Læsetid: 4 min.

Cd-box

26. oktober 2001


(2. sektion)

Rock
Garbo: Fields (EMI-Medley)
*Så rykker den danske afdeling af EMI ud med endnu et bud på kompetent og melodiøs, men også bedøvende indifferent poprock i form af trioen Garbo’s totalt harmløse debut, Fields, produceret med Nick Foss’ uforlignelige evne til at fjerne alle hjørner og slibe alle kanter ned.
I traditionen fra Beatles/ R.E.M./Crowded House – uden tilnærmelsesvist at nå de højder – beviser de tre ungersvende i Garbo, at tilstanden Danmark ikke fostrer andet end hyggelig aftenskolesangskrivning, baseret på kærlighedslivets genvordigheder – uden skygge af indsigt eller overraskelser, natürlich. I denne sammenhæng er ’originalitet’ et fremmedord.

Diverse Kunstnere: Hank Williams – Timeless (Lost Highway/Universal)
*Hank Williams – Timeless er én af de tribute-plader, der udsendes så hyppigt, at man kunne fodre svin med dem. Til forskel fra de flest af slagsen er denne her dog rigtig god, og de 12 bidrag holder en høj standard. Mest interessant er Beck i clinch med »Your Cheatin’ Heart«, og mest intens er Keb Mo’s
bluesificering af Hanks måske bedste sang, »I’m So Lonesome I Could Cry«.
Ryan Adams får tidløsheden frem i sin forblæste læsning af »Lovesick Blues«, Lucianda Williams er helt hudløs på »Cold, Cold Heart«, mens Dylan giver »I Can’t Get You Off Of My Mind« som var den en outtake fra hans seneste, Love And Theft. De gør alle Williams ære – inklusive barnebarnet Hank III!

The Rosenbergs: Blue Longings (Mussel Records)
*Et far-og-datter-team kaldet The Rosenbergs – lyder fornavnene Per og Maria Lucia – har udsendt et gammeldags og sødladent singer-songwriter album, som det kræver sin mand – og kvinde! – at komme igennem. Det er de gode hensigter
omsat til lidet mindevær-
dige melodier, mens det myldrer med pseudofilosofi-
ske tekster af den slags 2.
G’ere skriver i margenen af deres kladdehæfter, når de spekulerer over livets ’mening’. Tilsat dansk hyggenygge-lyd ved producer Kim Sa-
gild og så er vennen Arlo
Guthrie hjulet ind for at synge med på et par Pete See-
ger-numre. Kun for liebhavere.-lyn

Klassisk
Esa-Pekka Salonen: LA Variations; Five images after Sappho; Mania; Gambit; Giro. Los Angeles Philharmonic, London Sinfonietta. Dir.: Salonen. Sony Classical SK 89158.
*Med et band som L.A.-filharmonikerne kan man boltre sig i klangkaskader, vilde orkestrale ridt og hundesvære forløb.
Musikerne er fremragende, og dirigenten får dem trukket rundt i det musikhistoriske raritetskabitet. For det er, hvad LA Variations er: Alt muligt blandet sammen. Vildskab a la Ruders, modale akkordprogressioner med henvisning til Sibelius og Mahler.
Salonen kan virkelig noget med et orkester. Det upolerede fra Kraft, som fik Nordisk Råds Musikpris, er ført videre som ren, sofistikeret orkesterkunst, billedligt talt som en blanding af Ives og Stravinsky. Lækker, lækker lyd, kanon-musikere, topdirigent.

Guitaristen Jesper Lützhøft spiller værker af Erik Højsgaard, Lars Hegaard, Per Nørgård, Niels la Cour, John Frandsen, Bo Lundby Jæger og Svend Nielsen. Iriscd 0102.
*På sit lille køkkenbords-pladeselskab laver Jesper Lützhøft cd’er.
Manden, der fik en hård medfart i pressen i forbindelse med debutkoncerten, har stædigt kæmpet videre. Som altmuligmand i musiklivet, altid parat til at skyde guitaren ind i et projekt. Imponerende at teknikken stadig er intakt.
En hel cd med danske værker for guitarsolo er næsten for meget. Øret står af undervejs, men hægter sig på ved visse lejligheder. Ikke en
larmende nødvendig udgivelse.beyer

Verdensmusik
Besh o droM: Macsó himzés. (Fono/Verdenshjørnet).
*De første sitrende cymbalonslag og en diskret brummen fra tilbageholdte horn emmer af lurende intensitet, der brister og forløses i et bravalder af horn. Masser af horn, som pladen igennem bryder ind og holder dampen oppe. Besh o droM er mere end et ungarsk balladeband. Meget mere. Musikken veksler fra melodisk sigøjnerjazz, udsat for elguitarer, accordeon – og violin –
til vibrerende orientalske ballader, med Szalóki Ágnes’ vokale fraseringer og den hæse ney-fløjte som ledestjerne. Forløsende. Og forfriskende – når scratch og programmerede trommer duellerer med den nøgne lyd af de håndspillede. Og krukkerne, som de tæver løs på i et væk. Læs og lyt på www.
beshodrom.hu.

Afel Bocoum: Alkibar. (World Circuit/MNW).
*Stille flyder Nigerfloden. Sangeren og guitaristen Afel Bocoum flyder med. Sammen med sin gruppe Alkibar – flodens budbringer – beretter han om livet i det nordlige Mali: i Niafunké og omegn, hvor han i 30 år spillede med i Ali Farka Tourés gruppe og ellers passede sit arbejde, indtil mesteren besluttede sig for at dyrke sin jord og gav stafetten videre til Afel. Nu har han (endelig!) forladt det stille liv ved Niger-flodens breder for at dele sine sange med os. Fra torsdag og fire dage frem vil Afels smukke akustiske arrangementer, hvor den diskrete lyd vævet af lokale strengeinstrumenter og perkussion vugger blidt sammen med guitar og vokal, kunne nydes rundt om på danske spillesteder på verdensmusikfestivalen world.dk. Program på www. world. dk.moh

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her