Analyse
Læsetid: 5 min.

En slyngelstats dilemma

Syrien er i gang med reformer og støtter kampen mod terrorisme, men har fængslet reformtilhængere og fortsat støtten til Hizbollah. Tilsyneladende er der ingen sammenhæng
24. september 2001

Slyngelstaten Syrien står i et dilemma. På den ene side vil landets nye styre med den 35-årige, præsident, Bashar al-Assad, i spidsen gerne gennemføre reformer og have Syrien med i det gode internationale selskab. Men på den anden side vil styret ikke give afkald på den absolutte magt og landets stolte principper.
Denne blanding af ambitioner giver en besynderlig blanding af signaler, der er blevet særdeles tydelig den seneste måned.
På den ene side har Syrien tilsluttet sig den internationale kamp mod terrorisme, men på den anden side fortsætter Syrien sin aktive støtte til en lang række mellemøstlige militser og terrororganisationer. Internt i Syrien fængsles oppositionslederne og fortalerne for demokratiske reformer, samtidig med, at regimet selv begynder at reformere og liberalisere. Op til 10. juni sidste år var der gået 30 år, hvor Syrien havde fået ry som et af de mest stabile regimer i det urolige Mellemøsten. Ikke alene sad den daværende præsident Hafez al-Assad på magten alle årene, han sad også uden nogen nævneværdig opposition i hverken parlament eller befolkning. Alle tanker om et andet styre end det konservative, sekulære og socialistisk inspirerede regime som præsidenten var eksponent for, blev efter et par uhyggeligt blodige massakrer i begyndelsen af regeringsperioden, skræmt i eksil. Der var således ikke tale om hverken demokrati, reformer, fri konkurrence eller noget, der bare ligner i 30 år.

Efter præsidentens død i juni sidste år var der ikke megen tvivl om, at hans søn, Bashar, skulle overtage magten. Langt mere interessant var det derimod, hvad det ville medføre af reformer og åbninger mod omverdenen.
Den nye præsident nåede kun lige at holde sin indsættelsestale i juli, hvor han i bløde vendinger talte for nødvendigheden af reformer, før en gruppe intellektuelle og uafhængige parlamentarikere greb chancen og begyndte at arrangere offentlige debatmøder. Regimet undlod at gribe ind og det blev af reformbevægelsen tolket som præsidentens stiltiende accept og mulige billigelse af møderne. Euforien over den tilsyneladende frie debat, drev de fremmeste af debattørerne til hele tiden at skubbe grænserne for, hvad der kunne siges, og hvilke emner, der kunne debatteres. Dermed nærmede debatten sig også stille og roligt en kritik af regimet, der ikke ser sig selv som roden til Syriens økonomiske og politiske problemer. I foråret dette år blev det imidlertid præsidenten for meget. Debatmøderne havde nået en udbredelse og et omfang, der blev for stor en belastning for den unge præsident og de blev forbudte.

Præsidentens forbud mod debatmøderne blev set som et tegn på, at det var gået for stærkt og tempoet derfor skulle sættes ned, så efter et halvt års pause blev møderne genoptaget i august i år. Næsten øjeblikkeligt begyndte arrestationerne af foreløbig ti fremtrædende demokratifortalere – heriblandt to medlemmer af oppositionen i parlamentet. Sigtelserne er, i det omfang, der overhovedet er nogen, uspecificerede og lyder kort og godt på ’overtrædelser af loven’.
Det er i særlig grad krav om en ændring af et-parti-systemet, løsladelse af politiske fanger og ophævelse af de berygtede militærlove, der har ophidset styret og ført til arrestationerne. I et enkelt tilfælde er det en udtalelse om, at den afdøde præsident Hafez al-Assad var en diktator, der angiveligt har udløst anholdelsen.
Det paradoksale er imidlertid, at samtidig med, at regeringen tilsyneladende driver klapjagt på fortalerne for demokrati og reformer, så er den selv i gang med at gennemføre de reformer oppositionen taler for. Således meddelte den statsejede altdominerende bank, The Commercial Bank of Syria i fredags, at den vil gå i gang med at udstede Syriens første kreditkort nogensinde. Det i sig selv er et mindre skridt, men det skal ses sammen med, at det nu blandt andet er blevet tilladt at handle med amerikanske dollar, og at udenlandske banker så småt er på vej ind på markedet. Til sammen sender det et klart signal om, at Syrien er på vej ud af det dødvande den nu afdøde præsident havde placeret landet i.

