Læsetid: 4 min.

USA’s udspil vækker bekymring

Washingtons ’gulerod og stok’-politik over for Beijing vækker fornyet bekymring om våbenkapløb
6. september 2001

Analyse
NEW DELHI – Washingtons aggressive videreførelse af dets raketskjoldplaner ved at genoptage atomprøve-spængninger og ved en ny ’gulerod og stok’-politik over for Kina i atomvåben-spørgsmål, har udløst bekymring om et tiltagende våbenkapløb.
I en unipolær verden med George Bush i spidsen for verdens eneste nødvendige demokrati – som Bill Clintons udenrigsminister Madeleine Albright kaldte USA – er der nu startet et farligt kapløb, som intet andet land har økonomisk formåen til at være med i.
Netop fordi verden er unipolær, kan USA i dag ikke blot diktere spillereglerne for ikke-spredning, men også rent faktisk fremme spredning i fællesskab med ideologiske modstandere. Og det er nøjagtig, hvad Bush Jr. forsøger at gøre med det tilbud, han indirekte har givet Kina et par uger før sit besøg i Beijing. På den ene side truer Bush Kina med sanktioner. På den anden side tilbyder han at indvie Beijing i vigtige oplysninger om missilskjoldsteknologi og ved at mildne Washingtons indstilling til en udvidelse af Kinas atomarsenal.
Det er meningen, at truslen om sanktioner skal give troværdighed til Washing-tons modstand mod Kinas overførsel af missiler til Pakistan og andre lande.
Bush prøver også at overbevise de skeptiske europæiske lande om, at de nævnte landes frygt for missiler ikke er ubegrundet, når man tænker på Kinas aktiviteter.

USA føler sig sikker
Men USA er også overbevist om, at et samarbejde med Kina omkring missilskjoldsteknologien ikke vil skade landets nationale sikkerhedsinteresser, eftersom Kina ikke har råd til at gå ind i raketskjoldskapløbet. Og eftersom heller ikke Rusland længere har den økonomiske eller militære formåen til at matche den ambitiøse amerikanske overmagt på atom - og forsvarsområdet, har USA nu frit slag til at forfølge sine mål.
Men faktum er, at på trods af alle truslerne mod Kina, vil USA gøre alt for at beskytte sin samhandel med og teknologioverførsler til Kina. Det er forklaringen på, at flere på hinanden følgende regeringer har set igennem fingre med kinesisk atom-spredning.
Og selv da der i 1992-93 blev bevist missil-overførsler fra Kina til Paki-stan, blev der indført sanktioner mod Pakistan, men ikke mod Kina.
Dette er baggrunden for det amerikanske udspil, men alarmklokkerne ringer blandt forsvarseksperter og politiske iagttagere i Indien. Bekymringen er så meget desto større, fordi den indiske regering, uagtet hvad de ellers har stået for indenfor de senere år, er blevet mere positiv stemt over for Wa-shington.
Hvad der vækker størst bekymring, er forlydender om, at USA vil genoptage sine atomtests. Det er at gøre grin med enhver atomaftale og enhver traktat og med det grundlæggende princip om ikke-spredning.
Spredning er ikke bare et spørgsmål om, hvor mange lande, der er i besiddelse af atomvåben, men et spørgsmål om, at atombeholdningen er stigende.
Hvis USA genoptager sine prøvesprængniner, vil Kina gøre det samme. Og Wa-shington kan ikke være opmærksom nok på den reak-tion. Hvis Kina genoptager afprøvninger, vil det have stor betydning for Indien.
Så snart USA og andre atommagter, ikke mindst Kina, genoptager atomprøve-sprængningerne, vil Indien måske se sig nødsaget til revurdere sine bestemmelser om kernevåben. Efter Pokharan-afprøvningerne i 1998 sagde den indiske regering, at det også var et modtræk til Beijings kerneprogram, da Indien havde anset Kina for at være sin potentielle fjende nr. et. Og hvis Indien igen går ind i kapløbet for at leve op til Kina, vil Pakistan uden at tøve gøre det samme. Overførslerne af kernevåben mellem Kina og Pakistan kan således risikere at blive genoptaget i stort omfang.

New Delhi endnu tavs
Indtil nu har New Delhi forholdt sig tavst om et emne, der kunne have indvirkning på sikkerhedsområdet og nært beslægtede områder.
Mens iagttagere mener, at det skyldes regeringens ønske om ikke at genere Wa-shington, bruger forsvars-analytikere situationen til at argumentere for, at Indien skal genoptage sine atom-prøvesprængninger.
Rent faktisk er der nogle, der er gået så langt som til at sige, at hvis Kina går videre med yderliger atomprøve-spræninger, ville det også tjene Indiens interesser.
Logikken er, at hvis Indien skal opnå den atomkapacitet som dets atomdoktrin forudsiger, er det nødvendigt at udføre flere prøvesprængninger for at gøre systemet perfekt. Mange videnskabsmænd og analytikere mener ikke, at én prøvesprængning er nok, hvis man skal have brintbomben klar.
Bush-regeringen erklærer med sine seneste skridt, at der nu er frit slag for spredning, og så længe der ikke er modstand mod missilskjoldet, som Washington er fast besluttet på at gennemføre, er George W. Bush fuldstændig ligeglad med, at atom-prøvesprængninger bliver genoptaget, at atomlagrene vokser, og at missiler spreder sig.
Det ser ihvertfald ud til at være konklusionen blandt de folk, der frygter, at nedrustningskonceptet bliver begravet for evigt med Washingtons planer.

*Shastri Ramachandaran er redaktør af The Times of India

*Oversat af Gitte Lyngby

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her