Læsetid: 2 min.

Et dejligt værk

Fra ’absinth’ over ’bagatellometer’ til ’Zoroaster’ går de 1.045 opslag i et nyt fransk leksikon
8. oktober 2001

FOKUS - Leksikon
Alphonse Allais, »født i Honfleur af franske, men hæderlige forældre.« Allais ønskede gadebelysning erstattet med Sankt Hans-orm, akvarier af matteret glas til generte fisk, og at sprængstoffet i granater udskiftes til fordel for kløpulver. Hedy Lamarr var ifølge Hollywood-pressen »verdens smukkeste kvinde«, men, hvad de færreste ved, også ophavskvinde til ubrydeligt militært kodesystem, som USA tog i brug i 1942. Man kan læse om Lenin og herfra følge henvisninger til f. eks. konstruktivisme, Musil og relativitet. Ellers slå opskriften op på en Molotovcocktail: 3/4 dele benzin, 1/4 svovlsyre, »rør godt rundt til væsken er bruset af!« Tintin er også med, for asteroiden Adonis, der lige akkurat passerer kaptajn Haddock i ’Månen tur-retur II’, eksisterer faktisk. Videre til den gale opfinder Pierre Dac, der står bag biglotronen – et enestående ’synteseapparat’, der »vender op og ned på den kendte termonukleare fysik og rumgynækologi«, og som »takket være sin særlige rotationsschpatzmocl er i stand til at polypheripoteisere molekylekolbøttefiltre«. Videre igen til Beethoven, som aldrig vidste noget om radioaktivitet, men hvis ’Klaversonate opus 106’ er den bedste musikalske illustration af elektronernes hvirvlende dans – ifølge dramatikeren Bernard Shaw.

Overbevisende
Dictionnaire culturel des sciences (Videnskabernes Kulturleksikon), der netop er udgivet under redaktion af fysikprofessor Nicolas Witkowski er alt andet end en traditionel videnskabshistorie. Værket er ikke videnskabeligt for så vidt, at det ikke tilsigter at give et aktuelt overblik over videnskabernes status i dag eller for den sags skyld analyserer de ’paradigmeskift’, der udgør deres historie. Værkets legitimitet ligger i, at det ligger eftertryk på ordet kultur.
Selvfølgelig kan man beskrive videnskabens sprog, metoder, forskningsfelter og resultater indefra. Men en sådan beskrivelse risikerer at forstene i et nødvendigvis meget teknisk og af almindelige læsere vanskeligt forståeligt sprog. Man kan også ’popularisere’, men risikoen er, at der intet ’videnskabeligt’ bliver tilbage. Nicolas Witkowski og hans medarbejdere har i stedet valgt at »sammenknytte de brudte bånd mellem videnskaberne og kulturen« ved at gøre status over alle de videnskabelige teorier og tekniske opdagelsers ’aflejringer’ i den kulturelle livsverden. Men også ved at undersøge de (seriøse, vanvittige, dokumenterede eller fiktive) referencer til videnskab, man finder i beskrivelser af sociale kendsgerninger, politiske eller filosofiske doktriner, folketroen, teologiske kommentarer, digte, myter, film, litteratur og æstetiske erfaringer. Alt dette udmunder i en overbevisende demonstration af, at videnskaben ikke kan fornægte den kultur, som den selv er del af, og at det ikke er videnskabens mindste fortjeneste, at den er med til at nære de drømme og den nysgerrighed, som kulturen lever af.

© Libération og Information

*Oversat og bearbejdet af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her