LONDON Belfast-boere er blevet et kynisk folkefærd. Nyheden i går aftes om, at IRA havde taget den historiske beslutning at nedlægge nogle af sine våben blev mødt med tilbageholdende afventen.
»Næh,« svarede bartenderen på pubben The Garrick på Informations spørgsmål, om der var fest i gaden for at fejre, at fredsprocessen er tilbage på noget, der ligner et spor: »Det er, som det plejer.«
Men for undergrundshæren IRA er ingenting mere, som det plejer. At nedlægge våbnene blev i årtier anset som utænkelig helligbrøde.
Premierminister Tony
Blair roste i går IRA og Sinn Fein, hærens politiske gren, for deres »dristighed« og kaldte våbeninitiativet for »et tegn på styrke,« samtidig med, at han advarede om, at der er tale om »en proces.« Oven i købet en, der »ikke er perfekt.« Med andre ord: Forvent ikke fred i morgen.
IRAs begyndende afvæbning kommer nu for at redde fredsprocessen. Den var i overhængende fare for at kollapse, efter at protestantiske ministre i det nordirske lokalstyre trak sig tilbage i protest mod, at Sinn Fein var med i lokalstyret samtidig med, at partiet i realiteten opretholdt en fuldt bevæbnet hær.
Det satte IRA under pres. Det samme gjorde oplysningen i sommer om, at tre af bevægelsens folk var blevet anholdt i Columbia anklaget for at have trænet separatistgruppen FARC. Den nyhed gjorde IRA upopulær i USA, hvor FARC anses for at være en meget farlig terrorgruppe.
USAs vigtige støtte
USAs støtte er vigtig for IRA, for det er i Amerika, at mange af bevægelsens penge rejses. Efter terrorangrebet på USA den 11. september, blev amerikanernes traditionelle positive holdning over for IRA sat i et helt andet lys. Det ville se mærkeligt ud, om USA gik ud i en verdensomspændende anti-terror krig, samtidig med at man holdt hånden over en europæisk gruppe, der tidligere ikke har skyet terror, selv om den nu holder våbenhvile.
Tiden var inde for IRA til at lægge våben-fikseringen på hylden. Men en IRA-afvæbning er ikke ensbetydende med, at processen glider over i et nemt og højere gear.
Der er fare for, at nogle af de protestantiske partier afviser IRAs gestus som tom symbolik. For der kom ingen detaljer om, hvor mange våben, der er afvæbnet.
»Vi må vente og se, hvad dette her betyder,« sagde Gregory Campbell fra DUP, der ledes af den kompromisløse præst Ian Paisley til BBC.
Det vil verden først få et indtryk af, når den uafhængige afvæbningskommission i Nordirland kommer med en vurdering af IRA-initiativet. Mange nordireres reaktion vil afhænge af, hvordan den vurdering falder ud.
Der er også fare for, at våbenbrødre, som er uenige i den nye drejning, simpelt hen forlader IRA og melder sig under fanerne hos en af de udbrydergrupper, der ikke holder våbenhvile. Så kan nyheden faktisk gå hen og betyde fornyet vold og terror.
»Der vil altid være dissidenter. Spørgsmålet er hvor mange,« som Jonathan Moore fra University of North London sagde til BBC. De fleste kommentatorer var dog forsigtigt optimistiske.
»Nu, hvor afvæbningen er begyndt, åbnes der for muligheden for, at lokalstyret kan starte igen,« sagde Jonathan Moore.
Flere regnede med, at IRAs gestus på forhånd er »handlet af« med i de mindste de samarbejdsvillige blandt de protestantiske partier.
Et første skridt
Mange regnede også med, at de nye toner fra IRA var blevet afstemt med den britiske regering. Den ventes nu at modsvare IRA-afvæbningen ved at reducere antallet af britiske soldater i Nordirland, måske rive nogle vagttårne ned og arbejde videre på en reform af det protestantisk dominerede politi.
At IRA reducerer sit våbenarsenal fører dog ikke nødvendigvis til fred og ro i Nordirlands gader. Flere protestantiske terrorgrupper sagde i går, at de stadig følte sig truede af IRA og ikke umiddelbart havde til hensigt selv at afvæbne.
Ikke desto mindre vurderer iagttagere, at IRAs start på afvæbning kan genetablere den politiske dialog. Den er en forudsætning for, at nordirerne selv kan løse problemerne.
FAKTA
Våbenlagrene
*Det katolske Irland opnåede selvstændighed fra Storbritannien i 20erne, men Nordirland, som har et protestantisk flertal, forblev en del af Storbritannien. IRA, den irske republikanske hær, kæmper for at få Nordirland ud af unionen med Storbritannien og i stedet indlemmet i Republikken Irland. Sinn Fein er IRAs politiske gren.
*Størstedelen af IRAs våben menes fordelt på tre depoter, hvoraf mindst to befinder sig i Republikken Irland. Disse er i forvejen blevet inspiceret af internationale inspektører, som har konstateret, at de var forseglede. Men en egentlig afvæbning er først kommet på tale i går. Arsenalet menes bl.a. at omfatte:
1.000 rifler af forskellige typer, 600 håndvåben, 30 maskingeværer, 1 jord-til-luft missil, 3 tons Semtex, som er et plastisk sprængstof samt over en million ammunitionskæder
