Læsetid: 1 min.

24 dages krig

USA og Nordalliancen koordinerer angreb
31. oktober 2001

*Amerikanske soldater har været i det nordlige Afghanistan for at koordinere de amerikansk-britiske luftangreb med oppositionshærens angreb mod Taleban-styret, sagde en talsmand for Nordalliancen i går. Oplysningen blev i aftes bekræftet af USA’s forsvarsminister Donald Rumsfeld, som dog understregede, at der kun var tale om »et meget beskedent antal styrker«.
En Taleban-embedsmand hævdede i går, at 500 amerikanere befinder sig i Afghanistan.
*Udtalelserne kom samtidig med, at det spekuleres i, om USA optrapper for at gøre klar til indsættelse af landstyrker og oprettelse af en base med op til 600 ansatte inde i Afghanistan, som skal støtte de 200-300 elitesoldater i landet.
Den amerikanske præsident, George W. Bush, afviste dog mandag et voksende pres om, at han bør indsætte landstyrker i krigen mod Taleban og Osama bin Ladens al-Qaeda-netværk. Han sagde, at han anvender en »beslutsom og tålmodig« strategi: »Jeg er tilfreds med de fremskridt, vi gør,« sagde Bush.
*Amerikanske kampfly angreb igen i går Talebans frontlinjer nord for Kabul og ramte også Taleban-baser i Kandahar i syd, sagde øjenvidner.
USA har i de seneste dage optrappet angrebene mod Talebans frontlinjer.
*Den britiske forsvarsminister, Geoff Hoon, sagde i går i Washington, at den amerikansk-britiske kampagne bør tage hensyn til den muslimske hellige måned, ramadanen, for at undgå at genere befolkningerne i den muslimske verden. Han tilføjede dog, at man bør fastholde det militære pres.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her