Læsetid: 2 min.

Teatralsk terrorisme

Actiondramaet ’Swordfish’ er på en gang blændende flot, fortænkt og lidt for tæt på virkeligheden
21. september 2001


Action
Hollywood-film er ikke realistiske, beklager John Travolta sig over i Swordfish, og efter 100 minutters spektakulære eksplosioner, voldsomme dødsfald og ubegribelig fanatisme ville man ønske, han havde ret. Man ville ønske, at mennesker brugt som levende bomber og en flyvende bus, der smadrer glasfacaden i en skyskraber, bare var en forskruet fantasi fra mareridtsfabrikkens overskudslager.
Men sidste uges tragiske terror-angreb på USA har gjort fiktionen til virkelighed, og det er bizart at opleve, at Swordfish’ vanvittige patriot, Gabriel Shear, der har startet sin egen lille krig mod international terrorisme, bruger nøjagtig samme retorik som Amerikas præsident i disse dage.

Særegen genreblanding
Gabriel spilles med jovial ondskabsfuldhed af en overbevisende John Travolta, og under et højspændt bankkup, der indrammer filmens handling, kaster Gabriel sig ud i en kritisk analyse af Al Pacinos mislykkede bankkup i filmen En skæv eftermiddag (’75).
Hollywood har aldrig haft modet til at løbe linen ud, mener Gabriel, og som om Swordfish vil demonstrere sit mod, bliver et af Gabriels gidsler, der er pakket ind i dynamitstænger, sprængt i luften.
Herefter opruller filmen, hvad der er gået forud for det dramatiske gidseldrama. I frustration over regeringens passive holdning til terrorisme har Gabriel Shear besluttet at iscenesætte en privat ’Aktion Global Ondskab’. Han vil bekæmpe terroristerne med deres egne våben, han er parat til at ofre uskyldige menneskeliv i sagens tjeneste og engagerer den noget modstræbende hacker-ekspert Stanley Johnson (Hugh Jackman), der kan hacke sig ind i Forsvarets hemmelige filer på blot 60 sekunder!
Og så er banen ellers kridtet op for en særegen blanding af hightech-thriller, spionfilm a la James Bond, selvbevidst Tarantino-kitsch og et hæsblæsende actiondrama, der indbefatter en apokalyptisk biljagt i Los Angeles, en livsfarlig forfølgelse til fods ned ad en stejl skrænt og en mildt sagt usædvanlig flugtscene med en bus, som bliver løftet op af en helikopter og båret over Los Angeles’ gader!
Filmen byder på mange raffinerede effekter og smarte påfund, men da skønne Halle Berry, hvis eneste funktion i plottet er at se godt ud, helt umotiveret smider trøjen og blotter sine yndigheder for kameraet, er det næsten for meget af det gode.

Selvtægtstema
Instruktøren Dominic Sena red med på seriemorderbølgen i debutfilmen Kalifornia (’93) og smadrede et rekordhøjt antal biler i Gone in 60 Seconds (’00). Han mangler dog stadig at bevise, at han kan fortælle en troværdig historie med rigtige karakterer. Hugh Jackman får aldrig liv i hovedrollen som hackeren Stanley, og Dominic Sena har svært ved at beslutte sig for, om den overmenneskelige, Keyser Soze-agtige Gabriel er filmens skurk eller helt. Hvad skal vi egentlig mene om hans gammeltestamentlige forsvar for amerikanske værdier, om øje-for-tand-princippet: »De kaprer et fly – vi jævner en lufthavn med jorden«?
Swordfish er blevet stoppet i England af filmselskabet Warner Bros, og man ville vel næppe have protesteret, hvis det samme var sket herhjemme. Filmen reklamerer ikke for terrorisme, men den ligner virkeligheden uden at vide det og flirter kraftigt med et selvtægtstema, som i lyset af disse dages lynchstemning kan være svær at sluge som ren underholdning.

*Swordfish. Instruktion: Dominic Sena. Manuskript: Skip Woods. Amerikansk (Imperial, CinemaxX, København og en række provinsbiografer)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her