Læsetid: 3 min.

EU lover støtte til Afghanistan

EU lover et ambitiøst støtteprogram til genopbygning af Afghanistan og håber på en stabil regering i Kabul
20. oktober 2001

GENT – EU’s statsledere forsøgte i går at kigge ind i en mere fredelig fremtid for Afghanistan. På EU-topmødet i Gent lovede de, at »engagere sig i et omfattende og ambitiøst hjælpeprogram« til Afghanistan for at stabilisere regionen, når krigen er overstået.
EU vil støtte en »stabil og legitim regering, der repræsenterer hele det afghanske folk«. Her og nu lovede EU også, at »gøre alt, der står i dets magt«, for at afværge de negative konsekvenser af krisen for nabolandene, der tager imod flygtningestrømmen. Der blev dog ikke sat noget pengebeløb på denne hjælp.
Udover det bekræftede EU-lederne i går deres fulde og utvetydige støtte til USA’s fortsatte kamp mod terrorisme på et udramatisk EU-topmøde.
Dagen var dog præget af små interne uoverensstemmelser mellem det belgiske EU-formandskab og en række store EU-lande, navnlig Frankrigs præsident Jacques Chirac. Han er midt i valgår, og fisker taktisk i en hjemlig folkestemning, hvor 55 procent af franskmændene ønsker fransk deltagelse i den militære aktion i Afghanistan.
Chirac’ utilfredshed skyldtes, at Belgiens første udkast til en sluterklæring ikke gentog den tidligere udtrykte klare EU-støtte til USA. Egentlig splittelse i EU-kredsen kom dog ikke åbent til udtryk. Problemet har snarere sin rod i uenighed i den belgiske koalitionsregering, hvor flere grønne og socialister har ønsket, at bombardementer skal stoppe nu. Men topmødets konklusion blev, at bombardementerne stadig er »målrettede«, og dermed acceptable for EU.
Et andet stridspunkt var, at navnlig Belgien og Holland var utilfredse med, at Tyskland, Frankrig og Storbritannien først på dagen mødtes til et separat mini-topmøde. Emnet for de tre drøftelse var den militære operation i Afghanistan, som Storbritannien allerede deltager i, og som både Tyskland og Frankrig har erklæret sig rede til at gå med i. Det blev af nogle lande opfattet som et brud på forsøget på en fælles EU-udenrigspolitik:
»Det er det forkerte signal at sende om, hvordan EU arbejder,« sagde den hollandske Europaminister Dick Benschop. Og den belgiske ministerpræsident Guy Verhofstadt var heller ikke begejstret og bad de tre landes statsledere om ikke at afholde et særskilt pressemøde.

Forsigtig optimisme
Poul Nyrup Rasmussen, der selv holdt et forberedende møde med sine svenske og finske EU-kolleger, kunne dog ikke få øje på problemet:
»Jeg tror, at det er vigtigt at regne med, at vi lever i en virkelig verden. Hvis nogen ønsker at holde formøder, så vil de gøre det, uanset om andre kan lide det eller ej,« sagde Nyrup.
EU-topmødet udtrykte »forsigtig optimisme« om den europæiske økonomis tilstand i en krigstid. Det kunne dog ikke skjules, at EU-lederne ikke fik det ønskede resultat af et møde med direktøren for ECB, Den Europæiske Centralbank, Wim Duisenberg.
Han har de seneste uger været under stigende pres for at sænke euro-renten. Men trods pres fra EU-lederne gav Duisenberg sig ikke. Og det, der var lagt op til at skulle være et vink med en vognstang til ECB om at sænke renten for at stimulere økonomien, endte med at blive en meget forsigtig henstilling til Duisenberg. Trods udsigten til en faldende inflation i EU, der »giver spillerum for monetær politik«, som EU-lederne udtrykte det, så afviste Duisenberg på et pressemøde, at dette vil ske hurtigt. Det vil først ske, når en »yderligere forbedring af inflationen allerede har indfundet sig,« sagde Duisenberg, der hermed modstod kraftigt pres fra EU-lederne, og cementerede ECB’s politiske uafhængighed.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her