Læsetid: 4 min.

Topmødernes voldslogik

Gadeoptøjerne ved alverdens topmøder har fået en bizar egenlogik, hvor dét, der demonstreres imod, mest af alt er politiets sikkerheds-foranstaltninger
4. september 2001

Gadeoptøjerne ved alverdens topmøder har fået en bizar egenlogik, hvor dét,
der demonstreres imod, mest af alt er politiets sikkerheds-foranstaltninger

Italiens nye ministerpræsident, Silvio Berlusconi, har igen skrevet sig ind i hovedrollen som prügelknabe for de unge, globaliseringskritiske kaoter. Med sin beslutning om, at det forestående topmøde i FN’s fødevareorganisation, FAO, ikke må afholdes i det »hellige Rom« – af frygt for, at mødet udvikler sig til et nyt blodbad som det senest skete i Genova under G8-topmødet i juli – er Berlusconi blevet et ikon for et politisk establishment af globale ledere, der virker bange for deres egen skygge.
Forsøgene på at begrænse kritikernes muligheder for at ytre sig offentligt – ved at flytte kommende topmøder til utilgængelige områder, som f.eks. Qatar (WTO-topmødet) og Rocky Mountains (næste G8-topmøde) – er dømt til at give bagslag. Hermed får den brogede skare af globale demonstranter nemlig blot bekræftet deres væsentligste (og selvbekræftende) kritik: At topmøderne har fjernet sig fra en demokratisk offentlighed, hvor beslutningstagere kan blive stillet til direkte ansvar over for deres egne vælgere.
Jo længere verdenslederne trækker sig tilbage, jo mere føler aktivisterne, at de sejrer. Den gamle guerilla-taktik bag de massivt medieeksponerede gadekampe handler således om at ’demaskere’ magtens voldsmonopol. Det betyder, at demonstranterne forsøger at tvinge politiet til at bruge vold, og dermed – ifølge deres egen voldstaktik – vise, at det ellers så ’hyggelige’ samfund dybest set hviler på vold og undertrykkelse. Et voldsspil, som politiet ofte deltager i.
Verdensledernes forsøg på at undgå gadeoptøjer minder lidt om Molbo-historien, hvor nogle enfoldige bønder løfter en anden rødnakket bonde ind over marken for at undgå, at netop han træder kornet ned. Resultatet er som bekendt, at kornet bliver trådt tifold ned. For jo større anstrengelser de politiske verdensledere gør sig for at undgå konfrontation, jo større bliver kritikernes lyst til at synliggøre, at ’magten’ ikke længere er demokratisk.

Umiddelbart kan det virke mærkværdigt, at Berlusconi & co. frygter gadeoptøjer ved et topmøde, der handler om at bekæmpe sultproblemer i de fattigste lande. Fænomenet er dog kun mærkværdigt, hvis man forsøger at forstå det ud fra en klassisk, politisk logik.
Gadeoptøjerne omkring de globale topmøder handler kun i yderst begrænset omfang om topmødets egen dagsorden; aggressionen retter sig som oftest mod topmødet i sig selv.
Skønt mange af de politiske grupperinger har en ganske velunderbygget kritik af de konkrete initiativer, som er til forhandling på topmøderne, er der en tendens til, at mange af demonstranterne retter deres opmærksomhed og vrede mod det voksende politiopbud, der skal afskærme politikerne fra gadens ’pøbel-parlament’. Der er en voksende gruppe af unge globaliseringskritikere, som i dag har tid og råd til at følge topmøde-cirkuset rundt i hele verden – og derfor altid har friske oplevelser fra det sidste topmøde med i bagagen.
Der er opstået en gruppe af hyper-mobile aktivister, som på egen krop har følt, hvordan et massivt politiopbud under tidligere topmøder har forsøgt at nedkæmpe gadeoptøjerne med kompromisløs brutalitet. De ofte mere eller mindre planlagte gadekampe har fået karakter af en metapolitisk føljeton, hvor sidste måneds politi-tæsk skal ’hævnes’ i forbindelse med et nyt, måske sågår lidt tilfældigt, topmøde.

Tendensen viser sig bl.a. i de paroler som grupperingerne på den venstre-radikale fløj demonstrerer under: »Demo mod politi-brutalitet«, lyder opråbet på løbesedlerne rundt om i en række europæiske hovedstæder og på Internet. I forbindelse med et kommende NATO-topmøde i Napoli lyder opfordringen f.eks. på én af de mange hjemmesider, man kan finde frem til via protest.net:
»Vi regner med at samle mindst 30.000 aktivister, der vil forsøge at trænge gennem og indvadere sikkerhedszonen ved NATO-topmødet i Napoli som hævn for, hvad der skete i Genova.« Samme logik ville let kunne føre til sammenstød under det fødevare-topmøde, som efter planen skulle have været afholdt i Rom i november.
Den bizarre voldslogik, der handler om både det globale
establishments forsøg på at isolere sig fysisk fra en kritisk offentlighed – og dermed blot skaber større, demokratiske legitimitetsproblemer for sig selv – og de unge kaoters protester mod politiets ofte brutale fremfærd – der delvist er fremprovokeret af kaoterne selv – rummer en blodig egendynamik, som bliver næsten umulig at bremse.

Efterårets mange topmøder vil tværtimod blive scene for en række nye protestformer. Kalenderen er allerede fuld:
*Verdensbank-topmøde, den 30. september i Washington DC, hvor ’Seattle-bevægelsen’ fra det skibbrudne WTO-topmøde i 1999 atter mødes til kamp. Amerikansk politi har været på studieture i bl.a. Genova, hvilket nok skal resultere i nye, voldsomme sammenstød.
*NATO’s parlamentariske forsamling mødes den 6. oktober i Ottawa, Canada, hvor der er planlagt konfrontationer som hævn for gadeoptøjerne under det amerikanske frihandels-topmøde i Quebec i april.
*WTO-forhandlingsrunde, 9.-13. november i Doha, Qatar, der vil markere begyndelsen på en ny form for decentral aktionstaktik på grund af den arabiske ørkenstats yderst restriktive indrejseregler. Det vil således ikke være muligt for almindelige gadeaktivister at rejse ind i landet. Ifølge flere kilder, som Information har talt med, er planen, at de traditionelle demonstrationer derfor ikke vil blive afholdt i den umiddelbare nærhed af topmødet. I stedet vil der blive organiseret gadeaktioner og happenings i de fleste vestlige hovedstæder. Fjerne storbyer bliver dermed slagmark for et næsten virtuelt topmøde, som kun få kan placere på deres indre verdenskort.
*EU-topmødet, den 14. december i Bruxelles, kan ikke undgå at blive en gentagelse af optøjerne under Gøteborg- topmødet i juni, hvor svensk politi ikke var i stand til at håndtere den form for brutal topmødevold, der er en del af dagens virkelighed. Belgisk politi har både udrustning og beføjelser til at give kaoterne et voldeligt modspil til vinter.
*EU-topmødet i København til næste efterår har længe været årsag til bekymringer i såvel politiet som på Asiatisk Plads i Udenrigsministeriet. Spekulationen har bl.a. været, om det er muligt at placere regeringskonferencen et afsides sted i Danmark, der er let at barrikadere og isolere. Status er dog foreløbig, at EU-topmødet skal afholdes i Bella-Centeret på Amager.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu