Læsetid: 6 min.

Syv ton kylling om dagen

Du har 3,6 sekund. Grib en baskende kylling i benet, hæng den i krogen, grib den næste. Hold ud. Ellers bliver du smidt ud
8. september 2001

Konsekvensen
»Du skal forestille dig, at du står i en kælder. Du bukker dig frem og griber om benet på en kylling. Den skriger og basker. Nogle gange hænger den fast. Den vejer 2.200 gram. Du løfter den op, griber om begge ben og presser dem ned i bøjlen, som kører forbi i øjenhøjde. Du bukker dig og griber en ny...«
»Det er et meget mørkt rum. Lyset er blåt, så kyllingerne ikke bliver vilde og springer af kassen. Vi kører med en fart af 1.000 kyllinger i timen. Du har 3,6 sekunder til hver kylling. Det er nedslidende i en sådan grad at mange må stoppe, fordi de ikke kan klare det. Du står med maske og får luft gennem en slange. Dit udsyn er nedsat. I hjørnet står der en vakuumpumpe. Den udsender en skrigende larm. 88 decibel, højfrekvent.«

I sundhedens tjeneste
Velkommen til virkeligheden bag den billige kylling i køledisken. Og velbekomme.
Det er Erik Boye, der fortæller. Han er en af dem, der fik sit helbred brudt ned på fjerkræslagteriet Rose Poultry A/S i Skovsgaard ved Brovst.
Nu arbejder han der ikke mere. Andre har overtaget hans plads. En sommerdag for et år siden blev han fyret og øjeblikkelig bortvist. Det samme skete for 11 andre. Hvad havde de gjort?
De havde forbrudt sig mod arbejdsgiverens ret til at lede og fordele arbejdet.
Det konkluderede Arbejdsretten, med ikke mindre end fire højesteretsdommere.
Erik Boye var sikkerhedsrepræsentant. Tillidsrepræsentanten, Poul Pedersen, var også blandt de bortviste.
Rose Poulty fik ganske vist en bod på 100.0o0 kr. Det skyldes, at virksomheden ikke holdt et mæglingsmøde med fagforeningen, som man skal. Desuden blev Rose Poultry pålagt at betale løn i opsigelsesperioden.

Hvad må man så?
Men bortvisningerne stod ved magt. Arbejdsretten mente ikke, at de ansattes liv, ære og velfærd stod på spil.
»Hvis ikke den gamle paragraf om liv, ære og velfærd kan bruges i det her tilfælde, hvad kan den så anvendes til,« spørger Specialarbejderforbundet, SiD’s afdelingsformand i Brovst, Brian Andersen.
»Hvornår kan man så stoppe et sundhedsskadeligt arbejde?«
»Vi nægtede ikke at arbejde,« understreger Erik Boye. »Vi sagde kun nej til at udføre sundhedsskadeligt arbejde. Det er enhvers ret. Og nu har klagenævnet også givet os ret i, at det faktisk var sundhedsskadeligt.«
Erik Boye og hans kolleger følte sig svigtet af Arbejdstilsynet. Mange gange havde de forgæves forsøgt at tilkalde det og få hjælp i deres kamp for et bedre arbejdsmiljø i ophænger-afdelingen.

Resten også usundt
En dag blev det for meget. Så skrev de til ledelsen: Enten skriver I under på, at I vil overholde Arbejdsmiljølovens bestemmelser. Eller også tilbyder vi vores arbejdskraft i andre afdelinger. Den tredje mulighed er, at vi fortsætter med at hænge kyllinger op. Men så deler vi os i to hold. Det ene holder pause mens det andet hænger op.
De ansatte ville gerne udføre andet arbejde i pauserne. Men resten af arbejdet på fjerkræslagteriet er også meget belastende. Det var ikke muligt at finde aflastningspladser nok uden sundhedsfarlige belastninger.
»Ledelsen tog imod det tredje af vores forslag,« fortæller Erik Boye. Men så kom Arbejdstilsynet og sagde god for ledelsens arbejdsbetingelser.
»Den 3. juli fik vi alle en advarsel. Dagen efter bliver de 12 bortvist, som står fast på vores erklæring.«

AT på tilbagetog
Tilbage i august 1994 gav Arbejdstilsynet påbud om, at virksomheden skulle »træffe effektive foranstaltninger til at fjerne de sundhedsskadelige belastninger på de ansattes led, muskler, sener m.v.« Indtil det var sket, skulle den samlede vægt pr. dag sættes ned til højst syv ton.
Dengang løftede de ansatte ca. 11 ton levende kyllinger pr. dag, skrev Arbejdstilsynet. De løfter i trekvart arms afstand og med en række forværrende faktorer i arbejdet. Det er ensidigt gentaget arbejde, repeteret mange gange i højt tempo.