På den internationale scene, var præsident al-Assad i forrige uge hurtigt ude med en fordømmelse af terrorangrebene på New York og Washington og en tilslutning til kampen mod terrorismen. Ifølge det syriske nyhedsbureau, SANA, opfordrede præsidenten til »internationalt samarbejde om at udrydde alle former for terrorisme, så menneskets ret til at leve i fred og sikkerhed er garanteret over alt i verden.«
Det lyder umiddelbart som en præsident med ambitioner om at flytte Syrien ud af den dunkle skyggetilværelse på kant med omverdenen. Men få dage senere senere lod regeringstalerøret Damaskus Radio forstå at »over alt i verden« ikke skal forstås helt så bogstaveligt.
»Det internationale samarbejde i kampen mod terrorisme bør starte med at definere begrebet ’terrorisme’ og differentiere det fra legitim modstand mod besættelse,« understregede radioen og lod skinne igennem, at kampen mod terroristerne ikke omfatter de terrorister, der med syriske øjne er frihedskæmpere. Underforstået de palæstinensiske organisationer, der nyder støtte og ly i Syrien og vasalstaten Libanon. Herunder Hizbollah, der stadig beskyder israelske mål fra den libanesiske side af de to landes fælles grænse.

Set med vestlige øjne er de mange modstridende signaler fra Syrien foruroligende. En vaklende og uforudsigelig arabisk supermagt som Syrien er det sidste, Mellemøsten har brug for lige nu med den igangværende Intifada i de israelsk besatte områder på Vestbredden og i Gaza og med en nært forestående amerikansk militær aktion et eller andet sted i regionen – formentlig Afghanistan. Set med syriske øjne, eller snarere den syriske regerings øjne, er der formentlig tværtimod fin logik i tingene. For præsidenten er der ingen tvivl om, at Syrien trænger til kraftige reformer. Han er uddannet øjenlæge i London og kan formentlig godt se fordelene i en vis tilnærmelse til vestlige værdier og ikke mindst markeder. Men på den anden side skræmmer sporene fra den tidligere nære allierede Sovjetunionens overgang til markedsøkonomi og frygten for, at den syriske magtelite kommer til at lide et alvorligt velfærdstab – eller sågar ender som Rumæniens Ceaucesco – får præsidenten og magtapparatet til at gøre alt for at demokratiseringsprocessen ikke løber dem af hænde, men til stadighed forgår i et tempo og en udstrækning, de selv kan styre.

I forhold til terroren har Syrien en klar interesse i offentligt at støtte bekæmpelsen. Den panarabiske militante og fundamentalistiske organisation Det Muslimske Broderskab har både i Syrien og andre steder i den arabiske verden været en trussel mod de verdslige regimer og brugt terror i et forsøg på at overtage magten. En global kamp mod terrorisme vil derfor være en kærkommen lejlighed til endnu en gang at hævde sig over for fundamentalisterne. Hvad de palæstinensiske organisationer angår, er de, set fra Syrien, en helt anden sag. Her er tale om en legitim kamp mod noget, der ses som israelsk terrorisme mod det palæstinensiske folk. Og således passer pengene alligevel i det syriske regnskab.

Serie

Debattørerne

Seneste artikler

  • 'Nogle gange er folk bare lidt for enige'

    11. august 2009
    Det er sjældent Informations artikler, der får Thomas Ole Brask Jørgensen til computeren for at skrive indlæg. Det er selve debatten, der tænder. Særligt rygklapperi kan få ham til tasterne
  • 'Jeg kan godt lide at provokere'

    8. august 2009
    Han er efterhånden vant til at blive overfuset på netdebatten. Men først når folk bliver rigtigt sure, viser de deres sande ansigt, mener Claus W. Oreskov, der er blevet kaldt både naiv og en fanatisk kommunist af andre debattører
  • Hvem har ansvaret for forskningen?

    15. december 2008
    Forskningsfrihed er ikke et tema, der optager ret mange andre end de ramte i den offentlige debat
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her