Læsetid: 5 min.

Stud.bartender

Jo, man må godt flirte, selvom man har en kæreste, og diskutere Mellemøsten med en stamkunde. Alligevel er det ikke altid fedt at være bartender
1. september 2001

STUDIESTART

Reportagetur
Klokken er 20.57 en lørdag aften. Café Smagløs i Århus er mere end halvtom. Bag baren står historiestuderende Simon Steiniche (25) og kumpanen Peter ’Pede’ Hinsby (24), der læser Idéhistorie. De to diskuterer forskellen mellem filosofi, idéhistorie og historie, og journalisten tømmer aftenens første fadøl.
– Simon, du er bachelor i Historie, du interesserer dig for Mellemøsten, hvorfor i alverden har du et studiejob som bartender?
»Man kan simpelthen ikke overleve på en SU. Og jeg kan tjene 4.000 kroner om måneden ved at være hernede. Jeg har prøvet at være lagerarbejder, men det er altså sjovere at komme på arbejde, hvor det er mennesker, man snakker med, og ikke grønne mælkekasser.«
Journalisten beder om endnu en fadøl og indrømmer:
– I virkeligheden er jeg nok misundelig. Jeg har altid drømt om at være bartender.
»Jo, men det bliver vel også betragtet som et prestigejob. Vi får i snit én uopfordret ansøgning om dagen. Du skal bare huske på, at det er hårdt arbejde. Det er især vigtigt ikke at lade sig irritere af kunderne. Jeg tror, det er lettere for drenge bare at overhøre ting uden at tage det personligt. Her på Café Smagløs taler vi om en indebrændt pose. Det er en kvindelig bartender, der er blevet træt af kunderne.«

Anden omgang
22.15. Der er stadig meget lidt at lave, så Simon lukker gårdhaven af, og husker at skænke journalisten en fadøl.
– Er du lidt af en festabe?
»Jeg kan bedre li’ at være bartender end selv at feste. Det tiltaler mig at skabe en god stemning for andre.«
– Men risikerer du så ikke at glemme dig selv?
»Jo, det er der selvfølgelig en fare for. Nogle gange vil man gerne lægge rollen som den sjove bartender helt væk, så har man bare lyst til at stene og se tv med kæresten. Derfor er det faglige også vigtigt, ellers bliver det nemt overfladisk. Jeg nyder de dybe faglige diskussioner.«

Tredje omgang
Det er midnat, og der er kommet mere fart over caféen. En DJ er begyndt at spille musik, og i perioder sidder journalisten for sig selv og drikker fadøl, mens Simon og Pede farer rundt. De når dog i skyndingen at blive enige om, at alkohol er godt for diskussionen, og Pede tænker pludselig på Sartre »og de andre franskmænd, der kom på cafeer. Mon ikke, der var en flaske vin med i spillet?«
– Bliver man en bedre bartender af at gå på universitetet?
»Det tvivler jeg stærkt på. Hvis folk bestiller en kop kaffe, skal man jo ikke begynde at spørge dem, om de mener det metafysiske billede af kaffen, eller om de snarere tænker på kaffen som den sorte væske i livet.«
»Altså, at studere på universitetet og at være bartender er to stik modsatte ting. På universitetet fordyber man sig – det handler om eftertænksomhed. Som bartender foregår tingene her og nu. Det udtrykker vel to forskellige sider af mig: Jeg er eftertænksom, men også rastløs og impulsiv.«
– Når du står bag baren, tænker du så nogle gange over situationen i Mellemøsten?
»Ja, det kan jeg godt – eller… altså det kan godt komme ind på lystavlen, hvis der er nogle rolige øjeblikke. Men det er ikke sådan, at jeg går og brygger på løsninger af konflikten. Men selvfølgelig, man kan da godt få nogle ideer i forhold til sit studie. Og jeg har da diskuteret hele konflikten i Mellemøsten og Israels historie med en stamkunde.«

Fjerde omgang
Klokken er kvart i to. Simon og Pede er begyndt at rydde af bordene. DJ’en skruer ned for musikken, og Simon brøler »sidste omgang« ud i lokalet, mens journalisten holder sig for ørerne og drikker fadøl.
– Har du en kæreste?
»Ja, vi mødtes faktisk hernede, hun var også bartender. Vi har været sammen i syv måneder, så den har stået på svigerfamilie, sommerhustur og Ikea.«
– Er det lettere at score som bartender?
»Man kan i al fald sige, at det er en god måde at komme i kontakt med piger på. Det er nok en myte, at alle bartendere vælter sig i damer, men nogle er da særdeles aktive på det område.«
– Men nu du selv har en kæreste, så går det vel ikke, at flirte med pigerne?
»Jo, men det gør jeg da, for jeg synes, det er sjovt at flirte. Men det gælder om at kende grænsen.«
– Som for eksempel ikke at kysse?
»Ja, ikke at kysse eller andet, selvom man kunne have lyst til det. Men for nogle skaber det problemer, helt klart, forhold er gået i stykker af den grund.«
– Er det sexet at være bartender?
»Jeg tror ikke på, at mænd kan være sexede. Sex forbinder jeg altid med piger. Meeeen, der er ingen tvivl om, at Pede og jeg er nogle lækre bartendere. Man kan vel sige, at bartendere er lidt farlige, de har en særlig aura over sig.«
– Hvad så med historikere?
»Ikke på samme måde, bestemt ikke. Det lyder faktisk ret kedeligt at være historiker.«

Sidste omgang
Lyset i cafeen er tændt, musikken er slukket, og Simon har lige smidt den sidste kunde ud – en stangstiv islænding, der er musiker. »Men han sagde, at han ikke havde fået spillet nogle koncerter endnu, fordi han havde været fuld hele tiden,« siger Simon og fylder journalistens tomme ølglas.
– Hvor tit sker det, at der kommer én eller anden stodder og stiller dumme spørgsmål?
»Stort set hver aften.«
– Svarer du så altid oprigtigt?
»Jeg kan godt putte facade på, man kan jo ikke krænge sin sjæl ud hver gang. Men på sin vis føler jeg mig da forpligtet til at konversere. Jeg siger bare stop, når jeg ikke gider mere.«
»Jeg lytter nok mest, men jeg er altså ikke lommepsykolog, og jeg vil ikke redde folk fra deres problemer. Hvis der kommer en kunde, som virkelig er deprimeret eller har kærestesorger, så giver jeg ham ret i, at det er noget lort, og så rykker jeg videre til næste kunde.«
Journalisten har røde øjne og sutter sin tiende fadøl.
Tak for i aften, jeg skrider.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her