Læsetid: 4 min.

Stoltenberg skuer mod nederlag

Det regerende norske Arbeiderparti står til en kæmpe lussing ved mandagens valg. En borgerlig regering støttet af Fremskrittspartiet lurer i kulisserne
8. september 2001

OSLO – Stemningen på caféerne i downtown Oslo giver en ret god indikation af, hvor slemt det står til for statsminister Jens Stoltenberg og hans regerende norske socialdemokrater før mandagens Stortingsvalg.
»Jeg synes, vi trænger til forandring, og jeg tror Høyre (de konservative, red.) kan få mere ud af alle de penge, som vi betaler i skat,« siger Dan Nybø, 25-årig
økonomistuderende.
På en anden – lidt mere alternativ, men stadig trendy – café sidder socialpædagogen Anne Nissen på 30. Hun stemmer på Socialistisk Venstreparti (SV), den norske pendant til danske SF, fordi »det er det eneste parti, som ikke sætter økonomien over alt, f.eks. over miljøet.«
Både Anne Nissen og Dan Nybø tilhører den store gruppe af øvre middelklasse i det land, som af FN fornylig blev betegnet som det bedste land i verden at leve i. De har ingen større problemer selv, men de er alligevel ikke tilfredse med Arbeiderpartiet og statsminister Jens Stoltenbergs indsats i løbet af det knapt halvandet år, partiet har haft magten i Norge, efter at den kristelige Kjell Magne Bondeviks Sentrumsregering måtte gå af i utide. Og det er denne protest fra middelklassen, der er katastrofen for Arbeiderpartiet.
»Selv om det går rigtig godt i Norge på grund af vores olierigdom, så er det ikke nok. For folk kan se, at der stadig er problemer på sygehusene og i uddannelsessektoren, selv om de betaler meget i skat, og Norge er et rigt land. Dertil kommer, at Arbeiderpartiet ikke har fornyet sit politiske sprog, og de taler ikke til de unge under 30, og slet ikke i byerne,« forklarer Kyrre Nakkim, der er politisk kommentator på Dagsavisen.
Helt slemt står det således til i Oslo, hvor en chokmåling offentliggjort i går i Aftenpostens aftenudgave viste, at Arbeiderpartiet nu kun er det tredje største parti i hovedstaden efter netop Høyre og SV. Sidstnævnte står til at blive valgets store vinder på bekostning af Arbeiderpartiet.
Alligevel spåede tre målinger i går, at Norge ville få et rent borgerligt flertal bestående af Høyre, Kristelig Folkeparti og Fremskrittspartiet.

Intern uro
Høyre og dets statsministerkandidat Jan Petersen stormede i foråret frem i meningsmålingerne men har tabt terræn på det seneste, mens Carl I. Hagen og Fremskrittspartiet oven på intern uro i partiet nu igen scorer mange proteststemmer fra tidligere Arbeiderparti-vælgere, særligt de ældre. Det gør han med sine krav om, at Norge skal bruge nogle af oliemilliarderne på at forbedre forholdene for de ældre og de syge. Og på skolerne, hvis sørgelige forfatning har været et af hovedemnerne i valgkampen.
Arbeiderpartiet afviser at bruge løs af oliemilliarderne af frygt for inflation og dermed gøre andre sektorer i norsk erhvervsliv ukonkurrencedygtige.
»Vores problem er, at vi sidder som en mindretalsregering og skal være ansvarlige, mens de øvrige partier blot kan love en masse ting,« sagde Arbeiderpartiets formand Thorbjørn Jagland i går til udenlandske journalister i Oslo.
Han mødte op på pressekonferencen lettere groggy, efter at otte partifæller og medlemmer af Stortinget havde udtalt til avisen Verdens Gang, at netop Jagland er problemet for Arbeiderpartiet, og at han derfor bør gå af som partileder. Kun 17 ud af de 51 repræsentanter, avisen kontaktede, var positive over den nuværende magtdeling i partiet med Jagland som partileder og Stoltenberg som statsminister. De fleste mente, at lederskabet bør samles på én hånd, Stoltenbergs.
»Der er nogen, der må forklare sig efter dette,« var Jaglands eneste kommentar. Partilederen, der også er Norges udenrigsminister, var med sit berømte ultimatum til vælgerne ved sidste Stortingsvalg i 1997 årsagen til, at Arbeiderpartiet efterfølgende gik af, fordi man havde fået et procentpoint mindre end Jaglands ’minimum’ på 36,9.

Et kaotisk billede
Denne gang står socialdemokraterne til at få langt under 30 procent af stemmerne. Nogle målinger viser rekordlave 21-22 procent.
Klog af skade undlod Jagland i går at sætte procenter på, hvor dårligt resultatet skal være, før regeringen træder tilbage af sig selv. Men han understregede, at partiet må følge sin epokegørende beslutning fra partikongressen for tre år siden op om, at man godt kan indgå i en koalition med andre partier.
»Jeg har længe været fortaler for, at der dannes en flertalsregering i Norge, og at Arbeiderpartiet kan indgå i en koalition,« sagde Jagland i går og indikerede, at man ville fri til Kristelig Folkeparti og dermed sprænge det mulige borgerlige flertal efter valgdagen.
Netop manglen på tradition for koalitionsregeringer udgør en stor årsag til et kaotisk politisk billede i Norge, mener valgforsker Frank Aarebrot fra Bergen Universitet.
»Antallet af partier og mekanikken i Stortinget svarer til situationen i det danske Folketing. Forskellen er, at man i norsk politik endnu ikke har indset det, slet ikke hos Arbeiderpartiet. I Danmark har man taget konsekvensen af, at man arbejder med mindretalsregeringer – nemlig at så går man på kompromis, herunder at lave koalitionsregeringer. I Norge går Arbeiderpartiet og de øvrige til valg på at ville gennemføre hele partiprogrammet, og det gør tingene meget sværere efterfølgende,« siger Aarebrot.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her