Læsetid: 3 min.

Australien frelses af stillehavsøer

Australien har igen været på udkig efter fattige stillehavsøer, som kan huse asylansøgere for landet. Senest Papua Ny Guinea
15. oktober 2001

Det seneste hold bådflygtninge, der i sidste weekend forsøgte at trænge igennem Fort Australiens mure, er blevet afsat til stillehavsøriget Papua Ny Guinea, mens deres asylsager behandles. Stillehavsøen Nauru, der i løbet af de seneste syv uger har modtaget mere end 800 bådflygtninge for Australien, er ganske enkelt fyldt op, og Papua Ny Guineas regering har sagt ja til at overtage tjansen.
I sidste uge kom det frem, at Australiens efterhånden otte uger lange flygtningedrama allerede har kostet den australske regering 65 millioner australske dollar (ca. 340 millioner kroner), hvilket svarer til en tredjedel af hele forrige års budget for asylområdet. Men ifølge den australske regering er den dyre strategi pengene værd, idet den ser tegn på, at Australiens tiltrækning på potentielle asylansøgere er dalende.
»Menneskesmuglerne er meget bekymrede over, hvad der sker i Australien. Der er en god del spændinger mellem menneskesmuglernes kunder og smuglerne selv. Dem, der allerede har betalt, hører nu fra andre, at Australien er noget besværlig,« sagde den australske udenrigsminister Alexander Downer for nylig.
Den australske regering vendte blikket mod Papua Ny Guinea, efter at 187 hovedsageligt irakiske bådflygtninge blev reddet fra deres synkefærdige fartøj af flådeskibet ‘HMAS Adelaide’ i forrige weekend. Irakerne beskyldes af den australske regering for med overlæg at beskadige deres jolle, for at få flådeskibet, der forsøgte at tvinge dem til at ændre kurs og søge tilbage mod Indonesien, til at samle dem op.

Forargede australiere
Det har desuden vakt forargelse, at flere af flygtningene tilsyneladende kastede deres børn overbord i et andet forsøg på at tvinge flådefartøjet til at tage dem ombord. Den australske regering benyttede hændelsen til at legitimere den resolutte afvisning af asylansøgere.
»Vi har gjort det klart, at de ikke kommer til Australien. Det er ikke den slags mennesker, vi vil integrere i vores samfund – mennesker, som kaster deres børn overbord. Det har simpelthen forfærdet landet,« siger Downer.
Udtalelsen stemmer godt overens med flertallet i befolkningen, for hvem asylansøgere er et hedt emne i næste måneds valgkamp. Premierminister John Howard stryger frem i meningsmålingerne, og hans konservative regering står lige nu til at vinde valget. De kritiske røster udebliver dog ikke helt. I sidste uge skrev direktøren for den australske NGO Australian Refugee Association, Kevin Liston, i avisen The Advertiser:
»Der er slet ikke gjort noget forsøg på at forstå, hvorfor mennesker griber til sådanne ekstreme handlinger. Vi ved alle, at forældre ikke springer i havet med deres børn, med mindre de absolut ikke kan se andre udveje. Australien har ressourcerne, kapaciteten og infrastrukturen til at sørge for en human og gavmild respons til asylansøgernes behov og bønner.«
Det er dog sikkert, at sidste weekends bådflygtninge i første omgang flyves til Papua Ny Guinea. Hverken Australiens eller Papua Ny Guineas regering vil sige, hvad de økonomiske omkostninger vil være, men ifølge australske medier vil asylcenteret i første omgang koste en million australske dollar (ca. fire millioner kroner).
Papua Ny Guineas premierminister, Sir Mekere Murato, afviser, at Australien har presset øriget til at modtage asylansøgerne. Tilsyneladende er der heller ikke i første omgang nogen kontant økonomisk gevinst til Papua Ny Guinea, som det var tilfældet med Nauru. Øriget modtager i forvejen 1,2 milliarder årlige bistandskroner af Australien. Aftalen er imidlertid ikke entydigt populær blandt Papua Ny Guineas politikere, der synes, at øriget først bør tage sig af sine egne uløste problemer.
»Vi har endnu ikke taget os af hverken narkosmugling, våbensmugling, ulovligt fiskeri eller illegal indvandring, og nu skal vi så tage imod bådflygtninge,« rasede parlamentsmedlem Peter Waieng ifølge landets største dagblad, Post-Courier.
Australiens regering forhandler stadig med stillehavsøriget Kiribati om om at stille en af sine 33 øer til rådighed for en permanent flygtningelejr. Løsningen forventes at udløse millioner i bistand til det fattige Kiribati.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her