mit gæt er, at svaret – ud over enkelte, mindre militære angreb – bliver langt mere målrettet, noget på linje med statsmord på folk, som den amerikanske efterretningstjeneste mener, tilhører terrorist-organisationer. Der er jo gået mere end en uge siden terror-angrebet, og amerikanerne har endnu ikke bombet nogen. Årsagen er formentlig, at de meget nøje planlægger deres svar – og forsøger at forudse den sandsynlige gengældelse, der vil komme på et amerikansk angreb,« siger Williams.

Kontrast til Clinton
»Her er der en helt tydelig kontrast mellem Clinton- og Bush-administrationen. Clinton havde jo en tendens til ret hurtigt at række ud efter krydser-missilerne og følge standard ’lad-os-bombe-nogen’ svaret, som vi så det efter terror-angrebet på de amerikanske ambassader. For selv om det endnu ikke er klart, hvad Bush-administrationen har tænkt sig at gøre, så lader det ikke til at være deres reaktion.«
– Det giver jo et nyt syn på Bush-administrationen, gør det ikke?
»Ja, helt sikkert. Det har været meget interessant, hvor omhyggelige de har været i deres svar til offentligheden. Om det så skyldes, at de er i vildrede med, hvad de skal gøre, eller om det er et udtryk for en bevidst politik, det er ikke til at vide. Vi ved jo ikke, om der foregår et større slagsmål internt i Bush-administrationen eller i det militære hierarki. Men for mig virker det, som om de har besluttet sig for en langtrukken kampagne, måske strukket over flere år, hvilket mindsker behovet for umiddelbar reaktion.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu