Læsetid: 4 min.

Powerplay i Brøndby

Brøndby vandt rival-opgøret 2-0 på engagement og fysik over lav-motiveret og trist FCK-hol
17. september 2001

d

Fodbold
Da fanfaren bragede ud af højttalerne på Brøndby stadion, spillerne løb på banen, tribunerne farvedes i Brøndbys blå-gule og FCK’s blå-hvide farver og 28.116 tilskuere slap forventningen løs i et unisont så-er-det-nu-brøl, så en lykkelig rislen løb ned ad ryggen på Deres udsendte, var det meget svært at argumentere for en Superliga med 16 hold. Hvad skal landets to førende klubber med kampe på Østerbro, i Valby, i Haderslev mod B93, Frem og HFK Sønderjylland, med 1.500, eller 2.800 forkølede tilskuere, når de kan mødes fire gange i hver turnering, hvis den skæres ned til ti klubber – i stedet for at udvides til 16.
Både før og efter korridor-kampene op til weekendens årsmøde i Divisionsforeningen stod de ti øverste liga-klubber samlet over for 30-32 divisionsklubber i spørgsmålet om dansk elitefodbolds strategi og fremtid.
Uenigheden mellem top 10 – det vil sige SAS Superligaen uden oprykkerne Esbjerg og Vejle – der vil betale resten med tv-penge for at få en lille Superliga fra sommeren 2003 – og resten, der vil have en stor, bred Superliga, er blevet sendt i udvalg.
Halvdelen af superliga-udvalget, Per Bjerregaard, Brøndby, og Flemming Østergaard, FCK – var altså i går på Brøndby stadion! Og selv om det 31. lokalderby hørte til blandt de dårligste spillede af slagsen, og selv om de danske mestre efter fem kvarters motionssvag, lav-energi-indsats tabte 0-2, vil FCK’erne med garanti ikke bytte med flere kampe på Lars Tyndskids berømte marker. Uanset om de ligger på denne eller den modsatte side af den jyske højderyg. Det er kun Brøndby og FCK, der har så mange, så engagerede og så organiserede fans, at de kan skabe en ramme om en SAS Liga-kamp, der får de små hår til at rejse sig i nakken. Og efterlader én i en stemning som til store landskampe i Parken, Bundesliga på Dortmunds Westfalen eller Europa Cup på Nou Camp i Barcelona med de lokale matadorer.

De små øjner chance
På den anden side er det meget tænkeligt, at de ’små’ klubber i 1. og 2. division efter at have set topkampen i går vil mene, at de en gang imellem har en chance mod de to store, som til gengæld ikke har mange chancer mod de næsten-store ude i Europa. I hvert fald ikke som de spillede i går i en kamp, der var mere intens og spændende end velspillet og chancerig.
FC Københavns vikartræner, Niels-Christian Holmstrøm, har efterlyst mere professionalisme i spillerstab, der burde være mere selvmotiverende og forbedrings-villig i den daglige træning. I går kunne der – især i 1. halvleg tilføjes dette spørgsmål til FCK: Hvorfor sendte I ikke bare Jeres
cheerleaders – der er smartere end Brøndbys – til Vestegnen med en seddel, hvorpå der stod: Vi gider ikke rigtig i dag, vi skal spille Europa Cup på torsdag. I vinder 2-0. På gensyn i Parken.
Man kan også spørge Niels-Christian Holmstrøm, hvorfor Byens Hold – en virksomhed i underholdningsindustrien – spiller baglæns i over 60 minutter. Et er, at der var ni mand i forsvaret i hele 1. halvleg, men det var indtil de sidste ti minutter ufattelig lidt gennemført offensiv spil mestrene præsterede. Bolden blev mestendels bare høvlet op til Zuma, der intet rørte, og Todi Jonsson, der var ene om rigtigt at kunne være sin indsats bekendt.
Oppe på tribunen ved siden af en sammenbidt Don Ø sad FCK’s kommende træner, Hans Backe – og så anstrengt ud. Gad vide, om svenskeren tænkte på den paradoksale sandhed i mesteranfører Michael Mio Nielsens reflek-
tion over mentaliteten i FCK under og efter englænderen Roy Hodgson: Skal der virkelig stå én og råbe »fucking« efter os, for at vi yder vort bedste?
Anderledes med Brøndbys vindere, der fra første fløjt satte sig på kampen – og havde spillet under kontrol.

Holdarbejde
Bagude pakkede Kenneth Rasmussen geniet Zuma totalt ind. På midtbanen var Krister Nordin suveræn som fejemand, tackler, igangsætter og spilstyrer med gyldent overblik.
På venstre fløj arbejdede Mattias Jonsson herkulisk og havde nogle af de flanke-gennembrud, der er salt for ethvert angreb. Og i front sled Ruben Bagger og Peter Madsen og gik efter alt, hvad der rørte sig. Det var ikke teknisk fodbold på højeste niveau, men det var holdarbejde af meget høj klasse.
I 1. halvleg var rollerne meget som i en ishockeykamp, hvor det ene hold (FCK) er i undertal og bare skal have pucken væk og tiden til at gå, mens det andet med tålmod og koncentration går efter scoringen. Den kom efter 26 minutter – meget logisk efter en personligt fejl af Kim Madsen, der kiksede en tæmning hen til Ruben Bagger – Brøndbys mest værdifulde spiller ifølge direktør Bjerregaard. Med et vinkelskarpt træk skoldede Bagger derpå frembusende Kim Madsen og skød fladt forbi FCK’s keeper Kihlstedt. Igen var han IKKE københavnernes redningsmand! Lige før pausen skubbede Kenneth Rasmussen dømt Todi Jonsson i ryggen og burde være smidt. Færingen fik i stedet det røde kort for at filme, mens hjælpetræner Carsten V. Jensen blev bortvist fra boksen for at reklamere mod dommertrioens urimeligheder.
FCK’s harme var berettiget, men trods mere offensivt spil i 2. halvleg flere afslutninger, blev mestrene aldrig overbevisende i deres spil og engagement. I det 91. minut lukkede og slukkede Thomas Lindrup til 2-0. Det var også powerplay af førerholdet, der nu er 10 points foran FCK. Så meget for jævnbyrdigheden i en superliga på 12 hold.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her