Læsetid: 2 min.

Tobin-ideen breder sig

Flere politikere og økonomer støtter Tobin-afgiften
21. september 2001

Spekulation
Siden den amerikanske økonom James Tobin i 1971 foreslog, at der skulle smides grus i det finansielle systems hjul gennem en afgift på alle transaktioner, har flere og flere taget ideen til sig. Dengang for 30 år siden var det spekulation i dollarkursen, der fik Tobin til at lancere ideen. Den var egentlig ikke ny, for efter aktiekrakket i 1929 havde den britiske økonom John Maynard Keynes talt om, at man burde indføre en omsætningsafgift. Men i dag er det Tobin-afgiften og ikke Keynes-afgiften alle taler om.
Nogle tilhængere vil nøjes med en afgift på 0,01 procent på alle finansielle transaktioner. Andre mener, at den skal op på 0,5 procent eller måske en procent for at få spekulanterne til at tænke sig om en ekstra gang. Der omsættes hvert døgn for 2.000 mia. dollar på det globale valutamarked, og 95 procent er spekulation i, om valutaer og renter vil stige eller falde.
Efter hver finanskrise får afgiften vind i sejlene. Efter den europæiske valutakrise i 1992/92 udtrykte Frankrigs daværende præsident Mitterand, EU’s Jacques Delors og Danmarks Poul Nyrup Rasmussen sympati for ideen. Derimod var økonomiminister Marianne Jelved modstander af den.

Tobins renæssance
Debatten døde dog hen. Det var først under asiatiske finanskrise i 1997/98, at Tobin-afgiften fik en renæssance.
Fransk ATTAC blev stiftet og gjorde ideen til sin. Parlamenterne i Frankrig og i Canada har lavet støtteresolu-tioner. I februar støttede Indiens ministerpræsident, Vajpayee, Tobin-afgiften, hvis pengene går til de fattige.
Selv valutaspekulanten George Soros er positiv: »Jeg er tilhænger af Tobin-afgiften. Den er ikke sammenfaldende med mine private interesser, men det kunne være en god indtægtskilde for at sikre globale offentlige goder.«
Selv chefen for den internationale valutafond, IMF, Horst Köhler er i bevægelse. Tidligere har IMF og Verdensbanken afvist den. Men den 9. september sagde Köhler, at »hvis det er nødvendigt at kigge på Tobin-afgiften, så vil vi gøre det«.
IMF-analyser hævder, at det kan være svært at føre skatten ud i livet, og at det er uklart, om den skal kaste grus i spekulationen, eller om den skal skaffe penge til at bekæmpe fattigdommen.
En anden kritik er, at den ikke kan afskrække spekulanterne. Det mener det britiske finansministerium. I London City er mange imod ideen – eller som en valutahandler sagde til Financial Times: »Den skal gennemføres globalt. Hvis EU gør det alene, så skubbes forretninger til steder som Singapore eller Bahamas.«
Den britiske udviklingsminister, Clare Short, støtter dog ideen, mens udenrigsminister Jack Straw mener, at »Tobin-afgiften risikerer at fjerne os fra de reelle sager – hvordan vi skal forholde os til den globale fattigdom og ulighed.«
Og den franske finansminister, Laurent Fabius, foreslår i stedet, at de rige G8-lande – der står bag 90 procent af verdens våbenhandel – lægger en ti procents afgift på våben. »Det kunne hvert år give fem mia. euro ekstra til de fattige lande.«
Og i midten af halvfemserne foreslog FN’s daværende generalsekretær, Boutros-Ghali, at FN lægger en afgift på internationale flybilletter.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu