Læsetid: 4 min.

Sårbart USA taget på sengen

Terrorangrebene i går på de fremmeste symboler på USA’s økonomiske og militære magt har understreget, hvor sårbare moderne samfund kan være
12. september 2001

Efterretninger
LONDON – Begivenhederne i USA i går kan få som resultat at styrke de vestlige efterretningstjenester. For information, information og atter information er den eneste måde, moderne, åbne industrisamfund kan beskytte sig mod terror-angreb på.
»Det, der er sket i USA, er uden sidestykke i fredstid«, siger sikkerhedsekspert Andrew Kennedy fra tænketanken Royal United Services Institute (RUSI) i London til Information.
»Det eneste forsvar mod sådanne angreb er forudgående planlægning og forudgående advarsler.«
Det kan man kun få, hvis ens efterretningstjenester er effektive. Men i et tilfælde som USA, som ikke på nogen måde er vant til terror på amerikansk jord, har disse tjenester måske ganske enkelt ikke den erfaring og ekspertise, der skal til.
»Storbritannien er efterhånden blevet ganske god til at finde ud af, hvornår terroraktioner er planlagt til at finde sted,« siger Kennedy med reference til briternes årelange kamp med den irske republikanske undergrundshær IRA og dens efterfølgere.
»Men i USA er efterretningstjenesterne ikke så trænede i den slags ting. Og man kan ikke i et frit samfund i fredstid gardere sig mod terror ved at kropsvisitere hver eneste passager, der stiger om bord i hvert eneste fly. Der bliver man nødt til at finde en balance.«
James Wyllie fra University of Aberdeen er enig i, at informationsindsamling og -analyse er nøglen til terrorbekæmpelse. Efter hans mening kan terrorangrebene på USA bidrage til at nytænke efterretningstjenesternes rolle.
»Der var en masse selvransagelse efter den kolde krigs afslutning om efterretningstjenesterne – havde vi nu brug for spionerne, og for så mange,« sagde Wyllie på britisk tv.
»Men faktisk viser det, der nu er sket, at vi har brug for meget mere efterretningsarbejde,« sagde han.
Noget tyder på, at netop noget i efterretningsarbejdet er svipset i USA.
»Det er åbenbart, at aktionen er meget grundigt planlagt, og at den har været under forberedelse i lang tid,« siger Andrew Kennedy fra RUSI.
Dertil kommer, at det åbenbart har svirret med rygter i ugevis om en nært forestående stor aktion.
»Det lader til, at Israel har haft viden om et uspecificeret mål uden for Israels grænser. Og Mossad (det israelske efterretningsvæsen, red.) har meget tætte forbindelser til CIA, det britiske og de andre europæiske efterretningsvæsener. Men det ser ud til, at amerikanerne ikke har haft den mindste ide om, hvad der forestod. Ellers havde de indført barskere sikkerhedsforanstaltninger f.eks. i lufthavne,« sagde James Wyllie til BBC.
»Der har helt klart været en eller anden form for fejl.«
Der har også allerede været stillet spørgsmålstegn ved, om luftvåbenet ikke havde kunnet forhindre, at de kaprede passagerfly i USA blev fløjet ind i mål såsom World Trade Centre i New York. Man kan jo se, når fly afviger fra den planlagte rute. Havde det ikke været muligt at sende kampfly op for at stoppe de kaprede passagerfly?
»De fly blev til missiler i luften. Men man kan jo ikke bare skyde dem ned. Vi må ikke glemme, at der var passagerer om bord,« siger Andrew Kennedy.
Terrorforsker Paul Wilkinson fra St. Andrew’s University sagde til BBC, at ideen om at bruge fly til terrorangreb på denne måde ikke er ny, men at det er første gang, det er lykkedes i sådan en målestok. Der er ikke den ringeste tvivl om, at USA nu vil gøre alt, hvad nationen kan, for at finde ud af, hvem der står bag gårsdagens angreb og derefter gøre gengæld. Det svor præsident George W. Bush da også i går.

Efterdønninger i ti år
Men en gengældelsesaktion kan risikere at optrappe konflikten med hvem, det nu er, der står bag, yderligere.
»Det er indlysende, at der vil blive gjort gengæld. Det amerikanske folk vil kræve, at det bliver gjort,« siger RUSI’s Andrew Kennedy.
Fredsforsker Paul Rogers fra University of Bradford sagde til britisk tv i går, at man skulle passe på med ikke at drage forhastede slutninger om, hvem der stod bag angrebene, og at USA burde passe på med ikke at eskalere en konflikt.
»Vi vil se efterdønninger af dette over årtier. Og det er muligt, at vi vil se en eskalering, som så yderligere vil radikalisere den gruppe, der står bag, og føre til flere angreb. Man er nødt til at analysere ’hvorfor’, rødderne til konflikten,« sagde Paul Rogers. Men Paul Wilkinson fra St. Andrews gjorde opmærksom på, at uanset hvor meget man prøver at forstå er, så er det ikke nødvendigvis nok.
»Man kan gøre alt, hvad man kan for at forstå konflikters rod og opståen. Men man vil måske stadigvæk finde ekstreme grupper af fanatikere, som er parate til at gå i døden for at indrette verden, som de nu vil have det,« sagde han.
Uanset udsigten til en umiddelbar gengældelsesaktion er det dog nærmest det modsatte, der kan gå hen og blive den længerevarende effekt af terrorangrebene i går. Nemlig at USA vender verden ryggen.
»På længere sigt er min store frygt, at USA vil indlede en længere periode med isolation. Hvis angrebene har at gøre med Mellemøsten, vil vi måske se USA trække sig helt ud af forsøg på at finde en løsning på konflikten dér,« siger Andrew Kennedy fra RUSI. »Det ville ikke gøre noget godt for at fremme fred i verden.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her