Læsetid: 3 min.

Charter-poesi

Numse-Kaj på nye eventyr
24. oktober 2001

Ny bog
F.P. Jac skabte første gang den pensionerede overlærer Numse-Kaj til sin digtfortælling Det forsømte postbud fra 1998. Dengang spillede han kun en birolle, men digteren blev åbenbart så indtaget i sin figur med det bagvendte navn, at han besluttede at give ham hans helt egen fortælling. Den kommer nu under titlen Numse-Kajs otier på de græske øer. Det er ikke nogen lang fortælling, mindre end 40 sider, og den kunne have været vel omkring en tredjedel kortere endnu, hvis ikke bogen var sat op som en af den slags e-mails, man nogle gange modtager, hvor det sidste ord i hver linje er hoppet ned og står helt for sig selv på den næste.
Handlingen er som følger: Numse-Kaj tager på en rundrejse til Piræus, Kreta, Rhodos og Lesbos. Han møder et par kvinder (en luder og en lommetyv), tisser i bukserne et par gange, får drukket en del cognac mm. og gør sig upopulær blandt de øvrige rejsende. Til sidst drager han skuffet hjem, mens han i tankerne sender kys til de danske sildeborde og dansk normalitet.
Hovedsagen er således ikke et avanceret plot, men portrættet af hovedpersonen og hans noget usikre sociale relationer. Historien fortælles naturligvis i klassisk Jac-stil i et sprog, der løber ind og ud af hovedet på Numse-Kaj. Som i digtet om Kajs vægelsind:
Kaj græder og græder, skulle det være sløjfen på et livsotium?/ Han kigger ud ad hotelvinduet, var der andet end ligegyldigheder at skue?/ Han var blevet latterliggjort i flyet af en såkaldt selvvalgt doktor./ Åh, hvor min bare røv dog skinner af ubehøvlet tilgrinelse. Denne hr. Tut./ Og så var han blevet fortryllet af en smuk pige som viste sig at være luder, fy for satan. Men det var hele den moderne verden i en spejling./ Men han havde jo nok svajet allerede lidt i flyet, men helt uskyldigt pisset i bukserne på grund af et lufthul. Men hvem var også naturens herre?// Kaj græder langsomt af, nu er kufferten på vej mod hotelværelset,/ jubelhabitten. Han får lyst til kaffe igen. Han er fandme til./ Han ser allerede sig selv i de små gader hvor der ikke skal betales.

Munterhed om blæren
Den lille indforståede vittighed i næstsidste linje mere end antyder en forbindelse mellem digter og hovedperson – eller skal man måske forestille sig at den pensionerede lærer har læst og måske endda undervist i Jacs tidlige værk? I hvert fald skildres han på både godt og ondt med indlevelse, hvilket gør ham sølle og utiltalende, men af og til også rørende og en gang imellem morsom (skønt næppe i den grad både han selv og digteren synes at bilde sig ind). Man forstår at hans sidemand i flyet, lægen, bliver irriteret:
Kaj begynder at sidde og trippe, men lægestanden giver plads et øjeblik./ For jeg skal sådan disse, og i min alder nærmer det sig et hækkeløb./ Jamen kunne De for fanden ikke lade være med at tale som et barn.// Som et barn, det er man da hele livet, hvis man ikke bliver storskruden.
Og netop det infantile både i sprog og i opførsel kan man vel vælge at finde charmerende eller irriterende, eller man kan bare trække overbærende på skuldrene af det. De 22 digte udgør 22 snapshots fra en charterferie og som feriefotos er flest, er de fyldt med både banaliteter, pinlige optrin og gode stunder. Kaj er Kaj og Jac er Jac; fans vil elske den sædvanlige tilbagelænede stil med de sædvanlige sproglige finurligheder og den sædvanlige selvoptagne, ensomme og ultrafølsomme persona i centrum. Der er ikke meget nyt under solen, heller ikke selv om den skinner over de græske øer.

*F.P. Jac: Numse-Kajs otier på de græske øer – En digtfortælling. 39 s., 159 kr. Borgens Forlag. Udkommer i dag

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her