Læsetid: 2 min.

Danmark droppede retssag mod Saddam

Muligheden for at anklage Saddam Hussein for folkemord på kurderne var der allerede i 1994-95. Men Danmark troede ikke på sagen og afviste at gå med i retssag
2. oktober 2001

Muligheden for at anklage Saddam Hussein for folkemord på kurderne var der allerede i 1994-95. Men Danmark troede ikke på sagen og afviste at gå med
i retssag

BRUXELLES – Danmark fik tilbage i 1994-95 chancen for at deltage i en international koalition af lande, der sammen skulle rejse en historisk sag ved den internationale domstol i Haag mod Saddam Hussein. Anklagen lød på folkemord og tog udgangspunkt i giftgas-angrebene og ødelæggelsen af 4.500 landsbyer, der i 1988 kostede 180.000 kurdere livet i det nordlige Irak. Men trods et overvældende dokumentationsmateriale takkede Danmark nej.
Sagen, der ville have været den første af sin art, er aktuel efter afsløringen af, at en flygtet irakisk hærchef har haft ophold i Danmark siden 1999. Han anklages for at være en af folkemordets bagmænd, og danske myndigheder er bekendt med hans gerninger. Alligevel fik han »tålt ophold« i juli, fordi han må ventes at få dødsstraf i Irak.
Initiativet til en international koalition om en retssag mod Saddam Hussein blev taget af den anerkendte menneskerettighedsorganisation Human Rights Watch (HRW). Som NGO kunne den dog ikke selv rejse sag ved Haag-domstolen. Efter at have indsamlet dokumentation tog daværende direktør i HRW, Kenneth Roth, derfor kontakt til en række lande for at få dem til at gå sammen om at rejse sagen.

Løb ud i sandet
De indbudte lande var bl.a. Sverige, Finland, Holland, Slovenien, Tyskland, Thailand og Argentina. HRW arbejdede endvidere på at samle støtte under FN’s generalforsamling i New York. I København mødtes Roth med embedsmænd fra det danske udenrigsministerium. Men ifølge HRW’s nuværende direktør i Bruxelles, Lotte Leicht, løb sagen ud i sandet på grund af manglende politisk vilje:
»Danmark så på vores materiale, og man mente, at vi havde en god sag. Vores dokumentation var bogstaveligt talt tonstung, vi måtte leje et varehus til papirerne,« siger Leicht til Information.
Sagen nåede imidlertid ikke videre. For ligesom en række andre lande, som HRW henvendte sig til, betingede Danmark sig, at der skulle være en vis kritisk masse på fem eller seks andre lande, før man selv ville gå ind i en retssag: »Men i sidste ende var der hverken ressourcer, appetit eller kræfter til at gå ind i sagen. Vi fik aldrig noget skriftlig afslag fra København. Jeg formoder, at det var for stor en administrativ byrde at gå med i sagen,« siger Leicht.
Chefen for udenrigsministeriets juridiske tjeneste, Hans Klingenberg, bekræfter sagens eksistens over for Information:
»Vi vurderede, at der ikke var tilstrækkeligt grundlag for at gå ind i retssagen. Påstanden skulle jo også dokumenteres. En sag om folkemord ved Haag-domstolen er ikke ’Prince light’. Og hvis vi havde tabt den, ville det have været en dobbelt sejr for Saddam Hussein. Det ville have været en storpolitisk sag.«
»Den var oppe i regeringen og i det udenrigspolitiske nævn,« siger Klingenberg, der ikke vil udelukke, at der var kontakter til Sverige og Finland om sagen. Klingenberg erindrer ikke, om udenrigsministeriet gav HRW et skriftligt svar.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu