Læsetid: 2 min.

Al niente con grazia

En af alle tiders største violinister og forkæmper for Bartóks musik, Zoltán Székely, er død i Banff, Canada, 97 år
26. oktober 2001

En af de store, gamle violinkæmper er faldet: Zoltán Székely er død (8. 12. 1903-
5. 10 2001). Den ungarske musiker blev internationalt kendt som solist, kammermusiker og lærer. Ved siden af karrieren som instrumentalist, virkede Székely også som komponist, især strygermusik er at finde i værklisten. Hans arrangement for violin og klaver af Bartóks Rumænske Danse hører er et af de mest populære i violinrepertoiret.
Székely blev født i Kocs i Ungarn og viste tidligt et særligt talent for at spille violin. Han blev optaget som en af de yngste elever overhovedet på Franz Liszt Akademiet i Budapest, hvor Jenö Hubay var Székelys lærer i violin og Zoltan Kodály i komposition.
Efter afsluttende eksamen i 1918 med højeste udmærkelse, gav Székely en serie koncerter med sonater, hvor han blev akkompagneret af Béla Bartók. De to blev nære venner og Székely blev en varm fortaler for Bartóks musik i en tid, hvor Bartók slet var anerkendt som kunstner.
Det var Székely, som bestilte den anden Violinkoncert af Bartók i 1938. Værket blev uropført med Concertgebouw Orkester under dirigenten Willem Mengleburg i Amsterdam i 1939. Székely havde derefter fem års eneret på at opføre koncerten.
Selv om Székely var en feteret solist, var kammermusik hans foretrukne genre. Det var Sándor Végh som spillede førsteviolin i den berømte Ungarske Strygekvartet, men efter at Székely havde spillet Végh af banen, blev denne ungarske strygekvartet en af de bedste kvartetter i Europa. Her spillede man ved siden af standardrepertoiret også helt ny musik af især ungarske komponister. Selvfølgelig var Bartóks seks strygekvartetter fast på kvartettens repertoireliste.
Sidst i 1930’erne var Den Ungarske Strygekvartet hjemhørende i Holland og måtte gå under jorden under krigen. Her øvede kvartetten sig uden for publikums bevågenhed, og musikerne brugte tiden til at perfektionere Beethovens kvartetter. Siden blev de fire musikere verdensberømte for netop disse Beethoven-fortolkninger.
I 1970 tog Székely til USA og kvartetten blev ensemble in residence i to år ved University of Southern California. Herefter fulgte et omfattende turneliv og kvartetten blev først opløst i 1970.
I tillæg til de store evner som solist og kammermusiker, var Székely også en fremragende pædagog. Han blev udnævnt til artist in residense ved Banff Scholl of Fine Arts i Alberta i Canada i 1973. Székely fortsatte med at undervise, til han var 85.
Når mange musikere og ensembler rejste til Canada for at blive undervist af Székely, var det fordi han videregav alle typer erfaringer fra det kreative
virke: det musikalske, det tekniske og alt det, der ikke står på nodepapiret. Det er blevet sagt om Székely, at han havde en løsning på ethvert tænkeligt teknisk problem.
Musikere, der har været tæt på Székely siger, at grunden til succesen skal søges i det faktum, at kunstneren havde et overordentlig generøst hjerte: Han delte gerne sin enorme viden om spil og samspil med kolleger, og musikere respekterede Székelys musikalske jugement på grund af kunstnerens integritet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her