Udstilling
Endnu et museum har i disse museale tider set dagens lys- eller måske snarere det natsorte mørke: Museet for Moderne Glaskunst, der netop er åbnet under Søndermarken på toppen af Valby Bakke. I 150 år har det ligget i al ubemærkethed og rummet 12 millioner liter vand til Københavns borgere. Cisternerne er et stykke ingeniørmæssig mesterkunst fra 1800-tallet med søjlegange og sakral stemning. Men det er desværre en forunderlig blanding af stilarter og allehånde æstetikker, der nu sammnenhængsløst møder publikum. Mens stedet er fabelagtigt med sin våde, drivende drypstensæstetik (tag ikke sivsko på, snarere sko/støvler med gummisåler) og lyden slår luften ud af lungerne på en og runger som i en katedral, så ærgrer det, at udstillingskonceptet er så løst i fugerne. Det kræver da ellers mod at vise glaskunst i mørket, når vi véd at den sædvanligvis næres af dagslyset.
Initiativet til dette permanente glas-museum er taget af naboen, Frederiksberg-galleristen Max Seidenfaden, der tidligere (med bl.a. en Robert Jacobsen-udstilling) har arrangeret udstillinger i Cisternerne. I det forreste søjlerum møder vi en række for glaskunsten aldeles uvedkommende skulpturer fra Nordmandsdalen i Fredensborg Slotspark, der i 1770erne blev skabt af hofbilledhugger Johann Gottfried Grundt. Disse motiver fra Hallingdalen i Norge flankeres af portræthoveder fra 1740erne af Johan Christoph Petzold, men de fungerer blot som en uspiselig forret til hovedretten.
Hovedretten: Glaskunst
I hovedrummet med de mange søjler og luft med høj fugtighedsgrad, udstilles glaskunst af en række kendte kunstnere fra Norden, hvoraf ikke alle tidligere har excelleret i glaskunst. Kunstnere som Peter Brandes, Arne Haugen Sørensen, Malene Landgreen, Preben Hornung, Carl-Henning Pedersen m.fl. har skabt vigtige glasudsmykninger til kirker, fabrikker og lufthavne, mens en kunstner som Sven Dalsgaard, der bidrager med en fræk glasstol med fuckfinger, kun i begrænset omfang har eksperimenteret med glas. Blandt værkerne skal fremhæves Preben Hornungs glasmosaik, som stramt og koloristisk virtuost svinger sig op til glaskunstens storhedstid; gotikken. Bjørn Nørgaard har med sin aldrig svigtende eksperimenterelyst leget en ny form for billeddannelse frem; glas-relieffer med urmotiver og tilloddet kobber, mens Peter Severin, hvis »Glasstol« fra 1995 er en gruopvækkende oplevelse, fordi den består af glasknogler, som ligner transparente forsteninger. En stol til livets skrøbelighed og dødens komme. Men alt i alt er stoffet på denne permanente udstilling, der oplyses af spots, for uegalt: Tanken om at gøre dette site i særklasse til ramme om kunsten overskygger indholdssiden, som svigtes.
*Cisternerne Museet for Moderne Glaskunst, Søndermarken. To.-fr. 14-18, lø.-sø. 11-17. www.cisternerne.dk
