Læsetid: 4 min.

Så vågnede USA op af døsen

Skiftet fra en tryg og uskyldig verden til en ny hæs virkelighed var brat, og efterdønningerne bliver bastante
13. september 2001

Selvforståelse
BOSTON – Den 11. september 2001 blev Amerikas Forenede Stater i løbet af nogle få timer forvandlet til en næsten
uigenkendelig nation. Et par minutter inden kl. ni om formiddagen i landets øststater kunne en professionel fotograf have lavet et portræt af en typisk dag i USA.
Folk står op, tænder for fjernsynet, spiser morgenmad, sender børnene i skole, tager på arbejde, tænker på aftenens fodboldkamp, hilser på kolleger ... Trods kaos, hungersnød og krige rundt i verden følte langt de fleste amerikanere tryghed. De virkede lige så optimistiske, som vi ser beskrevet det i tv-reklamer.
Lidt efter kl. ni kollapsede denne livsstil lige så brat, som World Trade Centers to tårne tumlede til jorden i Manhattan. Ingen, absolut ingen af USA’s 280 mio. indbyggere gennemførte denne infame dag efter den oprindelige plan. Overalt i landet forlod folk deres arbejde tidligt og kørte hjem til familien – det eneste sted, hvor man kunne genfinde en tabt tryghed.
Børn blev hentet i børnehaven allerede om formiddagen, skoler lukkede tidligt.
»Jeg har ringet til min mand inde i Boston. Han er på vej hjem,« sagde Mary Fran Townsend. Hun havde allerede ringet til en datter i Oregon og en anden datter, der arbejder i Bostons finansdistrikt, tryglede hun om at støde til familien, selv om hun bor for sig selv.
»Dette her kan ende med at blive 3. Verdenskrig,« sagde den grædefærdige husmor.
I store såvel som små byer, selv langt ude i den amerikanske provins, blev der sat lås og slå for alt, hvad der blot kunne minde om en offentligt ejet bygning. Millioner og millioner af ansatte i den offentlige sektor blev sendt hjem. Hundredetusinder af strandede rejsende i Amerikas utallige lufthavne blev kørt til hoteller, hvor mange af dem sad rastløse i barer og stirrede tomt på tv-skærmen hele dagen lang.
Alle skyskrabere i mindre storbyer som det regionale finanscenter Charlotte i North Carolina blev evakueret. Samme scene gentog sig i alle storbyer. Sears Tower i Chicago, verdens højeste bygning, blev tømt for mennesker.

Disneyland holdt lukket
Walt Disney Co. lukkede alle sine temaparker af frygt for flyvende missiler i form af civile passagerfly. Selv verdens største storcenter valgte at barrikadere sig mod den usynlige fjende.
Landet rundt erklærede guvernører og borgmestre undtagelsestilstand i en eller anden form, som var USA på krigsfod. Alene 8.300 forbundsejede bygninger blev lukket. Overalt så man politi og soldater fra national guard (civilkorpset) stå vagt ved strategisk vigtige centre, broer, tunneler, trafikknudepunkter.
USA’s offentlige transportsystem ophørte med at fungere. Alle flyafgange blev som bekendt annulleret. De nationale jernbaner Amtrak stoppede al togkørsel. De berømmelige Greyhound-busser gjorde holdt. Alle sårbare institutioner blev sat i højeste beredskab. Det gjaldt for USA’s 103 atomkraftværker.
Det amerikanske forsvar blev sat i det højeste beredskab – kaldt Threat Con Delta. Flyhangarer og Aegis-krydsere tog til søs eller sejlede til New York og Wa-shington for at yde beskyttelse mod nye angreb fra en ukendt fjende. Overvågningsflyene AWACS gik på vinger for at patruljere USA’s luftrum.
Selv fodboldkampe og baseballkampe blev aflyst på ubestemt tid. Enhver antydning af underholdning sløjfedes fra tv-skærmene. Tv-reklamer fik et spark. Café-kæden Starbucks lukkede alle sine 4.600 kaffe- og téhuse i USA. Det var umuligt at telefonere til New York og Wa-shington hele dagen. Systemet var totalt overbelastet. Det gjaldt også for mobilnettet, og i perioder kunne man ikke komme ind på velbesøgte websider.
E-mail syntes derimod at have virket som det bedste kommunikationsmiddel i folks desperate forsøg på at kontakte deres nærmeste.
En dag, som ingen amerikanere vil glemme for resten af livet. Spørgsmålet: Hvor var jeg, da jeg først fik nys de forfærdende nyheder, vil være prentet ind i alles bevidsthed.

Et andet land
Naturligvis vil den daglige trummerum vende tilbage på et eller andet tidspunkt. Men som en journalistven skrev i en e-mail fra Manhattan tirsdag aften, mens hans hustru stadig var strandet i Brooklyn: »Vi er bare forbløffet. For eftertiden bliver vi et andet land, tror du ikke?«
Men amerikanerne bliver nødt til at acceptere kendsgerningen. De kan ikke på en og samme gang være militær og økonomisk supermagt og bilde sig ind, at de kan leve en fredelig og beskyttet tilværelse på et kontinent indesluttet af to oceaner. De bliver nødt til at engagere sig langt mere i den verden, de dominerer. Ellers kommer verden til Amerika, som det skete i al dens grusomhed 11. september 2001.
Meget tyder på, at den amerikanske befolkning vil lære denne lektie, hvilket bliver tydeligt illustreret i en meningsmåling foretaget af Washington Post og tv-kanalen ABC. Ni ud af ti amerikanere ønsker et massivt militært gengældelsesangreb mod de personer, organisationer eller stater, der står bag terrorhandlingerne i New York og Washington. Otte ud af ti er indstillede på at risikere en regulær krig med andre nationer for at komme de ansvarlige til livs.
To tredjedele af de udspurgte var endda villige til at give køb på visse forfatningssikrede rettigheder for at bekæmpe terrorismen indenfor USA’s grænser. Det giver præsident George W. Bush relativt frie hænder til at vinde støtte til et massivt militær angreb mod en fjende, som hidtil har kunne operere næsten ustraffet.
De psykologiske efterdønninger af de blodige terroraktioner står altså ret tydeligt frem allerede nu. Amerikanerne er indstillet på at acceptere større ofre end tidligere i kampen mod terrorismen. Ti år efter afslutningen på Den Kolde Krig er de vågnet op til en ny virkelighed. USA bliver aldrig det samme land igen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu