Læsetid: 3 min.

Terror-lov presser foreningsfriheden

Flere af de forholdsregler mod terrorisme, som EU’s justitsministre i dag skal debattere, er i skarp modstrid med tunge danske retstraditioner
20. september 2001

Den grundlovssikrede danske foreningsfrihed kan komme under pres, når EU’s justitsministre i dag mødes til et ekstraordinært rådsmøde om terror. Her vil man debattere et hastigt fabrikeret arbejdsprogram på 38 punkter, hvoraf flere vil tørne sammen med tunge danske retstraditioner. Ministrene skal blandt andet debattere et forslag om at lave en EU-liste over foreninger, der skal forbydes.
Danske forfatnings-eksperter er dog langt fra sikre på, at det vil være muligt at få det gennemført i Danmark.
Det vil politisk set være et »voldsomt nybrud« i dansk retstradition, hvis man begynder at forbyde foreninger i Danmark, mener Henning Koch, der er professor i forfatningsret ved Københavns Universitet.
Juridisk set er der dog intet til hinder for en sådan lov.
»Folketinget kan ved lov forbyde foreninger og grupper, som har et voldeligt formål, uden at komme i konflikt med foreningsfriheden i Grundloven eller Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Til gengæld skal forbudet kunne prøves ved domstolene,« siger Henning Koch.
Muligheden blev under indtryk af 1930’ernes nazistiske og kommunistiske organisationers voldsideologi indføjet i forbindelse med grundlovsændringen i 1953.

Ikke dansk tradition
Heller ikke Peter Blume, der er jura-professor på Aarhus Universitet, kan forestille sig, at man i Danmark vil bryde den årelange tradition for foreningsfrihed.
»Et forbud forudsætter, at organisationen som organisation opfordrer til vold eller samfundsomvæltning. I Grundlovens paragraf 78 er der mulighed for, at man kan forbyde foreninger, der søger at nå sine mål gennem vold, men den paragraf er man altså ikke særlig lun på at røre ved i dansk retstradition.«
– Du kunne ikke forestille dig, at man gik med til at forbyde en organisation som PKK?
»Nej, det skulle være helt åbenbart, at foreningen udelukkende havde et voldeligt formål, som at ville bombe Det Hvide Hus eller et eller andet sted i Danmark. Og det er da rigtigt, at der er mulighed for det i Grundloven, men vi har ikke tradition for det i Danmark,« siger Peter Blume.
Venstres retspolitiske ordfører, Birthe Rønn Hornbech, vil heller ikke være med til indskrænkninger i forsamlingsfriheden.
»Vi skal overhovedet ikke begynde at give køb på vores grundlæggende retsprincipper, for så går vi terroristernes ærinde. Vi skal ikke have et lukket samfund, bare fordi det nu er gået op for nogen, at der er terrorister til i verden. Vi er nogen, der godt vidste det i forvejen. I Danmark må vi ikke begynde at give køb på vore demokratiske værdier. Så må vi hellere lære at leve med risikoen,« siger Birthe Rønn Hornbech.
En velplaceret EU-kilde vurderer, at også Frankrig og Sverige vil løbe ind i en grundlovs-problematik, og giver ideen små chancer for at blive vedtaget. Desuden ventes forslaget at støde på modstand i Tyskland ikke mindst fra forfatningsdomstolen i Karlsruhe.
Et andet emne, der skal debatteres i Bruxelles i dag, er et tættere retssamarbejde med USA. Men her vil der være grænser for, hvor langt EU kan gå i retning af at udlevere mistænkte til retsforfølgelse i USA. Hovedproblemet er dødsstraf, som samtlige EU-lande forbyder, og tidligere i år har gjort til en anstødssten i forholdet til USA.

Udleveret til dødsstraf
Justitsminister Frank Jensen fastslog mandag, at hvis en af de ansvarlige for terrorangrebene i USA skulle blive pågrebet i Danmark, ville der skulle tilvejebringes et særligt grundlag for at gennemføre udleveringen til USA.
»Og det vil regeringen være indstillet på. Det ville for eksempel kunne ske ved, at den amerikanske regering tilkendegiver, at en eventuel dødsstraf ikke vil blive eksekveret.«
Hvad den danske regering vil gøre, hvis USA ikke vil give en sådan garanti før en eventuel udlevering, var det i går ikke muligt at få Frank Jensens vurdering af.
Derimod udtalte Anders Fogh Rasmussen i går, at det »i særlige situationer« bør være muligt at udvise terrorister fra Danmark til andre lande – også selv om de pågældende lande har dødsstraf. Samtidig foreslog Venstres formand, at »hvis internationale konventioner forhindrer dette, må vi arbejde på at ændre disse konventioner«.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her