Læsetid: 3 min.

’Tobin-skatten kan sejre sig ihjel’

Presset fra anti-globaliserings- demonstranter og behovet for at finde en ny finansiering af udviklingshjælpen har givet Tobin-skatten en chance for reel EU-behandling
21. september 2001

EU snakker Tobin
BRUXELLES – Det er af bagdøren og mod den belgiske værts vilje, at Tobin-skatten nu er kommet på EU’s dagsorden på mødet denne weekend i Liège mellem EU’s økonomi- og finansministre.
Ikke så få politikere, bl.a. fra Danmark, har nedgjort denne Robin Hood-skat som en sympatisk, men håbløs idé. Og Belgiens liberale finansminister, Didier Reynders, var ikke helt glad, da han før sommerferien skulle annoncere, at Tobin stod på det belgiske EU-formandskabs program.
De Grønne i den delikate rød-grøn-liberale koalitionsregering havde med direkte inspiration fra belgisk
ATTAC presset Tobin ind på dagsordenen. Men det, der før sommerferien mest lignede et irriterende grønt kup, har siden fået en del uventet vind i sejlene.
Navnlig efter at den franske ministerpræsident, Lionel Jospin, har støttet tanken, og på et topmøde sammen med den tyske kansler, Gerhard Schröder, i forrige uge, nedsatte et fælles udvalg, der skal komme med et konkret udspil.
Reaktionen fra fransk ATTAC var dog ikke videre positiv. Man frygter, at det blot er uforpligtende omklamring, der i virkeligheden har det formål at give Tobin-skatten det politiske dødskys. Det kan dog ikke nægtes, at den folkelige debat og frygten for globaliseringens konsekvenser, nu har sat sig så meget igennem, at EU-ministrene i hvert fald har lyttet til ét af anti-globaliserings demonstranternes krav.
Den belgiske mødevært taler således om, at diskussionen er inspireret af »presset fra den offentlige opinion«.

E-mail – ikke brosten
Med til billedet hører de store demonstrationer med voldelige sammenstød og drabet under G7-topmødet i Genova i juli. EU-mødet har dog ikke inviteret ATTAC med ved bordet, men venter at få konklusionerne fra
ATTAC’s møde samme dag.
»Jeg foretrækker at få dem via e-mail, ikke med brosten,« sagde Reynders onsdag. Han gav i sidste uge ideen bag Tobin-skatten en forsigtig, nuanceret opbakning i den franske avis Le Monde:
»Min første reaktion er ikke at afvise ideen uden videre. Det er ikke tosser, der er kommet med den. Hvorfor ikke beskatte finansielle tran-saktioner? Alt eller næsten alt er beskattet. Spørgsmålet er mere, om denne skat er det bedste instrument til at bekæmpe flygtigheden i økonomierne. Og der har jeg mine tvivl. Men jeg forstår, at man kan blive forført af ideen om på en gang at bekæmpe fattigdom og spekulation. Men det er mere realistisk, at skille de to problemer fra hinanden,« siger Reynders, der frygter, at Tobin-diskussionen vil blive årelang, og at det i den mellemliggende tid kan blive en undskyldning for ikke at gøre noget ved at øge udviklingsbistanden til verdens fattige lande.

Kommissionen imod
EU-kommissær for det indre marked, Frits Bolkestein, udtalte i januar 2000, at Kommissionen er imod Tobin-skatten, som han mener er traktatstridig.
Men hans kollega, EU-kommissær Poul Nielson, har nu sat gang i intern debat i Kommissionen. Han ser Tobin-skatten som en positiv murbrækker for en større debat om finansiering af udviklingshjælpen.
»Jeg er fløjtende ligeglad med, om det lige bliver den, der bliver vedtaget. Men noget må der ske. Det er fint, at diskutere finansiering på grundlag af fælles globale værdier. Vi må videre. Vi må knække nøden for at få skabt en pålidelig, forudsigelig og bindende finansieringsmodel til det verden i øvrigt er enig om skal finansieres. Tobin-skatten har været en katalysator i denne proces,« siger Nielson til Information.
Det vigtigste resultat af weekendens møde bliver derfor den opfølgning, ministerne nu giver Tobin-debatten.
»Her skal de 15 EU-lande tage en ægte debat om hvilken position, de vil indtage i international sammenhæng,« siger Reynders.
Han er dog ikke blind for, at opbakningen til Tobin-skatten kan være forbigående.
»Det er måske ikke helt tilfældigt, at nyere udtalelser om Tobin-skatten er kommet fra to store lande, der begge afholder valg i 2002,« siger Reynders med et nik til Frankrig og Tyskland.
Samtidig påpeger han det problem, at Tobin-skatten kan sejre sig ihjel.
»Hvis skatten fandtes ville den jo i en eller anden forstand være ’biologisk nedbrydelig’. For hvis den skal hindre spekulation, og den viser sig effektiv, så vil der på et tidspunkt ikke længere være noget at beskatte, og indtægterne fra den vil forsvinde.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her