Læsetid: 2 min.

Statsejet jord til unge landmænd

Jordbrugerfond skal opkøbe landbrugsejendomme og forpagte jorden ud til unge landmænd, foreslår en arbejdsgruppe, nedsat af regeringen, SF og Enhedslisten
4. september 2001

Jordbrugerfond skal opkøbe landbrugsejendomme og forpagte jorden ud
til unge landmænd, foreslår en arbejdsgruppe, nedsat af regeringen, SF og Enhedslisten

Staten skal opkøbe landbrugsjord og forpagte den til unge landmænd, der ikke selv har råd til at etablere sig som selvstændige.
Det foreslår en arbejdsgruppe, som blev nedsat af regeringen, SF og Enhedslisten efter sidste års finanslovsforlig. Rapporten offentliggøres i dag. Forslaget vil indgå i forhandlingerne om den kommende finanslov.
»Hvert år nedlægges der mere end 3.000 landbrugsejendomme. Med den nuværende udvikling vil der om få år være under 10.000 heltidsbedrifter tilbage. Dette påvirker i høj grad livet på landet, hvor mange bæredygtige bedrifter nedlægges, fordi de unge landmænd ikke har rådighed over den nødvendige egenkapital på mellem en halv og halvanden million kroner for at købe gårde af den nuværende størrelse,« siger arbejdsgruppens formand, Johannes Nebel.

Mindre end en procent
Det er tanken, at Jordbrugsfonden skal starte med et indskud fra staten på 100 millioner kroner og et statslån eller en statsgaranti på 900 millioner. Det er tanken at opkøbe 15-25 ejendomme om året og gradvis blive selvfinansierende i kraft af indtægterne fra bortforpagtningen af jorden.
Arbejdsgruppen foreslår også, at fonden overtager administrationen af jord, som er pålagt særlige miljøkrav, og overdrager den til unge landmænd, der vil »dyrke natur«.
Landbrugsraadet er ikke afvisende: »Vi er grundlæggende imod kollektivt eje i Danmark. Men hvis forpagtningsordningen kan blive mere attraktiv for unge landmænd end ellers, så vil jeg ikke på forhånd være afvisende,« sagde Landbrugsraadets præsident, Peter Gæmelke lørdag til Jyllands-Posten.
»Det er ok med sådan et eksperiment. Det er svært at se forskellen på at være statsforpagter og prioritetsbestyrer,« tilføjer Henrik Høegh, viceformanden i De Danske Landboforeninger.

Politisk modvilje
De konservatives fødevarepolitiske ordfører, John Vinther, kalder forslaget »nærmest rendyrket socialisme«.
»Med forslaget sætter man sig på toppen af en glidebane. For pludselig vil mange andre mene, at staten skal købe en masse andet op,« siger han til Jyllands-Posten.
Fremskridspartiets landbrugsordfører, Kjeld Flarup Christensen, mener, at politikerne vil begynde at fortælle forpagterne, hvordan de skal drive deres landbrug.
»Der vil opstå et politisk krav om komplet urealistiske driftsformer, og den danske landbrugsproduktion vil falde i takt med at statsstyringen tager til,« siger han.
SF’s ordfører, Kristen Touborg og den socialdemokratiske ordfører Erling Christensen er positive.
Formanden for Dansk Familiebrug, Peder Thomsen, synes, det er en fin ide, når bare ordningen er frivillig.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her