Læsetid 3 min.

Amerikansk offensiv i vanskeligheder

Efter en uge med dårlige nyheder kritiserer militær-analytikere nu USA’s luftbombardementer som et ineffektivt middel til at vinde krigen
30. oktober 2001

Voksende skepsis
BOSTON – I sidste uge modtog private våbenfabrikanter og forskningsuniversiteter en interessant henvendelse fra det amerikanske forsvarsministerium. Pentagon havde hurtigst muligt brug for ny krigsteknologi til at bekæmpe terrorgruppen al-Qaeda og Taleban-militsen i Afghanistans uimødekommende terræn.
Hvordan rammer man mobile styrker eller militære anlæg under jorden, lød en opgave. Et andet spørgsmål lød: Hvordan gennemfører man kommandoangreb i fjerne og vanskeligt tilgængelige områder?
For kritikere af luftkrigen mod en vanskelig identificerbar fjende i Afghanistans bjerge og byer virkede forespørgslen som en indirekte indrømmelse af, at Pentagon ikke har et fast greb om krigens gang – efter tre ugers offensiv. Denne formodning blev bekræftet af modsigende udtalelser under det daglige pressemøde i forsvarsministeriet.
I begyndelsen af ugen erklærede chefen for general-staben, Richard Myers, at Taleban-styrkerne »er blevet alvorligt svækkede« af luftbombardementer. Nogle dage senere blev han direkte modsagt af sin højrehånd
John D. Stufflebeem: »Jeg er lidt overrasket over, hvor stædige de er – at de kan blive ved med at være ved magten.«
Dagen efter sad forsvarsminister Donald Rumsfeld igen i førerstolen og beklagede, at hans underordnede havde formuleret sig upræcist. Fra starten havde USA bedyret, at »det bliver en lang og svær offensiv, der ikke varer måneder, men år,« sagde han.

Forklaring holder ikke
Men Rumsfelds forklaring holder ikke tæt. Præsident George W. Bush har ganske rigtigt talt om »en lang offensiv«, men det gjaldt en offensiv på mange fronter, herunder politiundersøgelser og en stramning af internationale regler mod hvidvask af terrorgruppers penge. Regeringen har endvidere antydet, at militære aktioner i en anden fase kunne blive udvidet til at omfatte andre mål end Afghanistan.
Oveni det syntes alt at gå galt for amerikanerne i sidste uge. Røde Kors’ varehuse i Kabul med fødevarer til 55.000 nødstedte i hovedstaden blev næsten udslettet af amerikanske bomber. Det var anden gang i løbet af to uger, at de blev ramt. Samtidig opgav styrker under ledelse af den berygtede general Dostum fra Nordalliancen indtil videre at indtage den nordvestlige by Mazar e-Shariff – et betragteligt nederlag for anti-Taleban-kræfterne i Afghanistan.
En ledende oppositionskikkelse, Abdul Haq, og et par væbnede ledsagere blev fanget af Taleban nær Kabul og henrettet på stedet.
Sidst, og ikke mindst, kørte forsøgene på at samle en provisorisk regering af repræsentanter for alle etniske befolkningsgrupper under ledelse af en ekskonge fast.
Disse tilbageslag kan være midlertidige. Ikke desto mindre har USA’s flyvevåbens ry for præcision lidt et knæk. At ramme fødevarelagrene i Kabul to gange er en pinlig affære, især fordi Røde Kors forinden havde givet Pentagon deres præcise lokalisering. For hver dag, der går med tab af civile liv, bliver det sværere for USA at overbevise en i forvejen skeptisk muslimsk verden om det retfærdige i at bombardere fra luften.
Nordalliancens manglende succes i Mazar e-Shariff er et specielt hårdt slag for USA. Det skyldes, at Pentagon i sidste uge begyndte at bombardere Taleban-stillinger nord for Kabul, hvor andre tropper fra alliancen venter på at rykke frem mod hovedstaden. Men forsyningslinjerne er lange og Nordalliancen nær Kabul har brug for at etablere en forbindelse til Uzbekistan via Mazar e-Shariff.

PR-offensiv
Denne buket af dårlige nyheder tvang i går Rumsfeld og general Myers ud i en pr-offensiv. Under den daglige pressekonference argumenterede forsvarsministeren, at »vi har fulgt vores plan næsten til punkt og prikke«.
»I løbet af tre uger har vi ødelagt fjendens luftforsvar, tanks og pansrede mandskabsvogne samt kommunikationsforbindelser. Det er ikke dårligt, selv om Taleban har noget antiluftskyts og nogle kamphelikoptere tilbage,« hævdede Rumsfeld.
En reporter spurgte om de voksende civile tab ikke er en perfekt rekrutteringsbase for al-Qaeda.
»Det kan ikke undgås, at civile mister livet. Sådan er krig. Vi mistede 5.000 civile her i USA. Vi startede ikke denne krig. De gjorde, og samtidig undertrykker de deres eget folk,« svarede forsvarsministeren.
Blandt militæranalytikere i USA noteres imidlertid en voksende skepsis.
»Til forskel fra Kosovo kan vi ikke true Taleban med invasion. I Serbien var der en regering og en almindelig hær. I Afghanistan findes det ikke. Så det er svært at for-stå, hvad man vil opnå med fortsatte luftbombardementer,« siger Robert Pape, lektor i militær strategi på University of Chicago, til Information.
Selv Vietnam-veteran og republikanske senator John McCain kritiserer i åbne vendinger Pentagon: »Vi kan ikke vinde denne krig fra luften. Vi kan ikke kæmpe uden at risikere soldaters liv, og vi kan ikke kæmpe uden risiko for at tilføre vores humanitære og politiske interesser utilsigtet skade,« skriver han i en avis-kronik.
Selv om McCain ikke siger det direkte, fornemmer man, at han ønsker indsættelse af regulære landtropper. Den idé bliver bakket op af militæreksperter på Naval War College i Rhode Island, der gerne ser oprettelsen af en base i sydlige Afghanistan med 30-35.000 soldater og tusinder af kommandostyrker.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu