Læsetid: 6 min.

Viden bliver ikke mindre af at blive delt

En gruppe studerende har oprettet en opgavebank på Nettet med universitetsopgaver, for det handler om at dele viden, hvis man skal blive klogere – i stedet for hemmelighedskræmmeri, hvor specialer bliver hemmeligstemplet eller brugt til at tjene penge
21. september 2001

(2. sektion)

Vidensdeling
Der lå tre opgaver i en lillebitte kasse. Alle med et rødt mærkat på, der viste, at de ikke måtte lånes med hjem fra institut-biblioteket. Det var resultatet, da Jonas Heide Smith for nogle år siden skulle skrive en opgave på Medievidenskab på Københavns Universitet og ville se eksempler på opgaver for at lære, hvordan de skulle skrues sammen. Han henvendte sig så til Det Kgl. Bibliotek og fik at vide, at sådanne opgaver ikke var tilgængelige. Samme bibliotekar kunne heller ikke se noget problem i, at over halvdelen af alle specialer på det humanistiske fakultet var hemmeligstemplet.
»Det var helt rimeligt, og det skulle jeg i øvrigt ikke blande mig i,« beretter Jonas. Han blev så sur over meldingen, at han gik hjem og lavede Akademisk Opgavebank, en hjemmeside på Internettet, hvor studerende og andre kvit og frit kan se hinandens opgaver.
»Hvis noget skal være open source rent principielt, må det være forskning. Det er selvfølgelig store ord at bruge om en andenårsopgave, men universitetsstudier er jo en optræning i teknik og etik, og hvis folk ikke har lyst til at dele deres viden, må der være noget fuldstændigt galt,« siger Jonas, i dag 26 år og specialestuderende på KUA samt web-medarbejder på Information. I to år administrerede han Opgavebanken, men det var svært at overtale studerende til at lægge deres opgaver ud på Nettet, og når han forsøgte at få universitetet til at interessere sig for ideen, blev han mødt med skepsis. »Det kunne lægge op til snyd,« sagde en, en anden blev meget pikeret og mente, Jonas ville udfordre hele systemet.
Da han var lige ved at opgive ævred, kom der en mail fra en studerende, der var vildt begejstret for Jonas’ initiativ og gerne ville hjælpe. Det var Ole Dahl Rasmussen, 22 år, som læser statskundskab på tredje semester. Nu er de seks studerende bag projektet, som alle er med, fordi de ønsker at udbrede tanken om, at viden skal deles for at generere ny viden.

Hammerprincip
»Hvis du har en hammer, kan du slå søm i, hvis du giver den til en anden, kan han slå søm i i stedet for dig, men hvis du har en videnshammer og giver den til en ven, har I begge en hammer at slå søm i med. Det er spild af megen energi og viden, hvis hele det enorme arbejde, der ligger i en opgave med research, strukturering osv. ikke bliver delt,« siger Ole.
»Helt basalt kan man bruge Akademisk Opgavebank til et fag, man aldrig har haft før, og hvor man måske kun skal aflevere en opgave. Man har ikke et skriveforløb, hvor man bliver vejledt i, hvordan man laver den. Man har kun et engangsforsøg, og så vil man selvfølgelig gerne vide noget om forventningerne, og hvad man bliver vurderet på,« siger Jonas.
»Man sidder og genopfinder den dybe tallerken hver for sig hele tiden på sit kontor. Det er absurd. Vores initiativ er et forsøg på at gøre forskning til det, det altid har været i princippet, nemlig open source. Hele økonomien i forskning har altid været udbredelse, at man gerne vil læses og publiceres gratis i videnskabelige tidsskrifter.«
»Tag nu Einstein – uden sammenligning i øvrigt – hvis han havde holdt sin viden hemmelig, var han for det første aldrig blevet berømt, han havde heller ikke fået arbejde på universitetet, og der var ingen, der havde fået glæde af relativitetsteorien. Meningen med forskning har aldrig været, at du kan få lov til at købe min opgave dyrt,« siger Jonas med henvisning til, at et lignede initiativ, ’Specialebasen.dk’, blev lanceret for nogle måneder siden, hvor det er meningen, at man skal betale de studerende for at få adgang til deres specialer elektronisk.
»Hvis man begynder at sige til studerende, at nu kan du tjene penge på dit speciale, hver gang nogle vil se det, så kan man forestille sig, at det vil blive omgivet af endnu mere hemmelighedskræmmeri,« siger Jonas og understreger, at Opgavebanken er en 100 procent uafhængig og nonprofit organisation. Både Jonas og Ole mener, der er tendens til, at mere og mere viden bliver hemmeligstemplet i dag.

Hemmeligheder
»Over halvdelen af alle specialer på KUA er hemmeligstemplet. Det vil sige, at ingen andre end den studerende selv og underviser og censor får lov til at læse det,« siger Jonas.
»Netop fordi det er viden, der er brugt så mange kræfter på, skal det ud. Folk tror, at de skal holde kortene tæt ind til kroppen for at få et job på specialet,« uddyber Ole. »Hvis det er, fordi man ikke tør stå ved det, man har skrevet, af frygt for kritik, burde man måske ikke have afleveret det,« siger Jonas.
»Netop på KUA er det jo et fåtal, der skal ud og sælge sig selv på specialet. De har i tre år siddet og skrevet om Habermas og skal så ud og arbejde i IT-branchen. Så er det jo absurd,« fortsætter Jonas.
»Pointen må være, at du ikke mister noget ved at give din viden væk. Det er stadig dig, der har fremstillet den, og hvis der er nogen, der gerne vil have lavet noget i samme felt, så er det stadig dig, der kan fremstille det. I vidensøkonomien er det dig, der har fremstillingsevnen,« siger Ole. Begge understreger de, at snyd kun snyder den studerende selv, og når opgaverne er elektroniske, kan undervisere hurtigt undersøge på Nettet, om noget har været skrevet før.
Information møder dem en fredag eftermiddag på Statskundskab, hvor de gamle lokaler, der er som taget ud af filmen Carpe Diem, er fyldt med liv og studerende. Der har lige været et debatmøde om konsekvenserne af terrorangrebet på USA.
»Det faglige miljø på KUA er meget lukket. Dørene er låst og lukkede, og folk sidder ikke derude, men arbejder hjemme. Det gør, at der hverken er et socialt eller fagligt miljø,« siger Jonas og forklarer, at Opgavebanken også skal ses som et forsøg på at skabe større tværfaglighed.
»Det er forholdsvis svært at være tværfaglig, der hvor jeg sidder. Men hvis man kan se, hvad andre laver på andre institutter og universiteter, kan det måske give en form for fællesskab på tværs. ’Gud, de laver noget af det samme som jeg, bare med en anden vinkel’. Måske kan man oven i købet få noget ud af at kontakte dem,« forklarer Jonas.
»Det er paradokset, at mens man taler om vidensamfund og åbenhed, så bliver der mindre vidensdeling og åbenhed, fordi man gerne vil tjene penge på sit speciale. Universitetet er blevet et sted, hvor man starter sin karriere eller kan forske. Der er kommet et skisma mellem dem, der helst vil bruge universitetet til deres eget forkromede forskningsprojekt, og dem, der vil bruge det til deres egen personlige karriere,« siger Jonas.
»I vidensamfundet er der tale om en ny slags vare, nemlig viden, og det er svært at måle, hvor meget en vidensvare bidrager til bruttonationalproduktet, og dermed også den der med, at hvis du har en viden og giver den til nogen, så er varen lige pludselig fordoblet. Men hvorfor folk så er blevet dårligere til at dele viden, ved jeg ikke rigtigt. Måske er det, fordi forskning er kommet tættere på erhvervslivet, fordi universitetet producerer viden, og erhvervslivet har fundet ud af, at det er den viden, de kan tjene penge på,« siger Ole. Og så er vi tilbage ved foreningens manifest: »Rundt omkring på landets universiteter produceres der en betydelig mængde viden. Kun på baggrund af denne forskning kan ny viden genereres. Ved at videreudvikle tidligere forskningsresultater bliver man kort sagt klogere. Men kun hvis disse resultater deles.«

FAKTA
Open source
*Betegnelse for software, hvor den såkaldte kildekode er frit tilgængelig til brug og videreudvikling. Udvikling af open source-software er typisk kollektive projekter, hvor alle interesserede kan bidrage. Fordelen herved er, at alle involverede har interesse i, at resultatet er fejlfrit og under konstant udvikling.

FAKTA
opgavebank.dk
*www.akademiskopgavebank.dk er et elektronisk bibliotek med universitetsopgaver, der kan læses gratis af alle. I øjeblikket er der cirka 100 opgaver, men initiativtagerne håber, at mange flere studerende vil lægge deres ting ud. Målet er, at der skal værre større vidensdeling på landets universiteter.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu