Læsetid: 2 min.

Dynamit og ære i 100 år

15. oktober 2001

Nobelpriserne er stadig de mest prestigefyldte overhovedet

FOKUS - Priskrig
»Verdens rigeste vagabond« sagde Victor Hugo om Alfred Nobel, som trods sit skrøbelige helbred rejste verden rundt og etablerede ikke mindre end 90 fabrikker i 20 lande på fem kontinenter. Nobel skabte verdens første multinationale selskab, som ironisk nok for manden, der hadede krig og vold, producerede sprængstoffer.
»Særligt anser jeg store arvede formuer for at være en ulykke, hvis de blot medvirker til at forsumpe menneskeslægten!«, skrev den idealistiske kosmopolit inden han til arvingernes fortrydelse valgte at donere hele formuen (godt 30 mio. kr.) til en stiftelse.
Den geniale opfinder havde selv som ung oplevet ikke at kunne få sine ideer realiseret pga. manglende midler og det var med dette i tankerne stiftelsen skulle uddele prisbelønninger til verdens fremmeste indenfor videnskab, litteratur og fredsaktiviteter.
Nobelprisen er blevet kritiseret en del gennem sine 100 år, og f.eks. er det ret barokt og stik imod Nobels ånd, at man uddeler priserne til toppen af kransekagen, til de som allerede har nok og godt kan klare sig. Andre spørger, om det er rimeligt at kun få videnskaber belønnes? Eller at det er enkeltpersoner, der får prisen og hæderen, når dagens forskning oftest bedrives i store internationale kollektiver? Ligegyldig hvor berettiget kritikken end måtte være, er Nobelprisen stadig den mest prestigefyldte pris.

Udstillinger
Hundredeåret for priserne markeres verden over med hyldest af nationale Nobelprisvindere, udstillinger mm., men flere steder markeres fødselsdagen også kritisk. Teaterstykket Oxygen rejser spørgsmålet: ’Hvad er en opdagelse? Og hvem skal have æren?’. Stykket er skrevet af den tidligere Nobelprisvinder i kemi, Roald Hoffmann, sammen med P-pillens fader Carl Djerassi, og er lige åbnet i Berlin, og har premiere i London sidst i oktober.
På Det kongelige Bibliotek kan man se en udstilling, som bygger på Nobelarkiverne, der siden 1974 har været åbne for priser givet for mere end 50 år siden. Ni ud af de tretten danske Nobelprisvindere ’kigges i kortene,’ og 42 af de danskere som var nomineret, men ikke blev valgt, bliver omtalt. Ved at gennemgå arkiverne er det blevet tydeligt, at nutidens komiteer fortolker Nobels testamente anderledes end tidligere. Finsen ville formentlig ikke have fået prisen idag, fordi hans opdagelse ikke var grundigt videnskabeligt underbygget.
Hvad der afgør om en person bliver kendt folkeeje eller forbliver i glemslen har gennem tiden ikke kun har været en objektiv vurdering men har også været præget af personrelationer, religion, tilfældigheder og politiske forhold.
Nobelpriser er blevet store magtfaktorer, og der er meget hemmelighedskræmmeri om nomineringen, med masser af historier om forskere, der hvert år i begyndelsen af oktober vandrer hvileløst rundt i laboratorierne. Amerikanerne har for mange år siden med vanlig sans for organisation og effektivisering med stort held etableret ’Nobelkomitéer’, der forsøger at presse Det svenske Akademi til at vælge netop deres forskere.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu