Politisk islam
MANILA - Business Inn er et lille spartansk hotel på Roxas Boulevard i Manila. At det ligger i udkanten af det gamle luderkvarter i Ermita, var næppe afgørende for Ramzi Yozuf. Vigtigere var formentlig derimod, at den amerikanske ambassade ligger på den anden side af gaden bag høje gitterhegn og kokospalmer. Det var på Business Inn, at Yozuf boede i 1994, da han planlagde kapringer af ikke færre end elleve amerikanske passagerfly.
Hans værelseskammerat, piloten Abdul Hakim Murad, blev senere arresteret for at have planlagt at flyve et jetfly ind i CIAs hovedkvarter i Virginia. På samme hotel boede også Osama bin Ladens svoger, Jalal Khalifal, før han oprettede Islamic Relief Organisation og fik ansættelse på Al Makdum universitetet i Zamboanga i Mindanao
(Filippinernes sydlige muslimsk dominerede hovedø, red.). Begge institutioner
mistænkes i dag for at have formidlet penge til finansiering af islamiske ekstremistgrupper i Filippinerne blandt andre Abu Sayyaf.
Saddiq Odeh, som studerede i Manila og senere blev dømt for bombningen af de amerikanske ambassader i Nairobi og Dar es Salaam i 1998, har også overnattet her, og det var her, at filippinsk politi pågreb flere arabiske statsborgere med tilknytning til bin Laden. Ramzi Yozufs terrorplaner blev forpurret, da han blev pågrebet under et besøg i Pakistan, og han afsoner nu en livstidsdom i USA for det første attentat mod World Trade Center i marts 1993.
Manila har siden 1992 været en vigtig operationsbase for al-Qaeda, Osama bin Ladens mystiske terrornetværk. I dag er hans netværk spredt ud over hele det filippinske ørige fra nord til syd.
Politisk islam er på fremmarch i en region, som indtil for nylig blev anset for at være en økonomisk dynamo bestående af såkaldte tigernationer. I Vesten frygter mange politisk islam, fordi den er uforenelig med vores liberale demokrati. Men i Sydøstasien handler det som i den arabiske verden først og fremmest om magt.
Fattigdom og korruption skaber gode betingelser for en radikalisering af islam. At religiøs ekstremisme ikke har traditioner i området udgør ingen hindring. Islam er blevet vævet sammen med en politisk kamp for bedre vilkår og anvendes som våben mod de magthavere, der vægrer sig ved at lytte til andre argumenter.
De militante bevægelser i Sydøstasien har umiddelbart intet at gøre med bin Ladens panislamisme og stræber ikke efter at eksportere deres revolution til nabolande.
Flere krudttønder
Indonesien verdens i folketal fjerdestørste nation beskrives i dag som en stor krudttønde, men også i Filippinerne og Malaysia er der uro.
Bombeattentater i Thailand tyder på at PULO, den pattanske befrielsesfront (en muslimsk gruppe, der ønsker en selvstændig stat i det sydlige Thailand) er tilbage efter ti års dvale, og også Brunei, Burma og Camb0dja har problemer med militante islamister.
I mange tilfælde er det krigsveteraner, som i 1980erne deltog i mujahedins kamp mod Sovjets Røde Hær, som fører an i kampen. En del af dem overgik også til Osama bin Ladens internationale 55. brigade og knyttede forbindelser til al-Qaeda.
Bin Laden er ikke kræsen i sit valg af venner og allierede. Ingen af dem, han samarbejder med i Sydøstasien, har antaget hans asketiske
wahhabisme eller Talebans beslægtede ideer. Selvfølgelig har muslimerne i Syd-
østasien læst Koranen, men den kan tillempes, når det passer til situationen.
Brutale metoder
Sydøstasiatiske muslimer er fromme og gudfrygtige, men deres forhold til islam er i reglen relativt moderat og afslappet. Til trods for dette er islamisk ekstremisme udartet meget brutalt flere steder. Efter grundlæggeren af Abu Sayyaf-gruppen, Abubakar Janjalani, faldt for det filippinske politis kugler i 1998, er bevægelsen blevet splittet, og kampen for selvstændighed er gledet i baggrunden.
I stedet har de forskellige grupper, der er blevet tilbage, kastet sig over kidnapninger af udenlandske turister og lokale byboere. Adskillige fattige, som viste sig at være kommercielt værdiløse som gidsler, har fået skåret halsen over for at fremskynde løsesummernes udbetaling.