Ikke tunge løft
Den slags arbejde er sundhedsskadeligt når det overstiger tre ton per. dag og et ton pr. time. Og sundhedsskadeligt i særlig grad, hvis man udfører det i mere end fem halve timer i dagens løb, skrev Arbejdstilsynet. Dengang.
Men senere forlængede Arbejdstilsynet fristen. De midlertidige syv ton udviklede sig til en norm på fjerkræslagterierne. Og i foråret 2000 trak Arbejdstilsynet sine påbud tilbage. De var nemlig begrundet i en vejledning om tunge løft. Men det her er ikke tunge løft, det er ensidig gentagelse af en hel masse løft som hver for sig ikke er særlig tunge.

Regel eller aftale
Reelt var det en principsag: Skal de ansatte beskyttes mod nedbrydende ensidigt gentaget arbejde af Arbejdstilsynet – eller gennem de frivillige aftaler mellem arbejdsgivere og arbejdstagere i branchens arbejdsmiljøråd?
SiD klagede til Arbejdsmiljøklagenævnet. Efter en lang og kompliceret sag faldt afgørelsen den 29 juni i år: Klagenævnet giver SiD ret i, at der faktisk er tale om sundhedsskadeligt arbejde, både efter det ene og det andet sæt regler. Nævnet pålægger Arbejdstilsynet at gå ud på virksomheden igen og give et nyt påbud.
Men nævnet tager ikke klar stilling til, hvad der i fremtiden skal ske, hvilke regler der skal bruges, og hvor mange ton kylling, det er forsvarligt at løfte pr. dag under de forhold.
SiD har klaget videre til Ombudsmanden, som dog ikke vil gå ind i sagen før myndighederne har truffet en endelig afgørelse.

Ny og bedre aftale
Arbejdstilsynet har nu besluttet, at hver enkelt ophænger skal belastes ti procent mindre. Men i mellemtiden har SiD og virksomheden overhalet indenom – med en aftale, der træder i kraft i næste uge. I dag er der to daghold og to nathold. Der er ni personer på hvert hold.
I gennemsnit arbejder de tre timer og 35 minutter med at hænge kyllinger op.
1.000 i timen med en vægt på 2.100 gram i snit. Det giver 7,5 ton om dagen. Resten af tiden laver de andet arbejde.

Et dårligt signal
Med den nye aftale, som er et forsøg fra den 16. september til den 3. oktober, bliver der ansat to mere på hvert af de fire hold.
Der bliver fundet nogle flere aflastningspladser med lettere rengøring, oprydning, opsamling af affald og døde kyllinger, spuling osv.
»Ledelsen synes, det er et dårligt signal at sende til de andre ansatte på slagteriet, hvis ophængerne holder fri i deres hvilepauser,« forklarer SiD-formand Brian Andersen.
»Efter den nye aftale skal den enkelte hænge kyllinger op i to timer og 55 minutter. I alt bliver ophængningen nedsat med 22 procent. Hvis der ikke er overarbejde, og det er der tit.«
SiD mener stadig – som Arbejdstilsynet også oprindelig mente – at tre ton om dagen under de forhold er mere end rigeligt.
»De kører jo i et vanvittigt tempo. Byrden er måske ikke så tung, men det går pokkers stærkt. I sidste uge var sygefraværet 20 procent på slagteriet – og 35 procent på en enkelt af afdelingerne. Det er ikke kun ophængerne, men også de mange, især kvinder, der skærer filet’er og sådan noget,« siger Brian Andersen.

FAKTA
Ingen stor fortjeneste på kyllinger
*En landmand tjener kun omkring 15 øre pr. kylling, når udgifterne til foder, bygninger og pasning er betalt. Han er derfor nødt til at holde store flokke med titusinder af kyllinger, der vokser til slagtevægt på 41 dage i gennemsnit.
*Slagterierne og supermarkederne vil ikke oplyse deres avance Men den er ikke stor.
*Hvis en forbruger køber en hel frossen kylling på 1.400 gram for 21 kroner, går ca. 2 kroner til rugeriet og 10 kroner til landmanden. Mellem en og 2,5 krone går til slagteriet. Det dækker transport, slagtning og pakning. Mellem halvanden og tre kroner går til detailhandelen. 5,25 kr. er moms.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her