Læsetid: 4 min.

Pengesporet fører til bin Ladens stråmænd

Efterforskere gransker penge-overførsler og børsspekulation før attentaterne. Osama bin Laden og flykaprere bruger samme bank i De Forenede Arabiske
20. september 2001

Emirater
BOSTON – Det amerikanske forbundspoliti, FBI, har iværksat en storstilet efterforskning af de 19 flykapreres finansielle transaktioner og har foreløbig opdaget, at de fik penge overført til USA fra en bank i De Forenede Arabiske Emirater. Osama bin Ladens stråmænd har før i tiden brugt denne bank, oplyste Wall Street Journal i går.
De første pengeoverførsler til USA startede i begyndelsen af 2000. I dagene inden de fire flykapringer 11. september tømte terroristerne deres bankkonti i USA og sendte pengene tilbage til banken i De Forenede Emirater, siger efterforskere.
De skal også have ringet til personer – måske slægtninge eller medsammensvorne – i den arabiske stat fra deres hoteller i Boston, New Jersey og Virginia.

FBI følger pengesporet
FBI’s efterforskning af pengesporet foregår på flere fronter. Man har f.eks. fundet ud af, at mindst fire af flykaprerne brugte checkkonti i Suntrust Bank til at rekvirere enkeltbilletter på Ame-rican Airlines 11, som fløj ind i World Trade Centers nordlige tårn. Et særligt kort forbundet til deres checkkonti gav dem mulighed for at betale for billetterne elektronisk. Herved undgik de at ansøge om kreditkort – en vanskelig proces for personer, der er kommet ind i USA på turistvisum.
Et andet muligt spor er opsigtsvækkende spekulation på børsmarkederne i dagene inden attentaterne.
Opmærksomheden har især rettet sig mod ’short-selling’ i genforsikringsselskaber i Tyskland, Frankrig og Schweiz. ’Short-selling’ indebærer, at man låner ak-tier og sælger dem til dagens pris. Hvis aktiens værdi falder, køber man dem og indkasserer herved gevinsten.
Børstilsyn i de tre europæiske lande undersøger nu denne form for spekulation i Munich Re, franske AXA og Swiss Re.
Aktieværdien i de tre genforskringsselskaber faldt drastisk efter tragedien i USA, fordi investorer regnede med, at de skulle hæfte for store dækningssummer i forbindelse med forsikingsselskabers udbetaling af erstatning.
En parallel undersøgelse er blevet iværksat på børsen i Chicago, hvor man har bemærket, at antallet af ’put options’ på aktier i American Airlines og United Airlines voksede henholdsvis 285 og 65 gange tre dage før 11. september. Købere af denne type optioner er garanteret en fast salgspris, så hvis ak-tieværdien pludselig falder, tjener de store penge.
Antallet af put options på aktier i investeringsbanken Morgan Stanley Dean Witter & Co., der havde kontorer på 22 sale i én af World Trade Centers tvillingetårne, steg 25 gange. Disse ret uregelmæssige svingninger kan dog forklares med, at den økonomiske udsigt for luftfartsselskaber og børsmæglere i USA allerede var sort inden attentaterne.
Men det forklarer på den anden side ikke, hvorfor kun selskaber direkte involveret i katastrofen skulle være mål for insiderhandel og ikke andre.

Bin Ladens investeringer
Efterforskning af saudi-araberen Osama bin Laden har vist, at hans nedarvede formue er blevet investeret i agrobranchen, banker, børsmæglerselskaber, byggeselskaber og import-eksport- branchen kloden rundt.
»Dette forretningsimperium kan i største hemmelighed benyttes til at flytte folk, penge og materiel rundt,« siger en anonym embedsmand til Newsweek Magazine i denne uge.
Det vides også, at stråmænd for Osama bin Laden anvender firmaer registreret på Cypern og i Tunesien og Schweiz til at hvidvaske indtægter fra ulovlig virksomhed. Det antages, at hans netværk tjener på narkotikahandel.
Indehaveren af en schweizisk bank med navnet Al Taqwa (Frygt for Gud) har desuden indrømmet overfor det schweiziske politi, at han før i tiden har gjort forretninger med stråmænd for Osama bin Laden. Et medlem af bankens bestyrelse, Ahmed Huber, benægter dog, at banken har medvirket til at finansiere terrorist-attentater.
Penge strømmer også ind til bin Ladens centrale kommando – al Qaeda – fra rige individer og muligvis stater som Irak og Sudan. Det sker gennem skalkeskjul som velgørende institutioner har oprettet i Afghanistan, Pakistan, Saudiarabien, Tyrkiet og lande omkring Den Persiske Golf. Der er bl.a. tale om hospitaler, børnehjem og udviklingsprojekter.
»Bin Laden bestyrer en international fond for islamiske terrorister. Pengene stammer fra mange lande, og bidragsyderne foregiver at ville støtte frihedskæmpere i Kashmir eller Palæstina. Man kunne kalde ham bestyrer af terroristernes Ford Foundation,« siger Stephen Philip Cohen, tidligere rådgiver i sydøstasiatiske affærer i USA’s udenrigsministerium.
»Han er en fremragende manager,« siger Dan Byman fra tænketanken Rand Corp. »Det er lykkedes ham at samle radikale muslimske terrorgrupper under sig. Han kan planlægge langt ud i fremtiden.«
I februar 1998 bebudede bin Laden i en videofilm, at han havde skabt en paraplyorganisation, Den Internationale Islamiske Front for Hellig Krig mod Jøderne og Korsfarerne, hvorunder hans egen terrororganisation, al Qaeda (Basen), nu rangerer.
Hvor stor en formue ’entreprenøren’ selv råder over, vides ikke med sikkerhed. Fornylig anslog en rapport fra den amerikanske Kongres 300 mio. dollar, men det anses af mange eksperter for at være et vildt overdrevet beløb.
I 1992 konfiskerede den saudiarabiske regering alt indestående på Osama bin Ladens bankkonti og hans andel i familiens forretninger svarende til 350 mio. dollar.
Bin Laden skal også have tabt 150 mio. dollar i investeringer i Sudan, da han blev udvist i 1996 og slog sig ned i Afghanistan.
Desuagtet modtager bin Laden og hans medsammensvorne i Afghanistan og 30-40 lande betydelig bistand fra sympatisørere. De 19 flykaprere i USA synes ikke at have sparet på omkostningerne.
Hvis pengestrømmen kan spores tilbage til terrorist-chefen, sidder Bush-regeringen inde med det måske bedste bevis for, hvem der stod bag flyattentaterne i sidste uge.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her