Læsetid: 2 min.

Dansk ATTAC er gået død

Gensidig mistro og dalende aktivitet præger ATTAC-grupperne før det stiftende landsmøde i den kommende weekend
3. oktober 2001

»Nu håber jeg ikke, jeg bliver ekskluderet, før jeg overhovedet har meldt mig ind,« skriver en deltager i ATTAC-Danmarks debat på www.groupcare.dk. Andre foreslår, at man ekskluderer medlemmerne af organisationen Internationale Socialister, så snart ATTAC-Danmark er stiftet.
Indtil nu består ATTAC i Danmark af lokale grupper og temagrupper. På lørdag og søndag skal de mødes for at stifte ATTAC-Danmark. Det er meningen at forene globaliseringens kritikere i en bred og åben, udadvendt bevægelse.
Men gejsten er væk.
»ATTAC er gået død,« siger Bo Normander fra

ATTAC’s patentgruppe.
»Før var vi 70-80 mennesker, nu møder der kun 10-15 op,« siger Jens Borking fra lokalgruppen i Vanløse-Valby-Brønshøj-Husum.
»Fremmødet er faldet til en tredjedel, men det er ved at vende nu,« siger Jacob Nerup fra ATTAC-Nørrebro.
Ved fristens udløb var der kun meldt 100 til landsmødet. Arrangørerne har forlænget fristen, og håber at samle 300. Der var bestilt plads til 350.
Ifølge aktivisterne er folk tilsyneladende kørt død eller skræmt væk af lange diskussioner om vedtægterne – og om den rette linje. De tilbageværende er uenige, både om struktur og indhold.
»Jeg synes, ATTAC bliver mere og mere snæver, kommer længere og længere ud på venstrefløjen og bliver mere og mere til en protestbevægelse,« siger professor Christian Friis Bach, som har været med i den gruppe, der skulle oprette ATTAC’s Videnskabelige Råd. Ifølge ham har deltagerne fra Mellemfolkeligt Samvirke, Folkekirkens Nødhjælp, Ibis og andre u-landsorganisationer næsten helt trukket sig ud af arbejdet. »Deres tilbud om hjælp blev afvist som et forsøg på at sætte sig på bevægelsen,« siger han.
Andre anklager Enhedslisten og andre venstrefløjsorganisationer for at forsøge at sætte sig på det hele.
»Vi er mange, der vil have en græsrodsbevægelse, som tør og kan, som vil blive ved med at demonstrere til topmøderne og være aktivister,« siger Jacob Nerup fra ATTAC-Nørrebro. »På den anden side er der nogle, der synes, at ATTAC kun skal være en velorganiseret lobbyorganisation, der holder debatmøder og sender videnskabelige papirer opad i systemerne.«
Jacob Nerup er en af de medlemmer af Internationale Socialister, som nogle vil have ekskluderet.
»I hele processen med udarbejdelsen af vedtægter har man forsøgt at dæmonisere f.eks. Internationale Socialister,« siger Henrik von Bülow, ATTAC-Østerbro. »Man kan ikke bygge en bred bevægelse op, hvis man starter med at ekskludere enkelte medlemmer. Jeg er selv liberal, men kan sagtens arbejde sammen med Internationale Socialister.«
Alle er tilhængere af ikke-vold. Men efter de voldelige sammenstød i Gøteborg og Genova er uenigheden om aktionsformerne næsten lige så stor som uenigheden om de internationale institutioner: Skal man afholde sig fra demonstrationer? Skal man lave aktioner med civil ulydighed? Skal man kæmpe imod EU og Verdenshandelsorganisationen WTO? Skal man kæmpe for et mere demokratisk EU og en mere fair frihandel, inden for WTO’s rammer?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu