Læsetid: 3 min.

De små egoers udstilling

Udlændinge har gratis adgang til Charlottenborgs Efterårsudstilling, der i år er et generøst og kritisk kunstnerisk konglomerat med visse løse ender
8. september 2001

Udstilling
Allerede ved indgangen mødes man af et værk, som imidlertid ikke tager sig ud som et værk. Det er snarere et pragmatisk stykke social plastik, nemlig Jens Haanings skilt med entrépriser, der bebuder, at udlændinge har gratis adgang til udstillingen. Værket viderefører konsekvent de etnokritiske værker, Haaning har excelleret i gennem en årrække, med bl.a. tyrkiske vittigheder, som ikke kunne forstås af landets oprindelige befolkning. Og elevatoren på Charlottenborg er prydet med – eller måske snarere hærget af – en tæt række opslag med boligefterlysninger, svarende til dem, man ser på supermarkedernes opslagstavler.

Det Fri Universitet
Værket, som Christian Vind står for, hedder logisk nok Flere boliger nu og er et nødråb til politikerne om at løse den akutte boligmangel, der især har ramt de unge. Mange af Charlottenborgs værker har en direkte politisk appel. Og rigtig mange af værkerne vidner om kunstnernes konstruktive gruppearbejde om en processuel og materialemæssigt set ydmyg kunst. De store kunstneregoers tid synes forbi. Soklerne er væltet. Kunsten er kommet ned på jorden. Ligesom man kan downloade unge musikeres værker fra Nettet vederlagsfrit, indgår mange billedkunstnere i en generøs udveksling med publikum, der inddrages aktivt. Værket skal befordre erkendelse gennem oplevelse.
F.eks. opfordres man i værket Evakuer bygningen til at forlade Charlottenborg og tage ud til Nørrebro og besøge Det Fri Universitet i København, et kunstneratelier, der skaber sociale situationer med »erkendelse eller sammebrud« til følge, som kunstnerne Henriette Heise og Jakob Jakobsen formulerer det. Eller publikum inviteres af kunstgruppen van Gogh ind i et reklamebureau, et hjem indrettet i værste 70’er-stil, og hvis fremmeste mål er at skabe opmærksomhed omkring det.

Eskapisme
van Gogh har holdt auktion med deres udstillingsareal og solgt det til højst bydende, og nævnte reklamebureau, der løb af med sejren (=de bød 162.500 kr. for de fashionable 90 kvm) forsøger i dette for kunstens uafhængighed (jfr. Fay Weldon og Bulgari-sagen) tvivlsomme udvekslingsprojekt at købe sig til lidt af kunstens aura.
De øvrige kunstnere holder en mere ren profil. Man kan f.eks. få en på opleveren med litteraturtidsskriftet m.m. Øverste Kirurgiske, der har erobret Midterrummet, Charlottenborgs største rum, og her vil være skiftende arrangementer af en til tre dages varighed (se k-nyt andetsteds på siden). Her drilles publikum i første omgang i et underholdende og obskønt-ironisk »trash tivoli«, skabt af »Erik Støvsuger Erik« (et anagram for Øverste Kirurgiske) med perverse tegneserier og opfordringer til at påtage sig forskellige historiske personligheders eller kunstneres identitet.
Det indtil nu mest vellykkede rum (udstillingen var ikke helt færdig fredag formiddag) formår at samle sig om både fælles tematik og æstetik. Det handler om forskellige former for eskapisme: Her vil Kirsten Pieroth i dag på åbningsdagen cykle baglæns ned ad Bredgade, Lise Harlev kommenterer i en suite af smukt layoutede plakater sin tilværelse som udlandsdansker, mens den interessante, japanske kunstner Mariko Asai har en gulvinstallation af små huse, bygget af pille-emballage og monteret på fjedre, der får dem til at stå og vibrere i brisen fra ventilatorer. Pillerne har hendes venner og famlie taget, og hun anser det for tragisk, at så mange mennesker dulmer deres smerter og stærke følelser ad kemiens vej, fortæller hun Informations udsendte.
Inde ved siden af ser man en anden form for eskapisme: I Lilibeth Cuenca Rasmussens video fra Filipinerne Stuck in Paradise fortæller danskere i selvvalgt eksil om livet i Paradis, hvor man kan være »så fattig og samtidig så lykkelig, og hvor man giver alt sit kød til gæsten. Noget man aldrig ville kunne finde i Skandinavien,« som en ung dansker udtrykker det. Og i Birgitte Kirkhoff Olsens plakater undersøges begreberne fantasi, nostalgi, eskapader, eremitter, skizofreni, dromomani. Det sidste er – til læsernes oplysning – en medicinsk betegnelse for en sygelig trang til vagabondering. Ordene er illustreret ved hjælp af Kirkhoff Olsens kunstnerkollegers forskellige værker, der visualiserer begreberne, og er som sådan også en slags Gesamtwerk.
Udstillingskonceptet er som sidste år at invitere kunstnere, der har fået frit slag til at invitere gæster med, hvorved antallet af udstillere er højt i forhold til værkerne. Alle kunstarter er ophævet forstået på den måde, at man ikke i værkfortegnelsen skelner mellem arkitektur, design, maleri m.v. Det hele er en flydende strøm af visualitet, materialitet og forskellige, løse æstetikker i et veloplagt mix.
OTTO, der i foyeren har skabt et helt mirakelunivers af kitsch, tøj, væginstallationer, video, tegninger og maleri byder gæsten velkommen til en udstilling, der er gennemført i det procesuelle, kunstneriske gruppearbejdes tegn.

*Charlottenborgs Efterårsudstilling. Kgs. Nytorv. Dgl. 10-17, on. 10-19. Til 30. sep. Åbner i dag

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her