Læsetid: 4 min.

Bush’ krig er en international politiaktion

Præsident Bush vælger en international politiaktion frem for konventionel krig mod terrorister. Én årsag er frygt for flere terrorhandlinger
1. oktober 2001

BOSTON – I de første par dage efter terrorangrebene mod USA tog verden det for givet, at præsident George W. Bush ville beordre militær gengældelse i Afghanistan og måske mod Irak. Formodningen bekræftedes bl.a. af en massiv amerikansk militær opbygning i Den persiske Golf og Det indiske Ocean.
»Men foreløbig har vi kun set en international koordineret politiaktion mod terrorister,« siger militæranalytikeren Edward Luttwak til Information.
Ingen kan forudsige, om amerikanske og britiske styrker i sidste ende vil blive sat ind mod Taleban-styret i Afghanistan eller Irak – de eneste to lande, der har afvist at fordømme angrebene mod World Trade Center og Pentagon 11. september. Men indtil videre er præsident George W. Bush og hans regering blevet rost vidt og bredt for at have ført en afmålt og moderat offensiv mod international terrorisme.
Så sent som i går optrådte USA’s forsvarsminister Donald Rumsfeld f.eks. som en due i et interview på tv-sta-tionen ABC.
»USA er ikke ude på at indtage land i en krig,« sagde han. »I Afghanistan støtter langt fra alle Taleban-styret. Hele verden må samarbejde om at opløse al-Qaeda. Vi tager afmålte skridt. Vi skal beslaglægge deres bankkonti og indsamle efterretninger om terroristnetværk. SaudiArabien og De forenede Arabiske Emirater har afbrudt diplomatiske forbindelser til Taleban.«
Den amerikanske forsvarsminister lovede, at Taleban-styret ville betale en heftig pris, hvis mullaherne nægter at udlevere Osama bin Laden og lukke hans træningslejre. Men han truede ikke med luftangreb eller en invasion i Afghanistan. Snarere påpegede Rumsfeld, at USA er bekymret over bivirkninger af en militær ak-tion i form af en destabilisering af muslimske lande som Pakistan og arabiske allierede som Jordan.
Rumsfeld konkluderede: »Vi kan ikke bruge en landstyrke til at finde en nål i en høststak. Fra et militært synspukt findes der ingen værdifulde mål i Afghani-stan. Vi bliver nødt til at bruge ukonventionelle midler.«
Det var en henvisning til rapporter sidste fredag om indsættelsen af små specialt trænet amerikanske og britiske styrker i det sydlige Af-ghanistan i de sidste par uger. Deres mission har tilsyneladende været at finde bin Laden og hans korps af flere tusinde hellige krigere i huler og tunneler bygget med støtte fra CIA under afghanske frihedskæmperes krig mod den sovjetiske invasionsstyrke i 1980’erne.

Klar til gengæld
At Bush-regeringen holder tilbage med luftangreb mod Taleban-styret og indsættelsen af en større landstyrke i Afghanistan skyldes ikke alene betænkeligheder udtrykt af Rumsfeld. I går kunne avisen Los Angeles Times i en opsigtsvækkende rapport fortælle, at USA er overbevist om, at al-Qaeda og andre terroristorganisa-tioner for lang tid siden har planlagt en gengældelsesaktion efter et militær angreb på Afghanistan og/eller bin Ladens militær struktur i landet.
»Formålet med angrebet 11. september var ikke at give os en blodtud og indgyde frygt i os. Bagved ligger en bredere strategisk målsætning,« siger en højtstående regeringsembedsmand.
Problemet er, at ingen på nuværende tidspunkt aner, hvilke aktioner islamiske terrorister har under opsejling. Så lang tid det er tilfældet, skal man ikke regne med, at præsident George W. Bush giver grønt lys til et større militært indgreb mod Afghanistan eller for den sags skyld Irak.
Det er én af grundene til, at USA i første fase af offensiven mod international terrorisme arbejder intenst med at skabe en bred og dyb koalition af lande, der er villige til at bidrage på den ene eller anden facon og ofte af vidt forskellige motiver.
»Det er et politisamarbejde med udveksling af efterretninger uden fortilfælde i historien,« siger analytikeren Edward Luttwak, rådgiver for Pentagon gennem mange år.
»Vi har set arrestationer af folk mistænkt for terrorisme i Latinamerika, i Filippinerne, i Saudi-Arabien og overalt i Europa. Pakistan og andre islamiske styrer som Saudi-Arabien deler nu efterretninger med CIA. Alle forstår, at vi kun kan komme islamisk terrorisme til livs, dersom vi opnår fuld opbakning fra islamiske og arabiske lande.«
Luttwak, en anerkendt ekspert på Mellemøsten, understreger, at arabiske og islamiske lande ikke har råd til at indtage en tvetydig og vaklende holdning i krigen mod terrorisme: »Det saudiarabiske kongedømme tro-ede, at de kunne afvise at være vært for amerikanske styrker og undgå at slå ned over for lokale terroristgrupper. Den gik ikke. Alternativet er at blive diskvalificeret fra alliancen og betale en meget høj pris.«

Et faderligt råd
USA’s afmålte og besindige reaktion på det mareridtsagtige terrorangreb mod New York og Pentagon lå ikke i kortene fra begyndelsen. Tværtimod. Inden og udenfor regeringen løftede krigshøge deres røst og krævede en hurtig militær gengældelsesaktion mod Taleban og Saddam Husseins regime i Irak. Donald Rumsfeld og hans højrehånd Paul Wolfowitz – der begge opholdt sig i Pentagon-bygningen under flystyrtet 11. september – var fortalere for militær gengældelse, men under de første par dages interne debat blev de udmanøvreret af udenrigsminister Colin Powell og vicepræsident Richard Cheney, veteraner fra krigen i Den persiske Golf, hvor USA inddrog FN og stablede en imponerende alliance på benene.
Powell og Cheney blev bakket op af den indflydelsesrige sikkerhedsrådgiver Condoleeza Rice og samtidig anbefalede tidligere præsident Bush sin søn at nedtone krigsretorikken og starte med at bygge en international alliance mod terrorisme. For præsidenten var der intet reelt valg. Nu spørger analytikere som Luttwak blot om Bush kan bevare sammenholdet og modstå et voksende pres fra den offentlige opinion om at se resultater.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu