Læsetid: 3 min.

Danske tilbud til efterårsferien: Det rene pjask

To børnefilm under standard bejler til familiepublikummet
12. oktober 2001

(2. sektion)

Børnefilm
Danske børnefilm nyder høj international anseelse, og så sent som sidste efterår kom tegnefilmsuccesen Hjælp, jeg er en fisk!, der har vakt beundring både ude og hjemme, samt den talentfulde Mirakel. De to film, der udgør det traditionelle udspil til oktober-ferien anno 2001, holder dog ikke slet ikke dette kvalitetsniveau, men er rent ud sagt en slem gang pjask.
Syv år efter at den sidste Krummefilm-film blev fejet op og smidt i brokkassen, dukker der nu en familiefilm op, der stort set står lige så meget i gæld til denne populære serie som til 1960’ernes hit for store og små, Annelise Reenbergs Min søsters børn.
Tag ikke fejl af den nye films titelfællesskab med Reenbergs gamle film. Mens 1960-udgaven var en rendyrket farce, hvor familiens børn virkelig havde voksen-autoriteter at udfordre og sætte sig op mod, er den nye version en helt tandløs hyggenygger, hvor den store, ferske harmoni råder fra starten og kun Lotte Andersens snobbede, men let optøede nabo kan sætte lidt lus i den nysselige skindpels.

Fersk version
Axel Strøbyes doktrinære teoretiker af en opdrager-onkel fra den gamle version er blevet til Peter Gantzlers elskelige nørd af en lege-onkel, nærmest et stort barn af den børnerige familie og udmærket egnet til at omsætte god teori til mindst lige så god praksis.
Dermed udjævnes ethvert tilløb til reel konflik, og tilbage er kun spinkel anekdotisk charme omkring børneflokkens kamp for at bevare deres faldefærdige villa-hjem og undgå flytning. Samt den efterhånden lidt tvivlsomme fornøjelse ved at se Peter Gantzler – efter Italiensk for begyndere og At klappe med een hånd – give sin version nummer tre af den generte bamse-dansker i rollen som onklen. Nu må det være nok for denne gang!
Den skuespillerbegavede Tomas Villum Jensen har instrueret lige så upersonligt farcefermt, som da han stod for Kærlighed ved første hik – der er noget lettere obskønt ved en ung instruktør med et så konsekvent lavt og leflende ambitionsniveau. Han er startet dér, hvor en del danske instruktører ender – i den udvandede, producentvenlige kommercialisme. Ak, ak!

Skolekomedie-pirat
Men bevares, Villum Jensen ’kan sit håndværk’, som man siger med et udtryk, der angiver, at han tilsyneladende intet andet har at bidrage med.
Og det er dog mere, end man kan sige om Lasse Spang Olsen, der med Jolly Roger leverer et miskmask af en skolekomedielignende piratfilm parret med en tidsmaskine-fantasi tilsyneladende inspireret af Michael Endes Momo-historie. »Det er sjovt at være pirat,« bedyrer lillepigen Lula, uden at vi fatter hvorfor, for Kim Bodnias sørøver Jolly Roger er så sur og charmeforladt, at morskaben svinder ind til et postulat, mens han gang på gang uden synderlig virkning skriger »Alle mand på dæk« eller tvært udbryder: »Luk røven«.
Spang Olsen har selv skrevet manuskriptet og ikke evnet at sortere i en sværm af dårlige eller blot halvdårlige indfald. Filmen fungerer hverken som sørøver-romantik eller som komedie med tungen i kinden. Med sit discount-look og sine centnertunge forsøg på ironi er Jolly Roger en forbier af den helt ubehjælpsomme type, som dansk film ellers stort set har lagt bag sig.

*Min søsters børn. Instruktion: Tomas Villum Jensen. Manuskript: Michael Asmussen og Søren Frellesen. Dansk (Imperial, Palads, CinemaxX, Dagmar, Empire samt 12 omegens-biografer)
*Jolly Roger. Instruktion og manuskript: Lasse Spang Olsen. Dansk (Palads, CinemaxX, Empire samt 4 omegns-biografer)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her