Læsetid: 4 min.

I taknemmelig beundring

Jørgen Kielers velskrevne erindringer fra besættelsen bearbejdet som historieskrivning
8. september 2001

Ny bog
Overskriften over denne anmeldelse kunne hentyde til alle retsindige danskeres følelser for modstandskampens tapre folk, men er rent faktisk et skjult citat fra tidligere overlæge Jørgen Kielers forord til sit erindringsstorværk, Hvorfor gjorde I det?
Jørgen Kieler tænker tilbage på hver enkelt kammerat, der faldt, og han tænke tilbage med »beundring og taknemmelighed«. I denne ånd er erindringerne skrevet, skam få den, der tænker ilde herom. Hermed – stadig uden at dette på nogen måde skal opfattes som en nedsættende bemærkning om værkets grundlæggende kvalitet – er tendensen trods alt klar. Jørgen Kielers verden er nu som dengang, hvad angår disse tragiske, heroiske, usle, traumatiske fem års nazistisk besættelse af fædrelandet, meget naturligt opdelt i helte og skurke.
Den gamle modstandsmand kalder bevidst om dette forhold erindringerne personlige. Et bidrag til billedet, kan man sige, et forsøg på en korrektion fra én, der husker og var med, et hip til de revisionistiske faghistorikeres kritiske fremstillinger med professor Trommers undersøgelse af jenbanesabotagen i spidsen.

Individets modstand
Hvorfor gjorde I det? Spørgsmålet blev stillet Kieler af modstandskampens første og ifølge mange modstandsfolk fremmeste historiker Jørgen Hæstrup, og understreger karakteren – efter Kielers grundopfattelse – af frihedskæmperens individuelle valg, modstandens moralske forpligtelse for hin enkelte, samt den personlige nationale og anden ansvarsfølelse for at tage kampen op uafhængig af grupper og partier. Heri adskiller kort fortalt Kielers syn sig fra flere besættelsestidsfaghistorikere.
Disse har måske mere lagt vægt på modstandskampens virkeliggørelse som udslag af et strukturelt fænomen, betinget af afindividualiserende organisationer og politiske sammenslutninger bag. DKP er i denne sammenhæng et glimrende eksempel.
Denne modsætning i den fundamentale opfattelse præger Kielers bog, der nu og da vender sig polemisk mod de afheroiserende, statistisk baserede efterkrigstolkninger. Ganske klar ligger linjen nu ikke bestandigt, da forfatteren ikke har et fastholdt eller redaktionelt konsekvent overblik over forskningen, litteraturen og debatten.

Spændingslæsning
Uanset et enormt og prisværdigt, selvstændigt forskningsarbejde bag bogen vinder fortælleglæden og stoffets mængde ofte over historiediskussionerne.
Dette er vel at mærke til gavn for værket, og som en helhedsbetragtning blomstrer teksten derved. Jørgen Kieler evner nemlig den store, detaljerede, men også fremadskridende beretning. Det gør han i den grad, at hans værk i lange passager er ren spændingslæsning. Man lægger ikke gerne bogen fra sig undervejs, stoffet lever. Kieler skriver simpelthen godt, kun få passager er præget af en vis overforklarende omstændelighed.
Jørgen Kielers historie er heltens, uden at han selv kunne drømme om at bruge netop det ord. Kieler er den klassiske danske frihedskæmper, der under sine studier bliver grebet af ubehag over fædrelandets magtesløshed i den rå og menneskeforagtende besættelsesmagts vold. Derfor søger han sine mager i en spirende undergrund, kommer i lag med den illegale presse, opretter ved jødeaktionen i oktober 1943 sammen med kammeraterne en flugtorganisation, kommer her fra til det langt farligere sabotagearbejde i Holger Danske. Den navnkundige ’John’ Svend Otto Nielsen er gruppens leder. Da John arresteres, tager Kieler over, og hans gruppe gennemfører den vellykkede sabotage mod B&W i januar 44. Varde Stålværk får siden sin bekomst, og to virksomheder i Åbenrå er udset som næste mål. Da slår Gestapo til. Historien om tilfangetagelsen, og hvad deraf fulgte af cellestikkeri og anden elendighed, understreger endnu engang fjendens tilstedeværelse også blandt landsmænd. Danskerne stod ikke sammen, skulder ved skulder i kampen mod voldsmagten. Landsforræderiet florerede i rigt mål.

Ukueligheden
Den i øvrigt alvorligt sårede Jørgen Kieler undgår med nød og næppe dødsdom og henrettelse, men havner til gengæld i tysk koncentrationslejr. Med lægeligt klarsyn ved Kieler jo bedre end nogen, hvad der sker med fangerne i denne helvedes forgård: Udsultning til døden, hvis da ikke den vilkårlige og ubeskrivelige vold kommer først. Typisk for Kieler følger han efter krigen disse selvoplevede iagttagelser op og laver videnskab på dem. En ukuelig mand.
Jørgen Kieler klarer altså kz-lejrenes ufattelige prøvelser og gør det med den robusthed og det menneskelige overskud, som rent ud var første forudsætning. Klart er det også, at hans gode baggrund spiller ind. Tysk taler han flydende, hvilket givetvis redder ham. Dertil kommer en egen indre sikkerhed, der synes at følge ham livsdagen lang, og som også gennemstrømmer teksten. Kieler er et stærkt menneske af ubestikkelig og viljefast karakter, sikkerheden har han med hjemmefra, hvor kampen også blev ført mod tyskerne.
Efter krigen deltager han som vidne i retsopgøret – uden selvmedlidenhed, uden sentimentalitet.
Det er Kielers store fortjeneste, selvsagt ud over hans betydelige bedrift under besættelsen, at han har overskud til at anerkende andre synsmåder på den vanskelige tid, han så glimrende beskriver. I modsætning til en del andre deltagere dengang udviser Kieler indsigt i historieskrivningens problem; han begriber således, at andre, der ikke oplevede tiden, kan bidrage med andre tolkningsmåder, set i andre perspektiver, og at disse synsmåder kan have fuldgyldig relevans for et mere overordnet forsøg på en forståelse af helheden – mere løsrevet fra den individuelle oplevelse. På den måde bliver hans bog – også på den måde – et yderst værdifuldt bidrag til besættelsestidens historie. Det er stærke sager.

*Jørgen Kieler: Hvorfor gjorde I det? Personlige erindringer fra besættelsestiden i historisk belysning. 1-2. 800 s. ill. 395 kr. Gyldendal

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her