Masseomskæring
På øgruppen Molukkerne har gruppen Laskar Jihad optrådt som rene morderengle og dræbt i tusindvis af kristne. Mange kristne blev dog skånet, hvis de gav efter for tvang og konverterede til islam ved makabre masseomskæringsritualer af både mænd og kvinder.
I Indonesien er ekstremismens vækst for en stor del betinget af etniske modsætninger og fattigdom. Kineserne, som har boet i landet i generationer, og som oftest er kristne, dominerer totalt i det økonomiske liv.
Samtidig førte eksdiktator Suhartos såkaldte transmigrationsprogram til, at ni millioner fattige fra Java blev sendt til mindre befolkede øer, hvilket udløste konfrontationer med disses ikke-muslimske oprindelige befolkninger. Dramaet på Østtimor er velkendt, og de militært støttede muslimske folkemilitser dér har fået efterfølgere på mange andre øer. Religiøse fanatikere har fået frit råderum som beskyttere eksempelvis har Laskar Jihad egen modtagelsesdesk i lufthavnen i Ambon, hvor den byder aktivister fra den arabiske verden velkommen.
I Jakarta findes yderligere tre bevægelser med tilknytning til al-Qaeda. Islamic Defenders er størst, men også Laskar Hizbullah og Den Islamiske Ungdomsfront deltager i de voldsomme antiamerikanske demonstrationer.
Føler sig truet
På den sydfilippinske ø Mindanao har kristne nybyggere fået tildelt jordstykker siden 1950erne, og mange muslimer opfatter deres tilværelse som truet. Konflikten er blevet internationaliseret igennem blandt andet libysk våbenhjælp og har krævet op imod 50.000 menneskeliv.
Fidel Ramos havde i de sidste måneder af sin præsidentperiode held til at pacificere oprørslederen Nur Misuari og gøre ham til leder af en autonom provins. Siden er også den anden store separatistbevægelse, MILF, blevet lokket til forhandlingsbordet. Frafaldne medlemmer har i stedet sluttet sig til Abu
Sayaff og andre sekteriske smågrupper.
Islamiske sekter
Selv om Malaysias ministerpræsident gennem 20 år, dr. Mahathir, har søgt at udjævne de sociale uligheder gennem økonomiske reformer for at tilgodese den mulimske flertalsbefolkning, og selv om landet har opnået en vis velstand og høje vækstrater, føler mange fattige sig udstødt. Samfundet er blevet moderniseret alt for hurtigt, og mange islamiske sekter er opstået som reaktion på, hvad de føler som en fremmedgørende udvikling. I sommer blev 17 forskellige sekter udpeget som en trussel mod
nationens sikkerhed, og i august blev de første krigsveteraner fra Afghanistan blandt dem arresteret.
Enorm bevægelse
Antiamerikanismen er en del af politisk islam, og de muslimske partier i Sydøstasien ser bombningerne af Afghanistan som en arrogant magtdemonstration og aggression mod islam.
»Vi savner et bevis for bin Ladens skyld,« siger Hayem Muzadi, som har overtaget ledelsen af Nahdlatul Ulama (NU) efter tidligere præsident Wahid og gjort »det af-ghanske folks sag« til bevægelsens egen.
NU er med 40 millioner medlemmer verdens største muslimske bevægelse. Mili-tante islamister i Jakarta har allerede erklæret jihad mod USA og truer med at dræbe amerikanske statsborgere. I ugerne inden terrorangrebene på New York og Wa-shington 11. september frygtede CIA et attentat mod den amerikanske ambassade i Jakarta, som blev holdt lukket i en hel uge.
Megawati står for skud
Men vreden rettes også imod Indonesiens kvindelige præsident Megawati, som overtog posten i sommer.
»Vi overvejer at underminere hende og indføre
islamisk styre,« siger Laskar Jihads leder, Jafar Umar Thalib, som også er Afghanistan-veteran. Megawati har ganske vist både politiet og hæren at støtte sig til, men de er også begge influeret af politisk islam. Megawati har etableret et samarbejde med sin kollega i Manila, Gloria Macapagal-Arroyo, som nu ser en chance for en gang for alle at eliminere Abu Sayyaf. USA har allerede sendt militærrådgivere til Filippinerne, og i betragtning af, at den filippinske hær gang på gang har sluppet guerillabevægelsen ud af sækken, forventer mange, at hun inden længe vælger at tage amerikanske specialstyrker til hjælp.
*Oversat af Niels Ivar Larsen
