Læsetid: 5 min.

Besværlig hverdag uden had

For nogle af de serbere og muslimer, der vender hjem eller forflyttes til nye steder seks år efter krigen, er der så mange dagligdags problemer at tænke på, at der ikke er tid til at strides
27. oktober 2001

Naboskab
BIHAC – »Jeg er 15 år gammel,« siger hun lige pludselig. På engelsk. Det er den første sætning, der ikke er blevet sagt på bosnisk hele dagen.
Edvina er kommet ud fra det interimistiske skur – lavet af træ og plastikpresseninger – på højst 12 kvadratmeter, hvor fem børn samt mor og far i denne bosnisk-muslimske famile sover tæt sammen. Resten af familiens få ejendele er udendørs.
Det gælder for eksempel
et lille reolskab, en mindre fåreflok og ikke mindst komfuret. Komfuret, der kører på brænde, udgør køkkenet for familien Mehmic, som i de sidste fem måneder har boet på denne lille græsmark i landsbyen Lohovo i Bihac-enklaven i det nordlige Bosnien.
»Jeg ved ikke hvorfor, men vi kan ikke vende tilbage til Travnik,« forklarer Edvina med henvisning til den by, som familien flygtede fra i 1993, da krigen i Bosnien var på sit højeste.
Siden flyttede familien ind en lejlighed, som en serbisk familie havde forladt. Men så sluttede krigen i 1995, og fornylig vendte den serbiske familie så tilbage til deres lejlighed, sådan som man har ret til ifølge Dayton-fredsaftalen.
Så fandt moderen Refika og faderen Osman dette stykke jord i Lohovo, og siden har Edvina og hendes fire mindre søskende Meliha, Adwir, Aswir og Alavir boet her.

Blandt serbere
Det er en serbisk familie, som har gjort det muligt for den muslimske familie Mehmic at få et stykke jord, hvor de i hvert fald har mulighed for at starte forfra. De serbiske ejere af jordloddet har endda givet dem nogle cementblokke, som de kan bygge med, hvis det skulle lykkes dem at skaffe de andre nødvendige materialer til at bygge et hus. Det har godt nok lange udsigter, for familiens eneste indtægter kommer fra faderen Osman, som arbejder som en slags daglejer for andre folk i området, der skal genopbygge deres ødelagte huse. Men familien er taknemmelig.
»Det er venlige folk, der har givet os jorden. De er almindelige mennesker, som ikke hader os, fordi vi er muslimer. Vi er meget taknemmelige. Det er jo bedre end ingenting,« siger moderen Refika.
Hun har ikke meget at gøre med de serbere, som har foræret dem marken og cementblokkene, selv om de bor blot to kilometer længere oppe ad den smalle vej, der løber videre ind i dalen, stort set parallelt med floden Una. Så ville hun nok også blive lidt misundelig. Hos den serbiske familie er der nemlig gang i byggeriet denne eftermiddag.
»Vores familie havde fire huse her i Lohovo, da krigen brød ud, og vi måtte flygte. Vi er nu gået igang med at genopbygge et hus ad gangen. Det er dyrt og kommer til at tage lang tid. Men da vi mødte den muslimske familie, som slet ingenting havde, gav vi dem jorden,« forklarer Mara Stipic, som serverer en kop traditional bosnisk kaffe under træerne.
Det er hende, som er lederen af denne flok serbere, hvoraf de fleste er ældre kvinder over de 60 år. De sorte tørklæder, som de bærer, er tradition for de bosnisk-serbisk kvinder, fordi de tradionelt har boet i dette område af Bosnien.
Mara Stipic siger, at hun føler sig som bosnier først og fremmest, og at hun ikke har problemer med andre etniske grupper end serbere. Selv om hun har været i Jugoslavien, mens krigen stod på, og hendes to døtre i tyverne bor i Beograd i dag, har hun hele tiden villet vende tilbage til Lohovo, selv om den altså ligger i Bihac-enklaven, som nu er en del af den muslimsk-kroatiske del af Bosnien, Føderationen.

Det store problem
Under krigen var Bihac-enklaven omringet af de bosniske serbere. Inde i byen kæmpede muslimerne for at holde stand, og det lykkedes at klare sig gennem fire års belejring. Lohovo ligger på den serbiske side af den gamle frontlinje, og mange serbere vender tilbage til deres gamle hjem her.
Selv om mange fortsat hader ’tjetnikkerne’, som serberne kaldes med et skældsord, så fremhæver den muslimske borgmester Adnan Alijagic, at Bihac er en af de mest »åbne byer« i forhold til at skabe forsoning mellem serbere, kroater og muslimer i Bosnien.
»Vi er blandt de kommuner i Bosnien, der har været bedst til at sætte skub i processen med flygtninge, der vender hjem,« siger Alijagic til Information.
»Men det er klart, at det er et kæmpe problem, vores største, og at der opstår stridigheder på den konto.«
Kommunen forsøger at finde plads til omkring 600 muslimske familier, der i øjeblikket er hjemløse i Bihac, og som bare venter og venter uden at få nogen som helst form for socialhjælp. Men det er kun de tilfælde, de har hørt om.
»Ingen ved reelt, hvor mange det drejer sig om. Alt er stadig meget kaotisk,« som en ansat i kommunen siger til Information. Hun ønsker ikke sit navn frem.
Den muslimske famile Mehmic på marken sidder på sin vis i et dilemma. De ville gerne blive boende efter så mange års flugt og flytten rundt. De har venlige serbiske naboer, som ikke blander sig. Omvendt kan de ikke begynde at bygge noget, for de har ingen penge.
»Hvis vi kunne flytte til en lejlighed nu, ville vi gøre det. Men der er ikke noget, der tyder på, at kommunen kan hjælpe os,« siger Refika.
Alle fem børn er nu ude af skuret, de mindste løber rundt, mens Edvina holder sig til de besøgende udlændinge.
»Jeg vil gerne gå i skole igen,« siger Edvina. Det er det første skoleår, hvor hun ikke har gået i skole.
»Men dels er der ingen penge til det, dels skal jeg prøve at se, om jeg kan finde noget arbejde, så vi kan klare os gennem vinteren.«
Moderen Refika forstår ikke, hvad Edvina siger. Jeg spørger Edvina om, hvordan de vil klare sig igennem vinteren.
»Jeg ved det ikke. Jeg håber, der sker et eller andet mirakel inden da.«
Refika har travlt hele tiden at holde øje med børnene, især med den mindste dreng, Alavir, som kun er to år. Hun ser ud som om, hun har nok at se til. Hendes mand, Osman, har ikke været tilstede i løbet af de to omgange, Information har besøgt familien.
»Jeg tror, han er ude at arbejde hos en familie her i nærheden. En serbisk familie,« siger Edvina.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her