Arbejdsmarkedsordførerne fra flere partier vil ændre på de regler, der efter deres mening binder dagpengemodtagerne unødigt stramt. Det oplyser de til Information som et svar på den kritik, flere repræsentanter fra A-kasserne har fremsat af dagpengesystemet.
Kritikken går især på den regel, der siger, at dagpengemodtagere ikke må modtage såkaldt opkvalificerende undervisning i det første år af deres ledighed.
I torsdagens Information anklagede formanden for Magistrenes A-kasse, Marianne Holmegaard, denne regel for at være skyld i, at arbejdsløse akademikere ikke kan få lov at tage kurser, der kan forbedre deres chancer for at komme tilbage på jobmarkedet.
Og hun bliver i dag bakket op af Birger Tribler, der er formand for A-kassen hos PROSA EDB-fagets fagforening. Han siger, at reglen om, at ledige ikke må tage opkvalificerende kurser i høj grad er skyld i, at arbejdsløsheden blandt nyuddannede datamatikere er helt oppe på 61 procent.
»Erhvervslivet er for tiden meget tøvende med at ansætte nyuddannede datamatikere, fordi datamatiker-uddannelsen til en vis grad er blevet overhalet af den teknologiske udvikling,« fortæller Tribler.
»Vores erfaring viser imidlertid, at hvis vi får lov at sende de nye datamatikere på opkvalificerings-kurser, så får de arbejde inden for ganske få måneder. Derfor er det helt til grin, at vi skal vente, indtil de har gået ledige i et år, før vi må tage fat i dem.«
Tribler oplyser, at PROSA for tiden forhandler med Undervisningsministeriet om at forbedre datamatikeruddannelsen, så den i højere grad lever op til erhvervslivets krav.
»Men vi vil også gerne have lov at gøre noget for de datamatikere, der er uddannede, og som lige nu befinder sig i arbejdsløshedskøen,« siger han.
Jonna Krogh, forsikringschef i Akademikernes Arbejdsløshedskasse (AAK), mener, at forbudet mod at deltage i opkvalificerende kurser inden for det første års ledighed også hæmmer flere af AAKs medlemmer.
»Det er ikke noget lille problem hos os,« siger hun. »Det er faktisk ret væsentligt.«
Hygum skeptisk
Knud Erik Kirkegaard, de konservatives arbejdsmarkedsordfører, oplyser, at de konservative vil gøre afskaffelsen af denne regel til en af partiets topprioriteringer i de forhandlinger om en ny arbejdsmarkedsreform, der skal finde sted til efteråret.
»Den nuværende regel betyder, at det nærmest er umuligt at foretage sig noget i sit første år som ledig,« siger han. »Og det er uacceptabelt.«
Kirkegaard oplyser, at han vil give de regionale arbejdsmarkedsråd større ret til selv at bestemme, hvornår der skal skrides ind med hjælp til en ledig.
I dette synspunkt bliver han støttet af Venstres arbejdsmarkedsordfører, Jens Vibjerg. Og også Ole Sohn, SFs arbejdsmarkedsordfører, vil løsne indsatsen over for de ledige fra de nuværende regler.
»PROSAs vanskeligheder på datamatiker-området viser, hvor tåbeligt det er, at man ikke kan sætte ind med en tidlig indsats over for den slags ledige,« siger han.
Arbejdsminister Ove Hygum forholder sig skeptisk til ordførernes udmeldinger.
»Vi skal først og fremmest koncentrere vores ressourcer om dem, der risikerer at havne i langvarig ledighed,« siger han.
»Det vil i første omgang sige de ufaglærte og de kortuddannede. De skal hjælpes. Og det skal ske tidligt. Men vi skal ikke bruge en masse ressourcer på dem, der selv er i stand til at finde sig et arbejde.«
