Læsetid: 4 min.

SAS-bestyrelsen går af efter kritik

Selv om SAS-bestyrelsen frikendes for strafbare handlinger, træder den alligevel tilbage. Ekstraordinær generalforsamling i SAS om en måned
18. september 2001

SAS-bestyrelsen slipper med moderat kritik fra den særlige granskningsgruppe, som den sidste måned har undersøgt den ulovlige aftale mellem SAS og Maersk Air om deling af passagermarkedet. Aftalen mellem de to flyselskaber blev indgået i efteråret 1998.
Selv om bestyrelsen for det skandinaviske flyselskab med offentliggørelsen af granskningsgruppens rapport på 47 sider i går blev renset for mistanke om mere eller mindre aktiv medvirken eller kendskab til ulovlighederne, har bestyrelsen alligevel valgt at gå af.
»SAS er bedst tjent med vores tilbagetræden og valg af en ny bestyrelse,« meddelte bestyrelsesformanden Harald Norvik i går.
Om en måneds tid indkaldes til ekstraordinær generalforsamling i SAS AB, som det nye ’fælles-SAS’ hedder, og her vælges en ny bestyrelse.
Trafikminister Jacob Buksti stiller sig tilfreds både med gransningsrapporten og den konsekvens, bestyrelsen nu har taget.
»Bestyrelsen har ikke medvirket til ulovlighederne eller haft kendskab til dem. Men jeg finder det rigtigt, at bestyrelsen går af, så SAS kan få en ny start,« siger trafikministeren til Information.
»Det nye er, at der har været folk i SAS’ daglige ledelse, der må have vidst mere, end man har givet bestyrelsen information om,« fortsætter han.

SAS i tre faser
Granskningsrapporten deler det årelange forløb op i tre faser: Første fase er frem til juni 2000, hvor EU-Kommissionen gennemførte sine såkaldte ’dawn raids’ hos SAS og Maersk Air.
I første fase fik SAS-bestyrelsen ingen oplysninger fra selskabets direktion, dvs. primært fra daværende administrerende direktør Jan Stenberg, der kunne indikere, at der foruden den officielle aftale også fandtes en hemmelig overenskomst, skriver granskningsgruppen.
Den hemmelige overenskomst gik bl.a. ud på, at Maersk Air indstillede flyvning af ruten Stockholm-København, mens SAS til gengæld holdt op med at flyve fra Billund. Konsekvensen var mindre konkurrence på ruterne til skade for kunderne.
Men i anden fase – tiden efter juni 2000 og frem til februar i år – burde SAS–bestyrelsen nok have reageret mere offensivt, fortsætter granskningsgruppen, der sammenligner EU-ransagningen med situationen, hvis det havde været dansk politi, der stod bag:
»Den naturlige reaktion for en bestyrelse i den situation er at sætte direktionen til vægs og gå i dybden med de mistanker, som har ført til den pågældende myndigheds foranstaltninger.«

Hemmeligholdt
Granskningsgruppen skriver, at daværende SAS-direktør Jan Stenberg i sin første virksomhedsberetning til bestyrelsen efter ransagningerne i juni 2000 nævnte, at SAS havde igangsat »et internt arbejde« for at vurdere de over 1.000 dokumentsider, som EU-Kommissionen havde beslaglagt.
Men Stenberg fortalte ikke, at dette »interne arbejde« i virkeligheden var en vurdering fra en ekspert i EU-ret. Og at eksperten – den danske advokat Jan Kofmann, – bl.a. nærede »betydelig bekymring for, at reglerne om konkurrence i EU kan være blevet overtrådt.« Og at muligheden for »en betydelig bøde ikke kunne udelukkes.«
Og selv om Stenberg ganske vist modtog vurderingen fra Kofmann, kan SAS’ daværende direktør »ikke mindes«, at han har set den. Derfor kan Stenberg heller ikke forklare, hvorfor bestyrelsen ikke har hørt om den.
Granskningsgruppen kritiserer alligevel, at ingen i bestyrelsen på senere møder spurgte efter resultatet af det »interne arbejde«. Først i forbindelse med granskningen er Jan Kofmanns vurdering nu nået frem til bestyrelsen.

Stor tillid til Stenberg
Flere bestyrelsesmedlemmer har over for granskningsgruppen henvist til »den store tillid, som bestyrelsen nærede til Jan Stenberg« som en forklaring på deres passivitet.
På det ene bestyrelsesmøde efter det andet beroligede Stenberg nemlig bestyrelsen. Og det ville være »udtryk for bristet tillid, hvis bestyrelsen havde stillet spørgsmålstegn ved hans måde at håndtere den opståede situation«, som granskningsgruppen skriver.
I tredje og sidste fase, som indledes med fremlæggelsen af EU’s anklageskrift i februar i år, burde bestyrelsen hurtigt være blevet orienteret om, at daværende SAS-underdirektør Vagn Sørensens navn fandtes på nogle af de dokumenter, som EU fandt »belastende for SAS«.
Men selv uden denne viden får bestyrelsen kritik for ikke at have nævnt spørgsmålet overhovedet i SAS’ årsberetning for år 2000, lige som bestyrelsens hurtige accept af EU’s kolossale bøde på 291 millioner kroner også er »diskutabel«.

Ikke flere dep-chefer
Efter offentliggørelsen af rapporten er der rejst kritik af DONG-direktør Anders Eldrup, der en måned endnu er statens repræsentant i SAS-bestyrelsen. Han bør gå af som DONG-direktør, lyder det fra bl.a. SF og Dansk Folkeparti. Det afviser Jacob Buksti: »Der er ikke noget i granskningsrapporten, der stiller spørgsmålstegn ved Eldrups kvalifikationer som DONG-direktør.«
Men hvem der så skal være afløseren, bliver ikke nogen nem sag: »Man kan ikke forestille sig, at der bliver udnævnt en departementschef. Det er der ingen, der ønsker, når man ser på den kampagne, der kan indledes på et grundlag, der ikke nødvendigvis er særlig dækkende« siger Buksti:
»Vi går efter folk, der har med bestyrelsesarbejde at gøre, men som ikke har direkte tilknytning til staten.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her