Læsetid: 3 min.

Snobberi i køkkenet

I 1960’erne skrev engelske dramatikere ’kitchen sink’-dramaer. Det var trøstesløs socialrealisme. Det nye årtusind giver køkkenet højstatus i blærerøvskulturen
7. september 2001

Livsstil
En flytning nødvendiggjorde intense studier i samtlige køkkenforretninger på Gammel Kongevej, men ikke mindst i de elegante og poetiske kataloger. En enkelt svinke førte til italiensk design i Den Indre By, hvor man kunne levere varen for blot 200.000 kr. Til gengæld ville det så være synd at bruge køkkenet, for en enkelt skramme i lakken ville være lige så degraderende som en ridse i den specialsyede Mercedes.
Læsningen bragte de største, og ganske gratis, glæder. Billeder og tekst gør det klart, hvilke drømme, danskerne investerer i deres køkkenborde og hårde hvidevarer, til en melodi af mange mange millioner hvert år. JKE Design leverer et ægte sydfransk landkøkken fyldt med varme, charme og gyldne farvetoner, eller et charmerende bondekøkken, der giver minder om et varmt italiensk landskab. Men før vi skejer for meget ud i det fremmede får bondekøkkenet et politisk korrekt anstrøg: Køkkenets nordiske linier fornægter sig heller ikke med det børstede, massive fyrretræ og den klassiske profilering.

Jægeren på vej
Når det skal være rustikt i Holte, må der kraftigere boller på suppen, så Modena-køkkenet er et rigtigt landkøkken i moderne stil. En herregård værdig. Drømmen om at lege landadel er et vægtigt incitament, ser man – smukkest formuleret af Invitas brochure, hvor Pia og Ralf V. Hansen (nærmere identitet er ikke redaktionen bekendt) udtaler: »Vores køkken tror, vi bor på en herregård.« De sætter trumf på med den gribende beskrivelse af herregårdsstemningen på landet: »Man kan næsten dufte (vi lærte i skolen, at det hedder lugte, men det ord er for plebejerisk til forstædernes næsten-adelige) de friske krydderurter – og er det jægeren, jeg hører på sin vej med friske fasaner til mig?«
Hvis der findes en Nobelpris for reklame-prosa, giver jeg den til mesteren for jægeren med fasanerne.

En ø i skærgården
Ægteparret Torben og Anita Vestager har andre ambitioner: »Det skulle bare se ud som om, der lå en skærgårdsø lige uden for vinduet«– mens Lotte Juul frejdigt åbenbarer de tarvelige bagtanker gemt i de store investeringer: »Jeg ved godt, hvorfor det hedder jalousi-skabe. Min veninde er nemlig meget misundelig.«
Der findes heldigvis en ny ingrediens i markedsføringen af alt godt til hjemmet: Feng shui, en årtusind gammel visdom, nu en af de stærkeste trends i boligindretning. Sikrest er det så nok at satse på gul livskraft. Den gule farve forbindes med et langt liv, munterhed og intellekt. Blot kedeligt, at man også associerer den til lidt for muntre, danske sygehuse. Så måske alligevel hellere Grøn harmoni. Grønt gør mennesket trygge. Tænk blot på den grønne farve i trafiklyset, der betyder, at man roligt kan køre frem. Der har forfatteren nu ikke fingeren på pulsen: Vi lever ikke i tider, hvor modparten holder for rødt.

Det fuldendte trætter
Det er sjældent, forbrug kan forbindes med så megen garanteret lykke som i monteringen af drømmekøkkenet. Tectum lokker med følelser, som måske ikke alle hverdagens køkkenbrugere gør sig klart, de ligger inde med: At høre en låge lukke, føle en massiv stenplade, se åretegninger i træet er daglige indtryk der skaber en varig glæde – en glæde der er skabt på grund af optimalt design. Og mens pizzaen fra nede om hjørnet varmes i ovnen kan man fundere over sætningen: Harmonien imellem menneske og godt køkkenhåndværk, inspirerer til god madkunst.
Nu er det jo sådan, at det fuldendte hurtigt trætter, så heldigvis kan boligindretteren gå videre til badeværelset, hvor brochurerne slet ikke findes på dansk, når det skal gå rigtig fint til. Everybody’s gonna be happy, synger de hos D for Duravit, mens Philippe Starck morsomt nok fandt inspirationen til sine sanitære kunstværker i – vandet: Man has always been fascinated by this element. Philippe Starck took his inspiration from it. To create Edition 2, a bathroom range that takes you back.
Det skræmte mig dog at få lovning på et badeværelse der førte mig tilbage til skjulte bække, åer og tidevand med en vandhane som en vandsøgers pilekvist. Det falliske udtryk i designet var også for meget i venteposition, så Arne Jacobsen endte med at gå af med sejren om det kolde og det varme vand. Ingen skjulte bække i mit badeværelse!
Den personlige køkkenjagt endte hos en no nonsense-snedker i Christianshavns Voldgade.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu